Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastard. 6) De iagttagne Talforhold ved B.-Spaltningen - Bastard. 7) Konstruktioner af Egenskaber hos B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(over »Grønt«, resp. »Rynket«). En Tid lang
tillagde man Begrebet Dominans meget stor
Bet.; dets Modsætning var Recessivitet.
Paa Dansk talte man om »herskende« og
»vigende« Egenskaber, her altsaa f. Eks. »Gult«
som herskende, modsat det vigende »Grønt«.
Talforholdet 3:1 udsiger jo, at der er 3 med en
Dominant: 1 rent Recessiv; Talforholdet 9:3:3:1
bet. 9 med to Dominanter: 3 med den ene
Dominant; 3 med den anden Dominant; 1 i begge
Henseender recessiv. Gaar vi til mere
komplicerede Tilfælde, f. Eks. 3 ell. 4
Forskelspunkter, faar vi henh. (3:1) (3:1) (3:1), altsaa (3:1)3
= 273:92:92:92:31:31:31:10 (paa 64) og (3:1) (3:1)
(3:1) (3:1), altsaa (3:1)4 = 814:273:273:273:273:
92:92:92:92:92:92:31:31:31:31:10 (paa 256). I disse
Rækker angiver de smaa Tal Antallet af
Dominanter. Det ses af disse Tal, at
B.-Spaltningen giver meget sammensatte Resultater,
saasnart der blot er nogle faa Forskelspunkter.
Og efterhaanden har det vist sig, at man
ikke kan fastholde Tanken om, at hvert
Element i Anlægspræget skulde svare til en
»Enkelt-Egenskab«. Det er derimod nu klart, at
Egenskaberne er Reaktioner af ofte mange
Elementers Sammenspil, og at et enkelt
Element af Anlægspræget kan være delagtig i
meget forskellige Egenskabers Virkeliggørelse.
7) Dette bliver iøjnefaldende ved
Konstruktioner af Egenskaber hos B.
Dermed menes, at Krydsningen ofte fremkalder
Egenskaber, som ingen af P-Organismerne
besidder. Dette beror paa, at den paagældende
Egenskab er afhængig af fl.
Anlægsprægs-Elementer, som ikke alle findes i hver af
P-Racerne. Farvetavlen illustrerer Eksempler
fra Plante- og Dyreriget. Blomsterne (af
Vellugtende Fladbælg, Lathyrus odoratus) Nr. 1
og 2 ser ens ud; de hører dog til hver sin rene
(ensdobbelte) Race, og f. Eks. Støvkornene er
lidt forskellige i Form. Hver for sig vil begge
Racerne Slægtled efter Slægtled danne rent
hvide Blomster. Men krydses de, vil den
dannede B. faa lutter purpur-rød-blaa Blomster
(Nr. 3), en Reaktion, der muliggøres ved, at
de nødvendige Elementer mødes ved B.’s
Grundlæggelse. Alle F1-Individerne har samme
Anlægspræg og er selvfølgelig uensdobbelte. Da
hver af P-Racerne mangler mindst eet Element
i, at Blomsterfarve kan dannes, og da Manglen
begribeligvis ikke kan være den samme, maa
der være mindst to Forskelspunkter mellem
 |
| Fig. 2. Skematisk efter Darbishire. Dannelse af Andalusier-Høns ved Krydsning af en bestemt Race sorte Høns med en bestemt Race hvide, let mørkplettede Høns (De to P-Individer). Hos de hvide Høns er Pletterne ikke angivne. F1, B. direkte dannet ved Krydsningen, er en typisk Andalusier, blaagraa i Farve og ejendommelig mønstret. Ved indbyrdes Parring af saadanne Dyr faas i F2 denne Spaltning: 1 Sort: 2 Andalusiere: 1 Hvid. I F3 ses, at de Sorte kun giver Sorte, de Hvide kun Hvide, medens F2-Andalusiernes Afkom atter her viser sig spaltet efter Forholdet 1:2:1. Lader man Sorte og Andalusiere regnes sammen som »farvede«, kan Skemaet illustrere Spaltningen efter Forholdet (1:2):1, altsaa 3 farvede: 1 ufarvet. Af de 3 vil da, som før, de 2 være uensdobbelte og faa »spaltet« Afkom. Om man vil betegne Andalusiere som en »Mellemform« mellem Sorte og Hvide, er en Smagssag; man kan lige saa godt kalde Andalusierne for en »Konstruktion« (jfr. Pkt 7). Og det indses, at man altid sikrest »laver« Andalusiere direkte ved Krydsning af de to P-Racer, medens fortsat Avl efter Andalusierne derimod stedse kun kan give halvt Udbytte. (I Virkeligheden afviger P-Racerne ogsaa paa andre Punkter; her betragtedes blot Farve-Forholdene, der er saa enkle som mulig). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
