Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bahnson, Jesper Jespersen, dansk Officer (1827-1909) - Bahr(arab.), Hav, stor Indsø, stor Flod - Bahr, Hermann, tysk Forf. (1863- ) - Bahraich (Bahraitsh), Distrikt i de britisk-indiske forenede Provinser Agra. og Audh - Bahrampur, se Barhampur - Bahrdt, Karl Friedrich, rationalistisk Teolog (1741-92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Charlottenlund og Kastrup, efter at der allerede
Aaret i Forvejen var anvist en større Sum til nyt
Materiel paa Søbefæstningen og til Projekteringer
vedrørende Kbhvn’s Befæstning. Ligeledes hjalp
B. »den frivillige Selvbeskatning til Landets
Forsvar« til for de indkomne Midler at paabegynde
Bygningen af Garderhøjfortet. Saaledes
paabegyndtes Kbhvn’s Befæstning, og B. forfulgte
derefter vedblivende sit Maal: at sikre Kbhvn
saavel fra Sø- som fra Landsiden mod Bombardement
og et voldsomt Angreb og at forsyne
Fæstningsværkerne med tidssvarende Materiel.
Epokegørende var saaledes Anlægget af den saakaldte
Vestenceinte, hvortil der 1888 paa forventet
Tillægsbevilling anvistes c. 8 Mill. Kr., og som i
Hovedsagen var fuldført 2 Aar senere (om
Befæstningens videre Udvikling se i øvrigt
Kjøbenhavns Befæstning). Ogsaa paa andre
vigtige Omraader virkede B. med stor Energi;
Hæren forsynedes saaledes med et Magasingevær,
hvorom allerede i 2. Rigsdagssamling (1886—87)
indbragtes et Lovforslag, hvilket vedtoges
af begge Tingene 1888 og nødvendiggjorde
Opførelsen af en ny Geværfabrik; endvidere
byggedes fl. Kaserner, en ny Ride- og Beslagskole
og anskaffedes de til Hærens Mobilisering
nødvendige Beholdninger af Mundering og
Udrustning. Selve Hærens Krigsberedskab
fremmedes ved Udstedelse af fuldstændige
Mobiliseringsbestemmelser (1. Jan. 1887), hvilke endelig
traadte i Kraft 1892. Ogsaa Hærens Udvikling,
der naturlig maatte holde Skridt med
Befæstningsvæsenets, havde B. for Øje og forelagde
forsk. Lovforslag derom, hvilke dog ikke blev
godkendte af Folketinget; forsk. Foranstaltninger
blev derfor trufne for at sikre Kbhvn’s
Befæstning de nødvendige Forsvarere. Endelig maa
nævnes, at B. 1891 oprettede en Generalkommission
med Hs. kgl. Højhed Kronprins Frederik
som Formand, der tillige blev Hærinspektør.
Jan. 1887 stillede B. sig til Valg for Folketinget i
Kbhvn’s Amts 1. Valgkreds, og skønt Oppositionen
heftig modarbejdede hans Valg, sejrede han
saavel dengang som ved de alm. Valg 1890 og
1892 over sine Modkandidater, og han viste sig
saavel ved disse Lejligheder som ved en Mængde
politiske Møder samt ligeledes i Rigsdagen som
en begavet og altid slagfærdig politisk Taler. —
B. benaadedes 1888 med Storkors af Dannebroge.
1894 traadte B. tilbage som Krigsminister og blev
s. A. udnævnt til Generalløjtnant og kommanderende
General i 1. Generalkommandodistrikt,
fra hvilken Stilling han p. Gr. a. Alder afskedigedes
1897. Ved Valgene 1895 opnaaede han ikke
Genvalg i sin Folketingskreds og optraadte ikke
senere som aktiv Politiker, medens han derimod
baade i Skrift og Tale udtalte sig om Forsvarssagen,
som han igennem hele sit Liv omfattede
med varm Interesse uden personlige Bihensyn,
1897—1907 var han Formand i »Foreningen for
Officerer udenfor aktiv Tjeneste«.
P. Nw.
Bahr [bar] (arab.), Hav, stor Indsø, stor Flod,
især Nilen (smlg. Birket, Dam, mindre Sø,
Vadi, Bæk, mindre Flod), forekommer
hyppig i arabiske geogr. Navne, f. Eks. B.-el-Abiad,
den hvide Nil; B.-el-Asrek, den blaa Nil; B.
