Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) John B. (1738-1807), Købmand i Philadelphia - 3) James Asheton B. (1767-1815) - 4) Thomas Francis B. (1828-98) - Bayard, Jean Francois Alfred fr. Dramatiker, (1796-1853) - Bayard, Pierre du Terrail, Chevalier de, kaldet Ridderen uden Frygt og Dadel (Chevalier sans peur et sans reproche), (1476-1524) - Bayavæver, se Vævere. - Baybay, By paa Filippinerne, ligger paa Vestkysten af Øen Leyte - Bay City , By i U.S.A., Stat Michigan - Baye, Joseph, Baron de, fr. Arkæolog, (1853- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fælles Kongres. Ved sin Iver for Frihedens Sag
tilsatte han det meste af sin Formue.
3) James Asheton B. (1767—1815) blev
1787 Sagfører i Delaware og var 1797—1803
Medlem af Repræsentanternes Hus og 1804—12
Unionssenator for sin Hjemstat. Han hørte til
det føderalistiske Parti og var nøje knyttet til
Alex. Hamilton. Sammen med denne udvirkede
han, at Jefferson 1804 valgtes til Unionens
Præsident fremfor A. Burr. Han modsatte sig 1812
ivrig Krigen mod England og sendtes 1813 som
en af Fredsunderhandlerne til Europa, samt
deltog 1814 i Fredsslutningen i Gent. Begge hans
Sønner, Richard Henry B. (1796—1868) og
James A. B. (1799—1880) var ansete Sagførere
i Wilmington og Unionssenatorer for Delaware,
den første 1837—45 som Tilhænger af
Whig’erne, den anden 1851—68 som hørende til
Demokraterne.
4) Thomas Francis B. (1828—98) blev
1851 Sagfører i sin Fødeby, Wilmington, og
hørte som Politiker til de maadeholdne
Demokrater. Han var 1869—85 sin Faders
Efterfølger som Unionssenator for Delaware og saavel
1880 som 1884 en af Kandidaterne ved
Præsidentvalget; blev 1885—89 Statssekretær, d. v. s.
Udenrigsminister, under Præsident Cleveland
og 1893—97 Sendemand i London, hvor han
ivrig arbejdede for at udvikle en god
Forstaaelse mellem England og Nordamerika.
E. E.
Bayard [ba↱ja.r], Jean François Alfred
fr. Dramatiker, f. i Charolles 17. Marts 1796, d.
i Paris 19. Febr. 1853. B. var opr. Jurist, men
opgav sit Studium. 1828 opførtes under Bifald
hans Vaudeville La reine de seize ans, og
sammen med forsk. Medarbejdere som
Mélesville, Dumanoir og navnlig Scribe, med
hvis Niece han var gift, fabrikerede han over
200 Stykker, hvoraf de bedste udmærkede sig
ved en vis elskværdig og vittig Komik, og som
ellers ligner den Scribe’ske Komedie ved deres
opfindsomme og tilspidsede Intrige og den
træede, marionetagtige Figurtegning. Bl. de
bekendteste kan nævnes: Marie Mignot (1829), Ma
place et ma femme (1830), La grande dame
(1831), Les deux font la paire, La fille de l’avare
(1835), Le gamin de Paris (1836), Le père de la
débutante, La fille du régiment (1840), Le mari
à la campagne (1844), Madame de Cérigny
(1845), Un château de cartes (1848) og Un fils
de famille (1853). 1855—59 udkom hans Théâtre
i 12 Bd med Forord af Scribe.
S. Ms.
Bayard [ba↱ja.r], Pierre du Terrail,
Chevalier de, kaldet Ridderen uden Frygt
og Dadel (Chevalier sans peur et sans reproche),
f. 1476 paa Slottet Bayard ved Grenoble, d. 1524,
tjente som Page hos Hertugen af Savoyen,
senere hos den fr. Konge, Karl VIII. Efter at
have sejret i en Tvekamp med den
burgundiske Ridder, Claude de Vaudrai, blev han ansat
ved et Kompagni af gens d’armes og fulgte
1495 Kongen paa Toget til Neapel, hvor hans
beundringsværdige Tapperhed i Slaget ved
Fornouvo skaffede ham Ridderslaget. Paa Ludvig
XII’s Tog forfulgte han de flygtende Fjender
med en saadan Iver, at han kom med dem
ind i Milano; han toges til Fange, men løslodes
af Ludovico Sforza. 1503 kæmpede han i
Neapel og skal her ganske alene have forsvaret
Broen over Garigliano mod 200 Spaniere. Da
Kong Ludvig senere kom i Strid med Pave
Julius II, blev B. sendt ud for at hjælpe
Grevinden af
Mirandola og
Hertugen af
Ferrara; hans
Plan til at
opsnappe Paven
under en
Rejse
mislykkedes, og et
Forslag, han fik
fra en pavelig
Spion, om at
forgive Julius
II, afviste B.
med Foragt.
Ved Stormen
paa Brescia
(1512) blev B.
haardt saaret;
Aaret efter
deltog han i Slaget ved Guinegate og faldt her i
Fangenskab; Kejser Maximilian og Henrik VIII
af England, der begge beundrede hans
Tapperhed, løsgav ham dog uden Løsepenge. 1515
ledsagede han den unge Frants I til Italien, og
efter Sejren ved Marignano modtog Kongen
Ridderslaget af ham som den værdigste. 1521
forsvarede han Mézières imod Kejser Karl V’s
Tropper og frelste derved Frankrig for
Fjendernes Indfald; han lønnedes ved at faa et
Kompagni gens d’armes; en Udmærkelse, der
ellers var forbeholdt Prinser af Blodet. Paa
Bonnivet’s Tilbagetog fra Milano (1524)
forsvarede B. Overgangen over Sesia ved Gatinara;
her fik han et dødeligt Saar ved et Musketskud
og udaandede kort efter, støttet til et Træ, med
Ansigtet vendt imod Fjenden (20. Apr.). Da
den frafaldne Karl af Bourbon traadte hen til
ham med Beklagelser, svarede B.: »Beklag
ikke mig, men eder selv, der fører Vaaben mod
Konge og Fædreland«. Den forfinede
Ridderlighed fra Middelalderens Slutningstid har i
B. sin smukkeste Repræsentant. Hans Levned
beskreves i Samtiden af hans Sekretær, der
kalder sig Le loyal serviteur, en fortræffelig,
vidt udbredt Bog (1527 og siden ofte, sidst udg.
af Roman 1878), og af Champier, allerede
romanagtig (1525 og ofte); af nyere Biografer
kan nævnes Poirier, Vie de Bayard (Paris
1889).
Kr. E.
Bayavæver [↱baja-], se Vævere.
Baybay [bar↱baj], By paa Filippinerne, ligger
paa Vestkysten af Øen Leyte 60 km SSV. f.
Tacloban. (1903) 22990 Indb.
Bay City [↱bei-↱siti], By i U. S. A., Stat Michigan,
ligger 180 km NNV. f. Detroit ved Saginaw
River, der 10 km fra B. C. udmunder i Lake
Huron. (1910) 45166 Indb. Byen driver Handel
med Træ og saltet Fisk. Den er anlagt 1836.
H. P. S.
Baye [bα.j], Joseph, Baron de, fr. Arkæolog,
f. i Paris 31. Jan. 1853, kastede sig tidligt over
Oldgranskning, særligt over Studiet af de
forhistoriske Mindesmærker, af hvilke han
 |
| P. du T. Bayard. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
