Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barnekow, vendisk uradelig Slægt - Barnekow, Christian, dansk Adelsmand, (1556-1612) - Barnekow, Christian, dansk Komponist, (1837-1913) - Barnemad - Barnemord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark og blev karakteriseret Oberstløjtnant.
Hans Sønnesøn, Kammerherre, Ritmester Fr.
Wilh. Chr. B. (1802—79), fik 26. Septbr
1877 Anerkendelse som dansk Adel tillige med
sine tre Brodersønner, af hvilke den ene,
Komponisten Christian B. (s. d.), var Søn af
Overauditør, Kammerjunker Adolph
Gothard Joachim B. (1805—39), der var Forf.
af et af »Videnskabernes Selskab« prisbelønnet
Arbejde om Slægten B.
Medlemmer af Slægten har i Danmark ejet
Birkholm, Tølløse, Hjelmsø, Gl. Kjøgegaard,
Ødemark, Jomfruens Egede og Nielstrup.
P. B. G.
Barnekow, Christian, dansk Adelsmand,
f. 24. Jan. 1556, d, 21. Febr 1612, var en Søn af
Hans B. til Birkholm (det nuv. Løvenborg) og
Mette Oxe, en Søster til Rigshofmester Peder
Oxe. Fra sit 18.—35. Aar rejste han i Udlandet,
besøgte de vigtigste Lande i Europa og kom
endogsaa til det hellige Land og Ægypten. Han
studerede meget i denne Tid, opholdt sig 6 Aar
ved Univ. i Jena og Ingolstadt og 2 Aar i Padua,
hvor der skal have været Tale om at vælge ham
til Univ.’s Rektor. Da B. desuden var en rig
Mand (han ejede foruden Birkholm tillige
Tølløse paa Sjælland og Vidsköfle i Skaane samt en
Gaard i Kbhvn i Christenbernikov-Stræde, der
har Navn efter ham), var han efter sin
Hjemkomst selvskrevet til vigtige Hverv i Statens
Tjeneste. Han brugtes i fl. diplomatiske
Sendelser til Skotland, England, Polen og
Brandenburg og fik vigtige Len, som Malmøhus og
Landskrone. Han mistede Livet i den ulykkelige
Træfning paa Skjellinge Hede 21. Febr 1612, hvor
Kong Christian IV paa sit Tilbagetog fra
Vestergötland til Varberg blev overrumplet af en
overlegen sv. Styrke. Efter et hallandsk Sagn skal
han her have ofret sit Liv for at frelse Kongen,
der havde mistet sin Hest og vilde være blevet
dræbt ell. fanget, hvis ikke B. havde overladt
ham sin Hest. B. selv blev derefter hugget ned
af Svenskerne, og Bønderne i Halland viser
endnu Pletterne af hans Blod paa en Sten ved
Frægnared, hvorpaa »Hallands
Fornminnesförening« 1866 har ladet indhugge en Indskrift til
Minde om ham. Sagnet, der først optræder i
Litt. i Slutn. af 18. Aarh., er i den nyeste Tid
blevet stærkt bestridt og maa vistnok opgives.
(Litt.: »Nykjøbing Katedralskoles Program«
[1870]; »Hist. Tidsskr.« [4. Rk., III, 1 ff.]).
L. L.
Barnekow, Christian, dansk Komponist,
f. 28. Juli 1837 i St Sauveur i Pyrenæerne, d.
20. Marts 1913 i Kbhvn. B. viste tidlig Talent
for Musik, fik N. Ravnkilde og Ed. Helsted til
Lærere, tog Studentereksamen 1856. Hans Debut
som Komponist fandt Sted 1861 med en
Piano-Trio i Fismoll, og den unge Komponist nød den
Ære tidlig at blive introduceret med sine
Arbejder i Musikforeningen under Gade’s Ægide. Fra
disse hans første Aar stammer endvidere en
Pianosekstet i A-moll, Sangkredsen »Den
Ensomme« (Op. 4) og Digte af Chr. Richardt (Op. 7).