Hind, det ind. Hav, ogsaa kaldet B. Oman, det
arab. Hav; B. Lut (Loths Hav), det døde Hav;
B. Tabarîjeh (Tiberias Sø), Genezaret Sø; B.
Jusuf, Josefskanalen, en Kanal ell. Arm af
Nilen langs den vestlige Ørkenrand;
B.-el-Ghasal, Gazelle-Floden o. s. v.
V. S.
Bahr, Hermann, tysk Forf., f. 19. Juli 1863
i Linz. B. studerede som ung Mand Filosofi, Jura
og Statsvidenskab i Wien, Graz og Berlin. Han
stiftede 1890 sammen med Otto Brahm, og Arno
Holz Tidsskriftet »Freie Bühne«, og var den
første af den moderne, tyske Forfatterskole, der
opponerede mod Naturalismen. Han har yndet
at kaste Slagord som Symbolisme og Dekadence
ind i den litt. Debat. B. har udfoldet en
overordentlig Produktion. Han har offentliggjort
Kritik over Bøger og Teater — f. Eks. »Renaissance«,
»Wiener Teater« — større Romaner som
»Die gute Schule« og »Teater«, og en Rk.
Skuespil, snart hist. som »Josephine«, der handler om
Napoleon-Tiden, snart udprægede Wien-Dramaer
som, »Das Tschaperl«, snart polemiske som
»Die gelbe Nachtigall«, der Decbr 1907 spilledes
første Gang i Berlin. Hans Lystspil »Das
Konzert« opførtes 1910 uden videre Held paa
»Det kgl. Teater« i Kbhvn. Hans nyeste
Komedier »Das Phantom« og »Der Qvärulant« er
i Vintrene 1913—14 og 1914—15 spillede paa de
større Teatre i Tyskland. Som Sceneinstruktør,
som Dagbladsredaktør, som bidsk Polemiker og
aandfuld Causeur har B. yderligere været
utrættelig virksom, ofte i Konflikt med Censur og
Myndigheder. Han er et interessant Fysiognomi i den
nytyske Forfatterverden.
C. B-s.
Bahraich [ba.↱rai^t∫] (Bahraitsh), Distrikt
i Divisionen Faizabad i de britisk-indiske
forenede Provinser Agra og Audh, 7100 km2 med
(1911) 1047677 Indb. Det frugtbare Distrikt, hvor
der dyrker Ris, men ogsaa Majs, Hvede og Byg,
gennemstrømmes af Gogra og Rapti.
Hovedstaden af s. N., der ligger 120 km NØ. f.
Laknau, har (1911) 26907 Indb.
M. V.
Bahrampur, se Barhampur.
Bahrdt, Karl Friedrich, rationalistisk
Teolog (1741—92), var en sachsisk Præstesøn,
blev Prof. i bibelsk Filologi i Leipzig, fra hvilken
Stilling han 1768 blev afsat p. Gr. a. et usædeligt
Levned. Alligevel blev han, efter at have været
Prof. i bibelske Antikviteter ved det filosofiske
Fakultet i Erfurt, 1771 teologisk Prof. og Præst i
Giessen, hvor han »for Menneskets moralske
Forbedrings Skyld« udgav en Mønsteroversættelse af
Biblen, som skaffede ham Spottegloser fra
Goethe og Afsættelse fra Embedet. Alligevel blev
han Generalsuperintendent i Dürkheim an der
Hardt, hvor han fik oprettet et Filantropi, gik
herfra 1779 til Halle, ved hvis Universitet han
samlede en Masse Studenter om sine
Forelæsninger over Filologi, Filosofi og Etik. Han skrev
en Mængde Bøger, hvori han fremstillede
Kristus som Naturalist og Kristendommen som et
moralsk System, af hvilket han dog ikke i nogen
særlig Grad lod sig bestemme. Paa Grund af
Overanstrengelse opgav han sin Lærervirksomhed
og levede fra nu af som Værtshusholder
uden for Halle, kun afbrudt et Aar ved et
Ophold som Fange i Magdeburg Fæstning, hvor han
skrev Romaner og meget lidt fine, men i formel
Henseende flotte, satiriske og polemiske Skr samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
