Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 826 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befolkning er den Kreds af Mennesker, der lever paa et Territorium ell. i et Statssamfund

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fødselsoverskuddet. Ved at smlg. de to Tal, ser man den
Indflydelse, som Ind- og Udvandringen har paa
Tilvæksten. Dog maa samtlige Tal behandles
med noget Forbehold, da Kilderne ikke er
absolut ensartede, og det navnlig ikke altid har
kunnet lykkes at tilvejebringe Tilvækst- og
Fødselstal fra s. A.

I Procent af B. var aarlig:

	Tilvæksten	Fødselsoverskuddet	Udvandringsoverskudd.
Danmark	1,18	1,43	0,25
Norge	0,60	1,32	0,72
Sverige	0,72	1,08	0,36
England	1,03	1,18	0,15
Skotland	0,63	1,10	0,56
Irland	÷0,15	0,58	0,73
Nederlandene	1,38	1,54	0,16
Belgien	1,02	0,98	÷0,04
Tyskland	1,41	1,42	0,01
Østerrig	0,88	1,13	0,25
Ungarn	0,81	1,13	0,32
Schweiz	1,24	1,02	÷0,22
Frankrig	0,16	0,11	÷0,05
Italien	0,63	1,11	0,48
Spanien	0,47	0,82	0,35

Af de paa Tabellen anførte Lande er Irland
det eneste, hvis B. er i Nedgang. For de fleste
andre Lande finder man en Tilvækst, som, hvis
den tænkes fortsat, i ikke lang Tid vil kunne
bringe Europas B. op paa et overordentlig
højt Tal. For de fleste Landes Vedkommende
viser Forholdet mellem Fødselsoverskuddet og
den virkelige Tilvækst, at B.’s Tendens til
meget hurtig Forøgelse formindskes ved
Udvandring — navnlig til oversøiske Lande. Af de i
Tabellen nævnte Lande er Frankrig, Belgien
og Schweiz de eneste, der har
Indvandringsoverskud, men disse samme Lande er foruden
Irland og Spanien ogsaa de, der staar med det
ringeste Fødselsoverskud. Det største
Udvandringsoverskud falder paa Irland, hvis B. af
denne Grund siden 1840’erne har været i
stadig Nedgang. Næst efter Irland kommer Norge
og Skotland og dernæst Italien, hvorfra der
foruden den oversøiske Udvandring ogsaa
foregaar en betydelig Udvandring til Nabolandene.
Ang. Fødselsoverskuddet og dets Sammenhæng
med Fødselshyppigheden og Dødeligheden
henvises i øvrigt til Fødsels- og
Dødelighedsstatistik.

Befolkningsteori og
Befolkningspolitik.

Opfattelsen af, hvorvidt en stærk Vækst af
B. skal betragtes som et Gode for Samfundet,
er i Tidernes Løb undergaaet betydelige
Ændringer, og i Forbindelse hermed har
Staternes Lovgivning over for Ægteskab og
Befolkningsformerelse vekslet. I Oldtiden dannede der
sig ikke nogen fast Opfattelse af disse Forhold.
Platon, hvem man har betragtet som en
Forløber for moderne Anskuelser paa
Befolkningslærens Omraade, var i Virkeligheden ved de
af ham forsvarede Forholdsregler ledet af
Betragtninger, der laa uden for det egl.
befolkningsteoretiske. Dette spillede derimod en Rolle
for Aristoteles, naar han af Hensyn til
en Folkeformerelse, med hvilken
Næringsmidlerne ikke kan holde Skridt, anbefalede
Regulering af Ægteskabernes Tal og under visse
Omstændigheder Fosterfordrivelse. Den
ganske modsatte befolkningsteoretiske Opfattelse
træffer man andre Steder i Grækenland,
navnlig i Spartas Lovgivning, der søgte at skabe en
saa stor Frugtbarhed som muligt. Lgn.
Bestræbelser træffer vi i Reformationstiden og i de
flg. Aarh., men medens Reformationstiden mest
lægger Vægt paa den religiøse Opfattelse af
Ægteskabet og paa den fra Menneskets Natur
hentede Protest mod Katolicismens
Cølibatsfordringer, bliver Betragtningen i 17. og 18. Aarh.
økonomisk og politisk. Det er
Merkantilismen og den absolutte Stat med dens Samlen
af de mange Smaasamfund til militære
Storstater, der gør sig gældende. Merkantilismen
lægger Vægt paa Industriens Udvikling, paa
Produktionen af den størst mulige Mængde
Industriprodukter til Udførsel. Til Opnaaelsen
af dette Formaal behøver den megen og billig
Arbejdskraft, altsaa mange Mennesker, og i
denne Fordring mødes den med den absolutte
Stats Trang til saa mange Soldater som muligt.
Man søgte da ogsaa ret alm. at opmuntre til
Forøgelse af B. Af herhenhørende
Foranstaltninger kan saaledes nævnes Skat paa
Pebersvende, Ophævelse af tidligere Tiders strengere
Betingelser for Indgaaelse af Ægteskab og i det
hele Lettelse af Ægteskabs Indgaaelse.
Endvidere Opmuntring til Frugtbarhed inden for
Ægteskabet ved Skattefrihed ell. ligefremme
Præmier for Familier med mange Børn.
Fremdeles mildnede man Fortidens strenge
Behandling af Svangerskab uden for Ægteskab. Det
er i Slutn. af denne Periode, at Fødselsstiftelser
og Hittebørnshospitaler i stort Omfang oprettes,
og man er ved deres Oprettelse ikke alene
ledet af Oplysningsperiodens alm. humane
Principper, men ogsaa af direkte Hensyn til B.’s
Vækst. Endelig kan nævnes Bestræbelser for
at fremme Indvandring og Forholdsregler mod
Udvandring.

Et væsentligt Omslag i Opfattelsen fremkaldte
Thomas Robert Malthus ved sit 1798
udgivne Skr. Essay on the principle of
population, der senere udkom i fl. ændrede
Udgaver. Vel havde der før hans Tid hævet sig
enkelte Røster, der havde hævdet, at en
Forøgelse af B. ikke var nogen Fordel, naar der
ikke samtidig skete en tilsvarende Forøgelse
af Subsistensmidlerne. Men Malthus var den
første, der skarpt formulerede Spørgsmaalet og
i Enkelthederne udformede en egl.
Befolkningsteori, der danner Grundlaget for alle senere
Behandlinger af Spørgsmaalet. I de senere Udg. af
Bogen har han ændret og mildnet forsk.
Udtryk, der ved deres skarpe Form særlig havde
stødt Samtiden, f. Eks. det ofte citerede: »Den,
der kommer til Naturens Bord og ikke finder
nogen Kuvert til sig, maa forlade det«.
Skriftet fremkom som Polemik dels mod den alm.
merkantilistiske Opfattelse af
Befolkningsspørgsmaalet, dels mod den daværende eng.
Fattiglovgivning, hvis Hovedprincip var det,
at der uden Forskel og uden indskrænkende
Bestemmelser gaves enhver, hvad der i hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>