Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 565 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Balkan-Halvøen - Balkankrigene 1912-13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der tyder paa, at de enkelte Staters
Befolkninger ved Omflytninger, Religionsovergange og
maaske Sprogskifter har en Tendens til
Omformning i mere ensartet Retning. Ang. Antallet af
de forsk. Nationaliteters og Religioners
Tilhængere maa for de kristne Staters Vedk. henvises
til disse: For Tyrkiet er det p. Gr. a.
manglende Folketællinger umuligt at angive bestemte
Tal. Man regnede før Balkan-Krigen 1912—13,
at der paa B. levede c. 1 1/2 Mill. Tyrker, hvortil
kom 1 1/2—2 Mill. andre Bekendere af Islam,
der dog ogsaa selv regnede sig for Tyrker.

De statslige Forhold paa B. har været
underkastet mange Forandringer i Tidens Løb. I den
senere Del af Oldtiden var B. kommet under det
rom. Rige, af hvilket senere det østromerske
ell. byzantinske Rige fremgik. Navnlig de af
Bulgarerne og Serberne dannede Riger, der til
forsk. Tider antog en ret stor Udstrækning,
udmarvede Byzantinernes Magt, selv om disse
tidvis tilbageerobrede store Strækninger. For de
osmanniske Tyrkers kraftige Angreb knækkede
det østromerske Rige omsider sammen, og 1453
erobrede Tyrkerne Konstantinopel.
Efterhaanden beherskede Tyrkerne hele B. undtagen
Kystlandet Dalmatien, som Venezia holdt, og
nogle utilgængelige Bjergegne som Montenegro,
der kunde hævde sin Uafhængighed. Mod N. og
NØ. naaede Tyrkernes Herredømme ud over B.
Paa selve B. holdt dette sig uforstyrret indtil
første Fjerdedel af 19. Aarh., da de
undertvungne Folk begyndte at rejse sig. 1829
opnaaede Grækenland, Serbien og Rumænien
Selvstændighed, om end de to sidstnævnte kom til
at staa under tyrk. Overhøjhed. Ved
Berlin-Kongressen 1878 blev Rumænien og Serbien helt
fri, og Grækenland blev noget forstørret; endelig
oprettedes det selvstændige, omend tributære
Fyrstendømme Bulgarien, der 1885 forøgedes
med Prov. Øst-Rumelien, og Østerrig-Ungarn
overtog Bestyrelsen af Bosnien og Herzegovina.
Den gr.-tyrk. Krig 1897 foraarsagede ikke større
territoriale Forskydninger; Øen Kreta blev dog
en autonom Prov. under Tyrkiet. Bulgariens,
Serbiens, Montenegros og Grækenlands Krig med
Tyrkiet 1912—13 og de nævnte kristne Balkan-Staters
og Rumæniens indbyrdes Krig 1913 har
imidlertid foraarsaget store Forandringer. Tyrkiet har
mistet langt den største Del af sine europæiske
Besiddelser, der dels er medgaaet til Oprettelse
af en helt ny Stat Albanien, dels til
Udvidelse af de 4 førstnævnte Balkan-Stater.
Endelig har Bulgarien maattet afstaa et Stykke
Land til Rumænien. Efter disse Ændringer kan
man regne, at B. paa flg. Maade er delt mellem
de nævnte Stater, til hvilke Specialartikler i
øvrigt henvises:

			Indb
Tyrkiet	26100	km2 med henv.	1890000
Bulgarien	114000	km2 med c.	4 3/4 Mill.
Serbien	87300	km2 med godt	4 1/2 Mill.
Montenegro	14180	km2 med henv.	435000
Albanien	c. 28000	km2 med c.	800000
Grækenland	115975	km2 med c.	4 1/4 Mill.

