Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beccaria, Cesare Marchese Bonesan a di, ital. Publicist, (1738-1794 - Beccaria, Giacomo Battista, ital. Fysiker (1716-81) - Beccarit, en Slags Zirkon af olivengrøn Farve fra Ceylon. - Beccles, By i det eng. Grevskab Suffolk - Becerra, Gaspar, sp. Billedhugger, Maler og Arkitekt (1520-70) - Bech, Bernhard Henrik, dansk Skuespiller og Skuespilforfatter (1748-97) - Bech, Carl Adolph Rothe, dansk Landmand, (1847- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er han hverken dyb, konsekvent ell. original.
Men trods sine teoretiske Svagheder blev hans
Bog et af Oplysningstidens vigtigste Vaaben mod
den bestaaende Straffelovgivning. Ligesom
Hobbes opfatter B. Samfundsoverenskomsten som en
Pante- ell. Sikkerhedskontrakt,
Nødvendigheden tvinger Menneskene til at afstaa en Del
af deres Frihed, men hvert enkelt Individ vil
kun opgive den mindste Del deraf til offentlig
Forvaring, blot saa meget, der er tilstrækkeligt
til at forsvare ham. I denne Deponering af
Friheden kan ikke Opofrelsen af det største Gode,
Livet, være indbefattet. Derfor forkastes
Dødsstraffen, der forklares som Nationens Krig mod
den enkelte Borger. Straffens Formaal er
Sikkerhed gennem Afskrækkelse. Men kun de
Handlinger bør straffes, som er farlige for
Staten, og Straffen bør ikke gaa ud over, hvad
der er absolut nødvendigt til at naa Maalet. Ved
saaledes at afstikke Grænsen for Statens
straffende Retshaandhævelse, ved sine Angreb paa et
forældet og umenneskeligt Straffesystem med
dets Følgesvende, Tortur, kvalificerede Straffe
o. s. v., blev B. den store Banebryder. Varmt
og veltalende gav han Luft for de Tanker, som
beherskede Tidens klareste Hoveder og bedste
Mænd. I talrige Udgaver og Oversættelser
spredtes B.’s Værk over hele Europa,
Encyklopædisterne modtog det med Jubel, d’Alembert
var fortørnet paa B.’s Angribere, Diderot skrev
Anmærkninger, Voltaire en Kommentar til
Bogen, i Tyskland stod C. F. Hommel under B.’s
Indflydelse, i England Bentham og Romilly;
det af det økonomiske Selskab i Bern kronede
Prisskrift af H. E. von Globig og J. G. Huster
»Abhandhmg von der Criminal-Gesetzgebung«
(Zürich 1783) er en videre Bearbejdelse af B.’s
Tanker. Katarina II vilde bevæge B. til at søge
Ansættelse i Rusland. 1768 blev B. Lærer i
Kameralvidenskaberne i Milano, 1771 Medlem
af Consiglio supremo di Economia Publica. Paa
Piazza B. i Milano rejstes 1871 et Mindesmærke
for B., udført af Guiseppe Grandi. B.’s Datter
Giulia var Moder til Alessandro Manzoni. Af
Oversættelser af B.’s Hovedværk — det skal
være oversat paa 22 Sprog — bør fremhæves af
tyske den under Hommel’s Auspicier
udgivne (Breslau 1778), Julius Glaser’s (Wien
1876) og Karl Esselborn’s (Leipzig 1905),
af franske Faustin Hélies’ med udførlig
Indledning og Kommentar (2. Udg., Paris 1870).
Paa Dansk udgav A. C. Alstrup en
Oversættelse af B.’s Skr tillige med Voltaire’s
Kommentar, Modskrifter o. a. (I—II, Kbhvn 1796 og
1798). (Litt.: Cesare Cantu, B. e il diritto
penale [Firenze 1862]; A. v. Rinaldini, B.
[efter Cantu’s Værk; Wien 1865]; Francesco
Scaduto, C. B. Saggio di storia nel diritto
penale [Milano-Palermo-Neapel 1913]).
Fz. D.
Beccaria, Giacomo Battista, ital.
