Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bakterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa saa godt, hvorledes B.’s Evne til at danne
Syre (ell. andre Gæringsprodukter) kan variere,
ja undertiden synes B. endog helt at miste
Evnen til at fremkalde en bestemt Gæring. Der
maa derfor ved Serumfremstillingen og i
Gæringsindustrien føres en stadig Kontrol med de
anvendte B.’s Virulens og Gæringsevne, der ofte
varierer af Grunde, man ikke kender. Men i
mange Tilfælde har man det i sin Magt ved
kunstige Indgreb at fremkalde saadanne
Variationer, f. Eks. ved Anvendelsen af høje Temp.,
ved en Forandring af Næringssubstratets
Sammensætning, ved Tilsætning af smaa Mængder
Gifte, for patogene B.’s Vedk. ved Passager
gennem forsk. modtagelige Dyr o. s. v. Skønt
disse Forhold ofte volder store praktiske
Vanskeligheder for Lægen og Teknikeren, kan de
dog undertiden netop udnyttes i Praksis, f. Eks.
ved Fremstillingen af Vakciner (s. d.) ell.
af bestemte kem. Gæringsprodukter (som højre-
ell, venstredrejende Mælkesyre), og i al Alm.
har Fænomenet den største teoretiske Interesse,
idet vigtige Variabilitetsstudier over ydre
Faktorers Indflydelse paa de arvelige Egenskaber
har fundet et yndet Objekt i B.
Som Følge af B.’s Lidenhed, deres ofte store
Nøjsomhed m. H. t. Næring, deres store
Modstandskraft mod skadelige ydre Forhold og
dermed deres Sejglivethed (Evnen til at taale
Udtørring, Kulde, høj Temp.) og deres højst
forskelligartede Levevis, er de overordentlig
udbredte saa at sige overalt i Naturen.
De er næsten allestedsnærværende og
indfinder sig med Luftstøvet o. a. Smitte
(ɔ: Overførelse) af sig selv, hvor man ikke tager
særlige Forsigtighedsregler (Sterilisation og
hermetisk ell. en tilsvarende Tillukning) mod
dem.
I Luften findes B. dog kun i indtørret
Tilstand, hvilket igen vil sige i Dvale ell.
Hvile, ude af Stand til at udføre nogen
Livsvirksomhed. Men idet de i indtørret Tilstand
uden at sætte Livet overstyr som Støvpartikler
løsrives fra Jorden og Genstande paa Jordens
Overflade, faar de Evnen til med Luftstrømninger
at spredes vidt omkr. og indfinde sig
dér, hvor de finder gunstige Livsbetingelser.
Saaledes opstaar de fleste Gæringer ligesom af sig
selv; en Jordbund, der er bragt i en gunstig
fys. og kem. Tilstand, bliver hurtig befolket
med en Hærskare af forsk. Bakteriearter, og
ikke faa smitsomme Sygdomme vinder
Udbredelse paa denne Maade. Luftens Indhold af
B. varierer med dens Renhed ell. Indblanding
af Støv (ogsaa af anden Art), og det er derfor
forholdsvis størst i tørt Vejr og nær ved Jordens
Overflade, medens Luften højt til Vejrs, over
snedækte Bjergtoppe, Snemarker og Gletschere
samt langt fra Land, ude over Oceanerne, kan
være overordentlig fattig ell. helt fri for B.
Fra fugtige Overflader frigøres B. ikke til
Luften, hvorfor bl. a. Udaandingsluft er fri for dem,
hvis den ikke indeholder smaa Vædskedraaber,
der ved Tale ell. Hosteanfald kan frigøres fra
Slimhinderne.
Rigest paa B. er gennemgaaende Jordbunden
og da særlig den paa organiske Stoffer
rige Jord, for saa vidt andre for B. nødvendige
Livsbetingelser (fri Ilt, Fraværelsen af Syre o.
a. skadelige Stoffer) er opfyldte. Dette sidste
er i Alm. ikke Tilfældet i sure Mosejorder, paa
meget fugtige Arealer, ell. naar vi kommer
1—3 m under Jordens Overflade. Det er derfor
den frugtbare, stærkt gødede Ager-, Have- ell.
Skovjord i de øverste Lag (Muldlaget), som
er mest rig paa B., og som undertiden kan
indeholde over 100 Mill. pr g deraf. Men
derved, at selve de fine Jordpartikler virker som
et Filter, der holder B. tilbage, formaar disse
i Reglen ikke at trænge ned i større Dybder.
I Jordbunden lever og trives da næsten alle
mulige B., Gæringsorganismer af forsk. Art,
kvælstofbindende Former, indifferente og en
hel Del sygdomsvækkende Arter som Miltbrand-
(under visse Himmelstrøg), Stivkrampe-,
Betændelsesbakterier o. a. For Opretholdelsen af
Jordbundens Frugtbarhed er mange af de første
overordentlig vigtige, og i Alm. kan man sige,
at kun den Jordbund er frugtbar, som viser et
stort Indhold af forsk. Bakteriearter.
Fra Jorden kommer en Mængde B. i Vandet,
fordi Regnvandet jo for en stor Del flyder
bort hen ad Jordens Overflade, til Bække, Aaer,
Floder og Søer, og sammen med B. tillige en
stor Mængde Stoffer, der kan tjene som Næring
for disse, hvorfor mange B. ogsaa kan formere
sig i Vandet, og nogle har tilpasset sig saaledes
til Livet i dette Medium, at de til Stadighed
træffes deri og ofte kaldes Vandbakterier. Det
urene Vand, navnlig naar det er rigt paa
organiske Affaldsstoffer, som Kloakvand, viser
derfor det største Indhold af B. Man kan ogsaa
her tælle over 100 Mill. pr g (ell. cm3). Men
Antallet svinder ofte meget hurtigt. Der kan
saaledes være en overordentlig stor Forskel paa
Flodvand, hvor det flyder ud fra en stor By
og nogle faa km fra denne. Floderne renser
sig selv for B., dels fordi de organiske Stoffer
efterhaanden (og meget hurtigt) opbruges ell.
bundfældes, og mange B. derved dør af Mangel
 |
| Fig. 19. Selvlysende Kolonier af Bact. phosphorescens. Pladekultur, 6 Dage gl. Fotograferet i det af den selv udsendte Lys med 15 Timers Ekspositionstid. (Efter H. Molisch.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
