Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baudin, Charles, fr. Admiral (1784-1854) - Baudin, Pierre Eugéne, fr. Politiker, (1853- ) - Baudisserit, d. s. s. Magnesit. - Baudissin ell. Bauditz, uradelig Slægt, der stammer fra Ober-Lausitz - Baudissin, Adalbert Heinrich, Greve, tysk Forf. (1820-71) - Baudissin, Otto Friedrich Magnus, Greve, slesvig-holstensk Officer (1792-1865). - Baudissin, Ulrich H. H., Greve, tysk Forf. (1816-93) - Baudissin, Wolf Heinr. Fr. C., Greve (1789-1878) - Baudissin, Wolf Heinrich von, tysk General (1579-1646)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flygte til Amerika, betroede han B. det Hverv
at forberede hans Flugt; Planen blev atter
opgivet, og B. maatte p. Gr. a. sine kejserlige
Sympatier tage sin Afsked af Marinens
Tjeneste. Han oprettede nu i Hâvre et stort
Handelshus, der virkede med Held til 1830, men
under Revolutionen s. A. gik fallit. Kort efter
traadte B. paa ny i aktiv Tjeneste, drog med
en Eskadre til de vestindiske Farvande og
udførte der forsk. Hverv med stor Dygtighed, bl.
a. indtog han den meksikanske Fæstning St
Juan d’Ulloa efter et morderisk Bombardement.
1841 forfremmedes han til Viceadmiral og
overtog samtidig Posten som Marineminister; senere
var han Marinepræfekt i Toulon, 1848 Chef for
Øvelseseskadren i Middelhavet og døde paa Øen
Ischia som virkelig Admiral og Medlem af
Admiralitetsraadet. Et af den fr. Marines
kraftigste Panserskibe blev senere opkaldt efter
ham.
C. W.-S.
Baudin [bo↱dæ], Pierre Eugène, fr.
Politiker, f. 29. Aug. 1853 i Bourges, var i sin
Ungdom Porcelænsarbejder, blev Socialist og
udsonede 1869 en Fængselsstraf for oprørsk
Agitation. 1871 var han Medlem af Kommunen i
Paris, tog Del i dens Opstand og maatte efter
dens Fald, in contumaciam dømt til Døden,
flygte til England, hvor han i de flg. 10 Aar
fristede Livet som Porcelænsarbejder. 1881 blev
han benaadet og kom tilbage til Frankrig,
nedsatte sig i sin Fødeby, i hvis kommunale Liv
han snart kom til at spille en Rolle. 1889
indvalgtes han i Deputeretkamret, hvor han blev
en af det socialistiske Partis mere bemærkede
Personligheder. Juni 1899—Juni 1902 var han
Minister for de offentlige Arbejder i
Waldeck-Rousseau’s Regering. Senere har han været
Medlem af Senatet, valgt fra Departementet Ain.
B. har bl. a. skrevet Forces perdues (1903), La
Poussée (1904), Points de vue français (1906) og
La vie de la Cité (1908).
K. V. H.
Baudisserit, d. s. s. Magnesit.
Baudissin ell. Bauditz, uradelig Slægt,
der stammer fra Ober-Lausitz, hvor den
forekommer i Beg. af 13. Aarh., og som har Navn
efter Byen Bautzen (Budissin). Vaaben: tre
sammenstillede Sølv-Jæger- ell. Drikkehorn i blaat,
paa Hjelmen en blaa Strudsfjer mellem to hvide.
Skønt Slægtens Hovedlinie allerede i 17. Aarh.
kom til Danmark, med Wolf Heinrich v.
B. (s. d.), og forblev i Landet over 200 Aar,
blev den aldrig optaget i den danske Adel, til
hvilken den desuagtet henregnedes. Wolf
Heinrich v. B. havde Sønnerne, General
Gustav Adolph v. B. og Hofmarskalk paa
Gottorp Heinrich Günther v. B. (1636—73),
hvis Søn Wolf Heinrich v. B. (1671—1748),
der som sachsisk Generalløjtnant udmærkede sig
i Slaget ved Gadebusch, og som 1714 blev hvid
Ridder, optoges i tysk rigsgrevelig Stand 28.
