Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rk. Bet. for Bankvæsenet og Sedlerne. Alle
eksisterende Bankinstitutter ophævedes, og i
deres Sted skulde træde en Rigsbank, der
skulde udstede Rigsbankdalersedler,
og som skulde indløse Kurantsedlerne med 1
Rigsbankdalerseddel for 6 Rdl. Kurant. P. Gr. a.
Forholdet mellem Rigsbankdalerens og
Kurantdalerens Sølvværdi betyder dette en
Reduktion til 5/48 af Sedlernes Paalydende.
Rigsbanken kunde udstede 46 Mill. Rdl. i Sedler,
hvoraf 27 skulde benyttes til Indløsning af de
cirkulerende Sedler (foruden Kurantbanksedlerne
tillige Speciesbanksedler og Assignationer
[s. d.]), 4 Mill. til et Laanefond og 15 Mill. til
et Reservefond for Statskassen. Desuden overtog
B. en Obligationsgæld til Statskassen paa 10 Mill.
(efter Norges Afstaaelse nedsat til 7 Mill.).
B.’s Grundfond tilvejebragtes ved de
saakaldte Bankhæftelser (s. d.), d. v. s.
en Prioritet paa alle faste Ejendomme af 6 %
af deres Værdi. Da Krigen og de ulykkelige
økonomiske Forhold vedblev, og Rigsbanken i
sin Egenskab af Statsbank ikke indgød Tillid,
vedblev Seddelkursen at synke, saa at den stod
saaledes, at en Rigsbankdaler paa et vist
Tidspunkt af 1813 kun stod i 1/64, hvilket efter den
foretagne Reduktion vil sige, at Kurantsedlen
var sunken til omtr. 1/600 af sit opr.
Paalydende. Men efter Krigens Ophør, og da
Regeringen havde givet Løfte om, at B. skulde
blive privat uden nogen Forbindelse med
Statskassen, bedredes Forholdene.
Løftet om Ophævelsen af Forbindelsen mellem
B. og Statskassen indfriedes ved aabent
Brev af 6. Apr. 1818, hvorved Rigsbanken
ophævedes, og dens Aktiver og Passiver gik over
til Nationalbanken i Kjøbenhavn
(s. d.), hvis Forhold ordnedes ved den paa 90
Aar gældende Oktroi af 4. Juli 1818.
Nationalbanken blev en privat Aktiebank med
Eneret til Seddeludstedelse. Aktionærer i B.
blev 1) de, der frivillig subskriberede. 2) Ejere
af hæftelsespligtige Ejendomme, i Købstæderne
for hele Hæftelsens Beløb, paa Landet for 1/6.
Aktiekapitalen, der opr. var omtr. 8 Mill. Rdl.,
steg i 1830’erne til henimod 13 1/2 Mill. 1877
afrundedes den til 27 Mill. Kr., hvilket er dens
nuv. Størrelse.
Nationalbankens Oktroi, der udløb den 31.
Juli 1908, fornyedes ved Lov 12. Juli 1907 paa
30 Aar, og samtidig indførtes fl. Ændringer i
Bankens Ordning. B. ledes nu af en Direktion
paa 5 Medlemmer, hvoraf de 3 vælges af
Repræsentanterne, og de 2 udnævnes af Kongen;
den ene af disse skal være landbrugskyndig.
Repræsentanterne vælges paa Aktionærforsamlingen
i Oktbr. Justitsministeren fører som kgl.
Bankkommissær Tilsyn med B. Af Aarets
Overskud udredes først 750000 Kr. til Staten,
derefter faar Aktionærerne 6 % af Aktiekapitalen,
og det Overskydende fordeles med 1/4 til
Statskassen og 3/4 til Aktionærerne. Reservefonden
skal udgøre 30 % af Aktiekapitalen. B.’s Sedler
er funderede paa Metalfonden, som skal bestaa
i Guld, dog at B.’s ikke-rentebærende Tilgodehavender
hos Sveriges Rigsbank, Norges Bank og
Reichsbank indtil 2/5 af den pligtige Metaldækning
kan henregnes dertil. Metalfonden skal
udgøre mindst Halvdelen af dens cirkulerende
Seddelmængde, for den øvrige Cirkulation skal
B. eje bankmæssige Aktiver i Forholdet 125 Kr.
til hver 100 Kr. i Sedler. I Forhandlinger om
Diskontoforandringer har Finansministeren Ret
til at deltage, dog uden Stemmeret.