Allerede disse Arbejder indeholder de for B.’s
Musik bestemmende Træk, hvor hans Sans for
mildt virkende, harmonisk Skønhed og en fin
Forstaaelse af Opgavens Natur gør sig gældende.
I sine senere Værker dyrkede han navnlig
Vokalmusikken i mange forsk. Former, dels som
Romancer for een Stemme med Piano, dels i
større ell. mindre Korværker, for blandet Kor,
for Damekor ell. for Mandsstemmer alene ell.
med større ell. mindre instrumentalt Apparat,
Piano, forsk. Instrumenter ell. Orkester. Sine
Tekster har han ofte søgt vidt omkr., fra
Finland, Frankrig og Rusland, foruden danske. Som
Hovedværker maa nævnes, ved Siden af fl.
Romanceværker, Kantaterne til Holberg-Festen
i Sorø (1884) og til Kunstakademiets aarlige
Stiftelsesfest, fremdeles fra de senere Aar
Piano-Kvartet (Op. 12) og Stryge-Kvintet (Op. 20).
Desuden har han komponeret Melodier til
folkeligt og religiøst Brug (Tekster af N. F. S.
Grundtvig o. a.), derimellem adskillige Salmemelodier.
Som Medlem af Roskilde Præstekonvents Udvalg
for Tilvejebringelsen af Melodier til
Salmebogstillæggene har han redigeret to saadanne
Samlinger (1878 og 1892). Han var Formand for
Musikforeningen fra 1900 indtil sin Død. Som
Formand for Samfundet til Udgivelse af dansk
Musik har han arrangeret Klaverudtog af ældre
sceniske Værker af Kunzen, Johan Hartmann
o. a.
A. H.
Barnemad, den til det kunstig ernærede
spæde Barn bestemte Føde. I Reglen forstaas
ved B. dog kun en særlig Art af denne, nemlig
Tvebakker kogte i tyndt Øl med Tilsætning af
lidt Sukker — en, navnlig for meget spæde
Børn, grumme lidet hensigtsmæssig Føde.
Lp. M.
Barnemord straffes efter dansk Ret normalt
som andet Mord. Imidlertid hjemler den
nugælderide Straffelov (i Modsætning til den ældre
Lovgivning, der netop gik i modsat Retning) en
ikke saa lidt mildere Straf end den alm. for det
Tilfælde, at en Kvinde under ell. straks
efter Fødslen dræber sit uægtefødte Barn.
Straffen er i saa Tilfælde Strafarbejde fra 2—12
Aar ell., saafremt Drabet er begaaet i Henhold
til en før Fødslen fattet Beslutning, Strafarbejde
fra 4 Aar indtil paa Livstid. Den mildere
Straffebestemmelse er naturligvis navnlig dikteret af
den Betragtning, at en Kvinde, der føder et uden
for Ægteskab avlet Barn, maa antages at være
saa knuget af den Ulykke og Skam, som hendes
Forhold efter den fremherskende sociale
Opfattelse vil bringe over hende, at det vilde være
urimeligt haardt at bedømme hendes Gerning
efter den Maalestok, der ellers anlægges for et
Drab. Mærkes maa det imidlertid, at den
mildere Straffebestemmelse kommer til Anvendelse,
selv om de nævnte Motiver i det enkelte
Tilfælde ikke har gjort sig gældende hos Kvinden.
Paa den anden Side er det kun Moderen selv,
som kommer til at nyde godt af
Undtagelsesbestemmelsen. Hvis saaledes andre har anstiftet
hende til at dræbe Barnet ell. har ydet hende
Bistand ved Drabet, vil disse være hjemfaldne
til Straf efter de alm. Regler. Som det fremgaar
af, hvad ovf. er anført, har den nævnte
Undtagelsesbestemmelse kun forsætligt Drab
for Øje. I Tilfælde af, at en Kvinde uagtsomt
foraarsager sit uægtefødte Barns Død, bliver
hun straffet efter de alm. Regler for uagtsomt
Manddrab. — I den norske Strfl. er Straffen
for forsætligt B. Fængsel i 1—8 Aar, i
Gentagelsestilfælde ell. under skærpende
Omstændigheder indtil 12 Aar.
A. Gl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
