Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baden (bei Zürich), i Kanton Aargau - Baden (ved Wien), By og bekendt Badested i Ærkehertugdømmet Nedre-Østerrig - Baden, Gustav Ludvig, Historiker (1764-1840) - Baden, Hans Lauridsen, dansk Admiral (- 1566) - Baden, Jacob, Filolog og Kritiker (1735-1804)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankrig og det tyske Rige, hvorved Freden i
Rastatt af 6. Marts s. A. mellem Østerrig og
Frankrig i det væsentlige stadfæstedes. (Litt.:
Minnich, »Baden in der Schweiz« [2. Oplag,
Baden 1873]).
(Lp. M.). E. F.
Baden (ved Wien), By og bekendt Badested i
Ærkehertugdømmet Nedre-Østerrig, ligger ved
Schwechat ved Indgangen til den smukke
Helenenthal i Wienerwald, 218 m højt, 27 km S. f.
Wien (3/4 Times Rejse med Sydbanen). B. er et
af de smukkeste Badesteder i Østerrig og tjener
tillige til Udflugts- og Landopholdssted for Wienerne.
Der findes talrige pragtfulde Villaer og smukke
Haver. Indbyggerantallet opgives meget forsk.,
efter som fl. ell. færre af de omgivende Landsbyer
regnes med; det er, medregnet Weikersdorf,
(1910) c. 22000. Der er udmærket Vinavl og
udbredt Fremstilling af Weichselrør; men
Indbyggernes Hovedindtægtskilde er
Fremmedbesøget. B.’s Mineralkilder er
Svovlkalktermer med ringe Indhold af Kogsalt og
kulsurt Natron; deres Temp. er 26°—36°. Vandet
benyttes dels til at drikke, og da oftest blandet
med andre Mineralvande, Mælk ell. Valle, dels
og navnlig til Badning, især som Helbade, der
dels benyttes som Separatbade, dels i store
Bassiner, fælles for begge Køn. I den senere Tid
bruges Hovedkilden (Römerquelle) ogsaa til
Indaanding. Bundfaldet fra Vandet bruges til
Omslag. Badestedet benyttes mest mod Kirtelsyge
og derfra stammende Lidelser, endvidere mod
Følgerne af Reumatisme, Gigt, Katarrer i
Luftvejene, Blodoverfyldning i Underlivet og de
kvindelige Kønsorganer. Flere af Badeanstalterne
er aabne om Vinteren, men den egl.
Sæson er fra 1. Maj—15. Oktbr. Til Stedets Ry
bidrager i høj Grad den smukke Beliggenhed og
de skønne Spadsereveje og Udflugtssteder. Paa
de omliggende Bjerge findes maleriske Ruiner
(Rauheneck, Scharfeneck, Rauhenstein). Af
længere bortliggende Udflugtssteder kan nævnes
Krainerhütte, Lindkogel ell. Eiserne Thor med
storartet Udsigt, Meierling, Heiligenkreuz,
Vöslau, Merkenstein, Schönau o. s. v. Som
Badested var B. allerede kendt paa Romertiden;
Marc. Aurelius kalder det Aquae Pannonicae.
1683 blev B. næsten fuldstændig ødelagt af
Tyrkerne, men rejste sig snart igen. (Litt.:
Schwarz, »Die Heilquellen von B.« [Baden
1902]).
(Lp. M.). E. F.
Baden, Gustav Ludvig, Historiker, f. i
Altona 29. Febr 1764, d. i Kbhvn 25. Aug. 1840.
B. opdroges i Helsingør, hvor hans Fader, Jacob
B. (se ndf.), var Rektor, blev Student 1780 og
cand. jur. 1784. Han beklædte derefter
Retsbetjentembeder forsk. Steder, sidst i Hørsholm,
og viste ved fl. Lejligheder baade Energi og
Skarpsindighed; men han passede kun daarlig
de daglige Forretninger, og hans egne uheldige
Pengeomstændigheder medførte til sidst en stor
Kassemangel, hvorfor han blev suspenderet
1820. Efter at være flygtet til Norge, blev han
udleveret herfra og kom i Fængsel; 1824 blev
han ogsaa anklaget for Angreb paa
Kristendommen og dømt til Embedsfortabelse og
Landsforvisning; det sidste blev dog formildet til et
Aars Fængsel. Siden levede B. i Kbhvn indtil
sin Død. Udsprungen af en lærd Slægt havde B.