Febr 1741. Fra ham stammer Rigsgreverne
Adalbert Heinrich B. (s. d.), Otto
Fr. Magnus B. (s. d.), Ulrich Hunold
Herman B. (s. d.) og Wolf Heinrich
Fr. Carl B. (s. d.).
Som en Sønnesøn af den ældste Wolf Heinrich
v. B. nævnes »Contrefeyer« Heinrich
Conrad Bauditz (1661—1714), hvis Søn,
Overførster i Travendal, Adolph Aug. B.
(1696—1763) blev Fader til dansk Generalløjtnant Fr.
Carl B. (1741—1816). En Række af dennes
Efterkommere blev 12. Aug. 1884 ved et
Naturalisationspatent optaget i den danske Adel,
saaledes en Sønnesøn, Generalløjtnant Chr.
Ferd. B. (s. d.) og en anden Sønnesøns Søn,
Prof. Sophus Gustav B. (s. d.). Af ovenn.
Generalløjtnant Fr. Carl B.’s Sønner var
Generalmajor, Kammerherre Ferd. Chr.
Fürchtegott B. (1778—1849) Marskal hos
Prins Ferdinand, og den dygtige Generalmajor
Carl Gustav Heinrich B. (1780—1849)
fra 1844 til sin Død Chef for Artilleribrigaden,
uden dog selv at tage aktiv Del i Krigen.
Sidstnævntes Søn, Major Peter Jac. Fr. B.
(1817—64), der saaredes dødelig foran
Dybbøl-Stillingen, var kendt som en talentfuld Kunstner,
som for Udførelsen af Kameer vandt den
Neuhausen’ske Præmie. Denne Linie af Slægten har
talt mange fortjente Officerer, af hvilke 8
deltog i de slesvigske Krige.
P. B. G.
Baudissin, Adalbert Heinrich, Greve,
tysk Forf. (1820—71), var f. i Danmark, men
sluttede sig 1848—49 til Oprørerne. Han skrev:
»Geschichte des schleswig-holsteinischen
Krieges« og meget læste Romaner.
Baudissin, Otto Friedrich Magnus,
Greve, slesvig-holstensk Officer (1792—1865).
1848 var B. Oberstløjtnant og Kommandør for
16. Liniebataillon i Rendsborg og gik med den
over til Oprørerne, idet den fik Navn af 3.
Liniebataillon, hvormed han deltog i Kampen
ved Bov og i Slaget ved Slesvig. 1849 deltog B.
som Oberst og Chef for 1. Infanteribrigade i
Kampen ved Kolding 23. Apr., under hvilken
han blev saaret, og 1850 som Generalmajor i
Slaget ved Isted; under Angrebet paa Bøgholt
blev han haardt saaret. Efter den
slesvig-holstenske Hærs Opløsning 1851 levede han
tilbagetrukken i Hamburg.
P. Nw.
Baudissin, Ulrich H. H., Greve, tysk Forf.
(1816—93), tjente i Modsætning til Broderen
A. H. B. paa dansk Side i Treaarskrigen. Af
hans mange Romaner skal nævnes »Das
Damenstift« (1875), af hans Dramer »Cora ell.
Slavinden«. B. oversatte forsk. danske
dramatiske Arbejder (»Pak«).
Baudissin, Wolf Heinr. Fr. C., Greve
(1789—1878), Oversætter til Tysk fra Fransk
(Molière) o. a. europ. Hovedsprog (gamle eng.
Dramer). Han var Medarbejder paa
Schlegel-Tieck’s Shakespeare-Oversættelse.
Baudissin, Wolf Heinrich von, tysk
General (1579—1646). B. hørte til en gl.
sachsisk Adelsslægt og opdroges ved Kejserhoffet i
Wien, men optraadte senere som Protestant bl.
Kejserens Fjender. Under Vinterkongen,
Frederik af Pfalz, deltog han i det uheldige Slag
paa det hvide Bjerg, og da Hertug Johan Ernst
af Sachsen Weimar Vinteren 1625 hvervede en
større Rytterstyrke for Kong Christian IV, blev
B. 28. Maj mønstret som Oberstløjtnant for et
Rytterregiment paa 4 Kompagnier. Med dette
deltog han i Felttoget 1625 og blev det flg. Aar
sendt til Ungarn med Ernst af Mansfeld og
Hertugen af Weimars Hær. Under dette højst
uheldige Tog viste han sig ved fl. Lejligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