Fysiker (1716—81), fra 1748 Prof. i Fysik i Turin,
er blevet berømt ved sine opsigtvækkende Skr
om Elektricitet: Dell’ elettricismo naturale ed
artifiziale (1753), Dell’ elettricismo artifiziale
(1772) og Dell’ elettricità terrestre atmosferia
a cielo sereno (1775). 1760 begyndte han
Gradmaalinger i Piemont, hvis Resultater foreligger
i Gradus Taurinensis (1774).
K. S. K.
Beccarit, en Slags Zirkon af olivengrøn Farve
fra Ceylon.
Beccles [bek£z], By i det eng. Grevskab
Suffolk, 14 km SV. f. Lowestoft, paa den højre
Bred af Waveney, der her bliver sejlbar, har
(1911) 7193 Indb., en smuk got. Kirke,
Fabrikation af Agerbrugsredskaber, Møller og
Teglværker.
G. Ht.
Becerra [wæ↱þær.a], Gaspar, sp.
Billedhugger, Maler og Arkitekt (1520—70), tog i en
ung Alder til Rom og uddannede sig her efter
Rafael, Michelangelo og Vasari, hvem han hjalp
med Freskerne i la Cancellaria; 1556 vendte han
tilbage til sit Fædreland; Filip II benyttede ham
til omfattende Arbejder i Pardo (Loftsmalerier
fra Perseus-Myten) og Alkazar i Madrid
(Freskerne her brændte), 1562 blev han
Hofbilledhugger, 1563 kgl. Maler og forsynede, snart som
Maler, snart som Billedhugger, adskillige
Kirker i Madrid, Valladolid m. fl. med smukke
Altertavler; særlig som Træbilledskærer var han
fortrinlig. B. har bidraget meget til at skaffe
den ital. Renaissancestil Indpas i Spanien; hans
anatomiske Tegninger til I. de Valverde’s Værk
(Rom 1556) og hans to, gennem Gipsafstøbninger
populære anatomiske Statuer viser hans
indtrængende Studier i det menneskelige Legeme.
A. Hk.
Bech, Bernhard Henrik, dansk
Skuespiller og Skuespilforfatter (1748—97). B., der
overtog Henrik-Rollerne efter Londemann, var i
sin Komik burlesk og overdreven, men blev dog
en Tid lang en meget brugt Skuespiller. Mest
bekendt er han gennem sin Strid med
Dramaturgen Rosenstand-Goiske, mod hvis Kritik han i
fl. Piecer tog til Genmæle, og som han i
Bredal’s »Den dramatiske Journal« ret af Hjertens
Lyst karrikerede i »Hr. Journal«’s Skikkelse. —
I øvrigt indtager B. en mere end jævnbyrdig
Plads ved Siden af de fleste danske dramatiske
Forf. i 18. Aarh. Det lille Syngespil »Markedet«
(1771), der skildrer dansk Bondeliv, staar f. Eks.
Virkeligheden meget nærmere end Ewald’s
omtrent samtidige »Fiskerne«. Bl. B.’s øvrige
dramatiske Arbejder fortjener fremdeles at nævnes
3-Akts Lystspillet »Qvaternen« (1787), (af lgn.
Indhold som Hertz’ »Sparekassen«) samt de to
Enaktere »Det unge Menneske efter Moden«
(1786) og »Ja ell. Nei« (1793, bygget over et lgn.
Motiv som Baggesen’s Fortælling af s. N.), der
begge gik mange Gange over Scenen.
A. A.
Bech, Carl Adolph Rothe, dansk
Landmand, f. 25. Septbr 1847 paa Herregaarden
Valbygaard ved Slagelse, blev Student 1865,
Cand. polit. 1870, foretog derefter en større
Udenlandsrejse, arbejdede et Par Aar i
Landmandsbanken og købte 1874 Engelsholm ved
Vejle, som han stadig ejer. Fra sin Deltagelse
i det offentlige Liv paa Vejleegnen naaede han
efterhaanden frem til at spille en ledende Rolle
i Landbrugets Foreningsliv, i hvilket bl. a. en
betydelig Kundskabsfylde, en smidig
Forhandlingsevne og en naturlig Veltalenhed har været
ham til megen Nytte. B. valgtes 30. Septbr 1893
til Formand for Foreningen af jyske
Landboforeninger, hvilken Stilling han beklædte til
Efteraaret 1909. I Decbr s. A. valgtes han til
Præsident i Landhusholdningsselskabet, han er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