B. har Filialer i Aarhus, Aalborg, Nykjøbing Falster,
Kolding, Odense og Flensborg. Den 30. Apr.
1914 havde B. i Omløb 153 Mill. Kr. i Sedler
og et Metalfond paa 79,3 Mill. Kr.
Indtil 1845 var Nationalbanken Landets eneste
B., saa oprettedes Fyens Diskontokasse i
Odense og derefter en Rk. Banker saavel i
Kbhvn som i Provinsbyerne, saaledes 1857
Privatbanken i Kbhvn, 1870 Den Danske
Landmandsbank og 1873 Kjøbenhavns
Handelsbank. Fra 1890’ernes Midte oprettes talrige
ny Banker, saaledes Kjøbenhavns Laane- og
Diskontobank samt de i 1908 nødlidende
Banker: Grundejerbanken, Detailhandlerbanken m.
fl. Desforuden tager Sparekasserne Del i den
skarpe Konkurrence om Indlaansmidlerne,
hvorved Bankvirksomheden ledes ind i ny og ikke
altid heldige Spor. Det store og vidtforgrenede
danske Banksystem har skabt et Samarbejde
efter tysk Mønster med Landets Erhvervsforetagender
og har bidraget væsentligt til deres Fremme.
Samtidig med at Moritz Levy som
Nationalbankdirektør (1857—92) reformerede
vort Mønt- og Seddelsystem, gik Privatbankens
geniale Leder, C. F. Tietgen (1857—1901), i
Spidsen for en Omformning og Grundlæggelse
af Industri og Handel. Det danske Bankvæsens
Udvikling har været hurtigt og i det store og
hele ret vellykket; det har kunnet indrette sig
i fuld Frihed end ikke begrænset af en Aktielov.
Mens Krisen 1857 kun ramte Nationalbanken,
fik Krisen 1907—08 skæbnesvangre Følger
for en Rk. private Banker navnlig i Kbhvn.
Efter Krisen nedsattes en Kommission til
Udarbejdelse af en Banklov, og Forslag til en
saadan i Forbindelse med Forslag til en
Sparekasselov og en Aktielov blev gentagne Gange
indbragt i Rigsdagen, dog uden at føre til
noget Resultat. Den Danske Landmandsbank er
Danmarks største B., Aktiekapital 72 Mill. Kr.,
derefter følger Privatbanken med 36 Mill. Kr.,
Handelsbanken med 30 Mill. Kr. og Laane- og
Diskontobanken med 16 Mill. Kr. Kapital; disse
fire Banker i Forbindelse med Nationalbanken
er Landets Hovedbanker, hvis Størrelse og
Indflydelse langt overskygger hele det øvrige
danske Bankvæsen. Uden for Kbhvn er de største
B. Aarhus Privatbank (Aktiekapital 6 Mill. Kr.)
og Fyens Diskontokasse i Odense (Aktiekapital
4 Mill. Kr.). I alt findes der 139 B. i Landet
med en samlet Balance paa 1570 Mill. Kr. De
fordeler sig saaledes:
| Aktiekap. Mill. Kr. | Reserve- fond Kr. | Indlaan Kr. | Veksler paa Indlandet Kr. | Udlaan Kr. | Oblig. og Aktier Kr. | Balance Kr. | |
| 12 i Hovedstaden | 200,6 | 39,8 | 562 | 106,1 | 379,8 | 181,9 | 1161,5 |
| 61 paa Øerne | 16,4 | 6,4 | 131 | 36,1 | 83,2 | 28,9 | 163,2 |
| 66 i Jylland | 23 | 10 | 195 | 67 | 116,6 | 46,7 | 245,3 |
| 139 i alt | 240 | 56,2 | 888 | 209,7 | 579,6 | 257,5 | 1570 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
