Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 763 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bausznern, Valdemar von, tysk Musiker, (1866- ) - Bauta er en Afkortning af Bautasten (s. d.). - Bautain, Louis Engene Marie, fr. Filosof og Teolog, (1795-1867) - Bautasten, , Mindesten efter en Afdød - Bautzen, Kreishauptmannschaft i den østlige Del af Kongeriget Sachsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Studier ved Musik-Højskolen der og efter
skiftende Dirigentstillinger (navnlig i Dresden)
1903 til Kom som Lærer ved Konservatoriet
der. B., en talentfuld Komponist af den
nytyske Retning, har faaet opført fl. Operaer
(deriblandt »Dürer in Venedig« [Weimar 1901]),
Symfonier, Kammermusikværker og har
desuden skrevet Klaverstykker og Sange.
W. B.

Bauta er en især hos norske og danske
Digtere i 19. Aarh. ikke sjælden forekommende,
men sprogligt ikke heldig Afkortning af
Bautasten (s. d.).
H. A. K.

Bautain [bo↱tæ], Louis Eugène Marie,
fr. Filosof og Teolog, f. 17. Febr 1795 i Paris,
d. smst. 18. Oktbr 1867, studerede først Filosofi
og blev 1817 Prof. i Strassburg, men gik derefter
over til det teol. Studium og lod sig præstevie,
dog uden at opgive sin filos. Lærerpost. Han
fremsatte, paavirket dels af de Maistre og
Lammenais, dels af Kant, en ejendommelig Filosofi,
som gik ud paa, at kun Troen, men ikke vor
Fornuft, kunde oplyse os om Guds Tilværelse og
Sjælens Udødelighed. Denne Tilsidesættelse af
Fornuftens Evner bevirkede, at han blev
suspenderet af sin Biskop med Pavens Billigelse,
og han maatte efter en længere Proces
underkaste sig og underskrive nogle Teser, som
forelagdes ham. Derpaa blev han genindsat og
senere, 1848, forflyttet til Paris som Overvikar
for Stiftet Paris og som Prof. i Moralteologi.
Bl. hans Værker maa nævnes La Philosophie
du Christianisme (1—2, 1833); Psychologie
experimentale (1—2, 1839) (senere under Titlen
L’esprit humaine et ses facultés [1859]) og La
Philosophie morale (1—2, 1852).
A. Th. J.

Bautasten, i nyere Tid genoptaget efter
oldislandsk bauta-(r)-steinn, Mindesten efter
en Afdød, en større,
oprejst Sten, utilhugget og
uden Indskrift, stundom
opstillet paa ell. ved en
Gravhøj, oftere paa jævn
Mark uden kendelig
Forbindelse med andre
Mindesmærker, enkeltvis ell.
fl. i Grupper ell.
Rækker. Undertiden er det
Billedsten, der bærer
simple Helleristninger,
som dog ikke nødvendig
staar i Forbindelse med
Stenens sidste
Anvendelse som B. I ell. paa
Høje fra Bronzealderen er der stundom fundet
større rejste Sten under saadanne Forhold, at
de kan have været B.; for andre savnes
ethvert Middel til Tidsbestemmelse; i Hovedsagen
tilhører B. dog Jernalderens senere
Tidsafsnit. Baade i Sverige og i Norge (særlig
vistnok paa Vestlandet) forekommer de ret
jævnlig, i Norge saaledes i anselig Skikkelse paa og
i Nærheden af Karmøen. I Danmark er B. over
den største Del af Landet sjældne. Kun paa
Bornholm findes de i stort Tal, endnu c. 350
bevarede, opr. mindst 1000, af og til paa Grave
fra senere Jernalder. De findes i Grupper paa
indtil 60 og op til 2 1/2—3 m høje. Ligeledes
findes B. paa en mærkelig Gravplads ved
Højstrup, Vester Han Herred, Thisted Amt. De maa
vistnok betragtes paa lgn. Maade som
Skibssætninger o. a. indskriftløse Mindesmærker. I
St f. B. uden Indskrift, der kun bevarede Mindet
for Samtid og nærmeste Eftertid, anvendtes mod
Oldtidens Slutn., især i Vikingetiden,
Runestenen, der ligeledes ikke sjælden betegnes
som B. — Ordets Afledning er uvis (af bauta,
støde, slaa, ell. af bautarsteinn, Mindesten ved
Vejen).
H. A. K.

Bautastene ved Karmsund, Norge.

Bautzen, Kreishauptmannschaft i den
østlige Del af Kongeriget Sachsen, er næsten helt
dannet af det tidligere Oberlausitz og er 2469,7
km² med (1910) 443549 Indb., deraf 393767
Protestanter, 45739 Katolikker og 304 Jøder; c. 43000
af Befolkningen er Vender. Agerdyrkningen
drives bedst i den sydlige Del af Landet, mod
N. findes sandede Strækninger og Fyrreskove;
af Mineralriget faas Brunkul og Bygningssten;
Tekstilindustrien er betydelig. —
Hovedstaden af samme Navn, vendisk Budissin
(hvilket Navn den officielt havde indtil 1868),
ligger 210 m o. H. paa en stejl Høj ved Sprees
højre Bred, er Knudepunkt paa Jernbanen
Dresden—Görlitz og har (1910) 32760 Indb. og en
meget blomstrende Industri, især i Trikotage,
Klæde og Læder; der er ogsaa Farverier,
Jernstøberier og Ølbryggerier, og Handelen er
betydelig. B., der er Garnisonsby og har et
Gymnasium, et protestantisk og et kat. Seminarium,
en Handels- og en Landbrugsskole, et
Oldsagsmuseum, Hospitaler, Vajsenhus m. m., bestaar
af den gamle By, hvis Volde og Grave nu mest
er omdannede til Bulevarder, samt fl.
Forstæder. Slottet Ortenburg, grundet 958, men
senere afbrændt og genopbygget, ligger højest i
Byen; det har ofte været Residens for Kongerne
af Böhmen og er nu Sæde for
Regeringsmyndighederne i B. Af andre Bygninger mærkes den
for Protestanter og Katolikker fælles Domkirke,
Skt Petri, opført 1441—97, med et 94 m højt
Taarn og 5 andre Kirker, deriblandt
Michaeliskirken (for vendiske Protestanter) og Vor Frue
Kirke (for vendiske Katolikker); desuden
Kapitelhuset, Raadhuset med et slankt Taarn og
den gamle Kaserne. — B. er opr. en vendisk
By Budissin, og var allerede befæstet 1004, da
Kong Henrik II erobrede den. 1018 sluttedes her
en Fred mellem Henrik II og den polske Hertug
Boleslav. B. led meget i Hussiter-Krigen
(Belejringer 1429 og 1431), og i Trediveaarskrigen,
da den toges af Sachserne 1620, af Wallenstein

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>