Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bahama-Øer (Lucayiske Øer) - Bahar (Behar, Bhar, Barre) - Baharider, et Mamelukdynasti i Ægypten - Baharijeh, Bacharieh, (»Lille Oase«), Oase i den vestlige Del af Nedreægypten - Bahavalpur (Bhavalpur), en Vasalstat i den indobritiske Prov. Pandshab - Bahd-Samum, se Samum - bahia - Bahia, Prov. i den sydamer. Republik Brasilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
varmeste Maaneder (Juni—Septbr) er 31° C., for
de koldeste (Jan.—Marts) 19°. Den fremherskende
Vind er Nordøstpassaten, som dog mod
N. om Vinteren afløses af Vest- og
Nordvestvinde. Orkaner forekommer fra Juli til Oktbr.
Regnen falder mest fra Maj til Oktbr og beløber
sig paa Andros til 1057 mm aarlig. Da
Jordbunden er meget porøs, findes Vandløb kun
paa Andros, og Drikkevandet maa hentes fra
Brønde. Nogle af Øerne, især Andros og
Abacos, er dækkede af uhyre Skove, som leverer
værdifulde Træsorter, især Mahogni. B. egner
sig udmærket til Frugtavl (Sydfrugter, Ananas,
Bananer etc.), der dyrkes Sukker, Kaffe og
Tobak, og Sisalhampen er en vigtig Udførselsartikel.
Skildpaddefangst og Svampefiskeri har
økonomisk Bet. B. har lidt betydeligt under
Orkaner og Tørke, og den økonomiske Udvikling
er endnu langt tilbage. 1911 indførtes til
B. for 311095 £ (især Tekstiler og Mel) og
udførtes for 209251 £ (Svampe, Sisalhamp, Frugt
m. m.). — Øerne styres af en Guvernør, et
eksekutivt og et lovgivende Raad og en
repræsentativ Forsamling. Hovedstaden er Nassau
paa New Providence. Indtægt og Udgift for B.
1911—12 beløb sig til henh. 85592 og 82676 £.
B. opdagedes 1492 af Kolumbus, der først
landede paa San Salvador (maaske identisk
med Watlings Island). De opr. Indbyggere
blev snart bortførte af Spanierne til Haiti, hvor
de omkom i Bjergværkerne. Englænderne
grundede 1666 en Koloni paa New Providence,
men blev gentagne Gange fordrevne af
Spanierne, og Kolonien ophævedes 1703. De
folketomme Øer var Tilholdssted for Sørøvere; for
at hindre dette Uvæsen tog Englænderne 1718
igen B. i Besiddelse. 1781 blev B. atter erobret
af Spanierne, men kom dog ved Freden 1783
under England. 1848 blev den sydøstlige
Øgruppe, Caicos- og Turks-Øerne, i adm.
Henseende skilt fra B. og forenet med Jamaica.
G. Ht.
Bahar (Behar, Bhar, Barre), en i Arabien,
britisk Indien og det ostindiske Archipelag
benyttet Vægtenhed af meget forsk. Størrelse paa
de forsk. Steder. — Saaledes er den i Mokka =
199,33 kg ell. 223,42 kg; i Surate = 407,58 kg; paa
Amboina (Molukkerne) = 270,69 kg; paa
Banda-øerne = 276,84 kg. — Paa Java er den lille B. =
3 bataviske Pikuls — 184,56 kg, den store B. =
4 1/2 bataviske Pikuls = 276,84 kg. — Paa Sumatra
er i Atschin 1 B. = 192,06 kg; i Padang 1 B.
= 203,02 kg.
Th. O.
Baharider, et Mamelukdynasti i Ægypten,
hvis Herskere ofte udstrakte deres Herredømme
over Syrien og en Del af Arabien; de kaldtes
B., fordi den af købte Slaver (Mameluk, arab.
»en Slave«) bestaaende Livvagt, af hvilken disse
Herskere var fremgaaede, havde sit Kvarter
paa Øen Roda i Nilen (arab. Bahr) lige over
for Kairo.