Yderligere besidder nu Rumænien af B.
ell. S. f. Donaus nederste Løb et Omraade paa
23940 km² med c. 1/2 Mill. Indb. Resten af B.
hører til Østerrig-Ungarn. (Litt: se de
enkelte Stater; om B. som Helhed kan nævnes
Th. Fischer, »Die südosteuropäische
Halbinsel« i Kirchhoff’s »Länderkunde von Europa«,
Bd III [Leipzig 1893]; J. Cvijic, »Die
ethnographische Abgrenzung der Völker auf der
Balkanhalbinsel« i Petermann’s Mitteilungen 1913
[Gotha 1913]; L. Lamouche, La Péninsule
balcanique [Paris 1899]; K. Roth, »Geschichte
der christlichen Balkanstaaten« [Leipzig 1907];
Pseudonymen »Odysseus«, Turkey in Europe
[London 1900]; L. Villari, The Balcan
Questions [smst. 1905]).
H. P. S.

Balkankrigene 1912—13. Den 1. Balkankrig
fremkaldtes ved Forviklinger i Makedonien.
Bulgarien og Serbien sluttede Maj 1912 et
Forbund, som senere tiltraadtes af Grækenland og
Montenegro med det alm. Formaal at gøre en
Ende paa det tyrk. Regimente i Europa. Hver
af Balkanstaterne havde dog sit særlige
Formaal. Bulgarien vilde se at naa Konstantinopel,
efter at have slaaet den tyrk. Hovedhær i
Thrakien, men tillige vinde Saloniki. Serbien
efterstræbte det meste af Makedonien og Saloniki;
Grækenland det sydlige Makedonien og Saloniki
samt Epirus; Montenegro Novibazar og Skutari;
Albaniens Fremtid var det ikke muligt at bestemme.

Som Følge af disse særlige Formaal var en
direkte Samvirken imellem de 4 Balkanstater
paa Forhaand udelukket, og da Tyrkiet
ligeledes splittede sine Kræfter for at modsætte
sig de fire forsk. Angreb, hvorfor det blev udsat,
førtes Krigen paa fire adskilte Krigsskuepladser.

Montenegro. 8. Oktbr 1912 erklærede
Montenegro Tyrkiet Krig, og allerede Dagen
efter satte dets mobiliserede Stridskræfter, under
Befaling af Kong Nikolaus, leddelte i 3 Grupper,
sig i Bevægelse. Sydgruppen, c. 7000 Mand
under General Gjurovic, fra Virpazar mod Skutari;
Midtgruppen, c. 12000 Mand, under Kronprins
Danilo gik fra Podgoritza mod Skutari, N. om
Søen og erobrede 14. Oktbr Tuzzi, hvor 7000
Geværer, 8 Mitrailleuser og fl. Kanoner toges.
Nordgruppen, c. 10000 Mand, under General
Vukotitsch, mod Novibazar. Iberegnet 3000
Albanesere raadede Montenegro over henved
40000 Mand, 104 7,5 cm og 8,7 cm’s Krupp’ske
og endvidere 44 Maskinkanoner. Medens de to
første Grupper standsedes af Fæstningen
Skutari, der havde en Omkreds af 25 km, deri
indbefattet det 400 m høje Bjerg Tarabosch i S.,
hvilken forsvaredes af 24. og en Redif-
(Landeværns-) Division samt albanesiske Frivillige med
Hassan Pasha som Kommandant, og en
langvarig Belejring maatte indledes, kunde den 3.
alt 25. Oktbr erobre Sjenica i Novibazar og
tilvejebringe Forbindelsen med Serberne.

Serbien mobiliserede 1. Oktbr, og inden 24
Timer mødte 95 % af de Indkaldte. Foruden
5 Linie-Divisioner à 2 Brigader paa 4
Batailloner opstilledes 5 Reserve-Divisioner à 3
Regimenter paa 4 Batailloner og en Rytter-Division,
i alt c. 170000 Mand, men i Løbet af Felttoget
kom hertil endnu 5 Divisioner Landstorm, c.
80000 Mand. Der opstilledes: 2. Armé, General
Stefanovitsch, 1 Linie- og 2 Reserve-Divisioner
ved Küstendil for at støtte Hovedhærens
venstre Fløj ved en Fremrykning imod Kratovo,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>