tidlig kastet sig over hist. Studier, som han
fortsatte med utrættelig Iver under sine vekslende
Livsforhold, ligesom han udfoldede en
omfattende litterær Produktion. Hans Hovedværk er
»Danmarks Riges Historie« (5 Bd, 1829—32);
dertil kommer talrige mindre Arbejder, samlede
i »Afh. i Fædrelandets Kultur-, Stats-, Kirke- og
Litterærhistorie« (3 Bd, 1820—22) og »Smaa Afh.
og Bemærkninger, fornemmelig i Fædrelandets,
Middelalderens og den kristne Kirkes Historie«
(2 Bd, 1824) samt den nyttige Bibliografi
»Dansk-norsk historisk Bibliotek« (1815). Skrevne i en
underlig, knudret Stil bærer alle disse Skr Vidne
om Forfatterens Flid og udstrakte Læsning; hans
Fremstilling af Danmarks Historie var den første
større, der fremkom efter Holberg, og hans
mindre Afh. indeholder en Mængde gode Bidrag
til Kulturhistorien. Som Forf. er B. udpræget
Rationalist og liberal; han gaar ud fra, at
»Egenfordel er det store Hjul, hvorom alle
Menneskets, end de mest glimrende, Handlinger dreje
sig«, og han benytter enhver Lejlighed til at
angribe Adel og Gejstlighed; en spydig Polemik
gennemsyrer alle hans Skr.
Kr. E.
Baden, Hans Lauridsen, dansk
Admiral, d. 1566, Herre til Oddenstrup og Nørgaard.
Udmærkede sig i Syvaarskrigen, hvor han gjorde
Tjeneste som Skibsbefalingsmand, først under
Peder Skram og senere under Herluf Trolle.
Efter Otte Rud’s Tilfangetagelse (1565) fik han
Overbefalingen over den danske Flaade, men
udrettede intet over for den overlegne svenske.
Det paafølgende Aar kæmpede han fl. Gange i
Spidsen for en forenet dansk-tysk Flaade med
Svenskerne, opnaaede en Tid lang at forjage
disse fra Østersøen, men blev atter i Juli 1566
angrebet af den svenske Admiral Horn under
Øland. Slaget forblev uafgjort. Han begik
derefter den utilgivelige Fejl at ankre ud for
Visby med Paalandsstorm blot for at kunne
begrave en falden dansk Adelsmand og imod
alle erfarne Mænds Raad. Da Stormen 28.—29.
Juli tiltog, drev Flaaden paa Land og 14 Skibe
forliste, hvorved 6—7000 Mand tilsatte Livet.
Efter Tilbagekomsten til Danmark maatte han
selv bøde med Livet for det store Tab, han
havde paaført Landet.
C. W.-S.
Baden, Jacob, Filolog og Kritiker, f. i
Vordingborg 1735, d. som Prof. ved Kbhvn’s Univ.
1804. B. studerede 1756—60 i Tyskland, dels i
Göttingen under Michaëlis, dels i Leipzig, hvor
han især paavirkedes af Gellert. Denne vakte
hans Interesse for »de skønne Videnskaber« ɔ:
Æstetikken, som man dengang forstod den,
nærmest i praktisk Anvendelse. Efter sin Hjemkomst
forsøgte B. at indføre Studiet af den ved Univ.;
men da han derved vakte Anstød hos den da
herskende Retning, saa han sig nødsaget til at
opgive Universitetskarrieren og vælge
Skolevejen. Han var først Rektor i Altona, dernæst
Konrektor og senere Rektor i Helsingør, indtil
han 1780 udnævntes til Professor eloquentiæ ved
Kbhvn’s Univ. Han udfoldede en betydelig
Virksomhed baade som litterær Kritiker, som
klassisk Filolog og som dansk Sprogmand; det
centrale i denne er Interessen for det æstetiske,
særlig set fra den sproglige Forms Side. I denne
Retning virkede han i sine kritiske Tidsskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