Baharijeh, Bacharieh, (»Lille Oase«),
Oase i den vestlige Del af Nedreægypten, ligger
100—113 m o. H. paa det libyske Ørkenplateau
og hører til samme Oasegruppe som Chargeh,
Dachel og Farafrah. B. er en kedelformet Dal,
og sin Frugtbarhed og Beboelighed skylder den
talrige, indtil 34° varme Kilder, der fra de
omgivende Klippevægge risler ned i Dalen. B. har
c. 5000 Indb., der lever i 5 Landsbyer og dyrker
Ris, Hvede, Byg, Durra, Bomuld og Dadler. Der
findes en Del Levninger af gammelægyptiske og
af rom. Bygningsværker. 1873—76 blev B. besøgt
af Rohlfs, Schweinfurth og Ascherson.
C. A.
Bahavalpur (Bhavalpur), en Vasalstat
i den indobritiske Prov. Pandshab, strækker sig
i en Længde af 480 km paa venstre Side af nedre
Satledsh og Indus og omfatter 38850 km2 med
(1911) 780841 Indb. P. Gr. a. det tørre Klima er
Landet kun egnet til Landbrug i Flodernes
Nærhed. Der dyrkes Bomuld, Indigo, Sukker, nogle
Farvestoffer og Medicinalplanter. Store
Vandingsanlæg og Kanaler har forbedret Betingelserne
for Landbruget, og Statsindtægterne har i
de senere Aar fordoblet sig. — Hovedstaden
af s. N. har (1901) 18546 Indb., et
fyrsteligt Palads og en storartet Banegaard,
Silkeindustri og livlig Handel.
M. V.
Bahd-Samum, se Samum.
bahia [sp. wa↱ia, port. bə↱iə], Bugt, Vig.
Bahia [bə↱iə], Prov. i den sydamer. Republik
Brasilien, 560000 km2 med (1908) 2287000 Indb.,
hvoraf c. tre Fjerdedele Negre og Blandinger.
Langs Kysten strækker sig et Bælte af Lavland.
Imod det Indre højner Landet sig og sænker sig
atter mod Rio São Franciscos Dal. Vandskellet
mellem Kystfloderne og São Francisco-Floden
kaldes Serra do Espinhaço. V. f. São Francisco-Floden
hæver Landet sig atter. Kystlandet og
Højlandets Østskraaning har rigelig Regn til alle
Aarstider, mest dog i Vinterhalvaaret, og er
derfor frugtbar og endnu rig paa Skov. Højlandet
har ringere Regnmængde, og Vinteren er næsten
regnløs. Stedvis er Regnmængden endog meget
ringe, saaledes i Santa Anna de Sobradinha ved
Rio São Francisco kun 37,5 cm aarlig. Højlandets
Vegetation er Savanne og Tornekrat (Caatinga),
langs Floderne findes dog mange Steder
Højskov. Agerbruget trives bedst i Kystlandet og i
Floddalene, der dyrkes Maniok, Sukker, Kaffe,
Kakao, Bomuld, Tobak og Kautsjuk. I det tørre
Højland drives Kvægavl, som producerer Huder
til Udførsel. Guld og Diamanter forekommer.
Hovedstaden B. ell. Cidade de São Salvador da B.
de todos Santos ligger ved
Allehelgensbugten, som danner en ypperlig Red,
og har (1912) c. 350000 Indb. Byen bestaar af to
Dele, Handelskvarteret ved Strandbredden og
den øvre By oven for de 60—80 m høje Klinter.
Som en tredie Del kommer Forstaden Victoria.
Den lavere By, Cidade baixa ell. Praia
(Strandbred), bestaar af en lang Hovedgade,
parallelt med Kysten, med snævre og smudsige
Sidegader, som bebos af Havnearbejderne. I
Hovedgaden findes Kontorer, Butikker og
Pakhuse. Den øvre By, Cidade alta, har smukke
Gader og pragtfulde Pladser, som Praça do
Palacio og Paseio Publico, beplantede med
Palmer og andre Træer, Regeringsbygninger, en
pragtfuld Domkirke, bygget af Marmor, og
mange andre smukke Bygninger. Zikzak-Gader
og en stor Elevator fører op ad den beplantede
Skrænt mellem de to Bydele. B. blev grundlagt
1510, var indtil 1763 Brasiliens Hovedstad, er nu
i Størrelse overfløjet af Rio Janeiro og São
Paulo. Der udføres Tobak, Cigarer, Kautsjuk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
