Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bacquehem, Ollivier, Markis, østerrigsk Statsmand (1847- ) - Bács-Bodrog - Bactris - Baculard d'Arnaud, François, fr. Forf. (1718-1805) - Baculites - baculus - Bacup, By i det eng. Grevskab Lancashire - Bad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Windischgrätz’ Ministerium som Indenrigsminister
indtil dets Afgang Juni 1895; var derefter
Statholder i Steiermark indtil 1898, samt livsvarigt
Medlem af Herrehuset; blev 1900 Formand for en
Afdeling af Forvaltningsretten og 1908 for den
samlede Ret.
E. E.
Bács-Bodrog [↱ba.t∫-↱bodrog], Komitat i det
sydlige Ungarn mellem Donau og Theiss, 10367
km2 med (1900) 766779 Indb. (40 % Magyarer,
27 % Serber, 26 % Tyskere, samt Slovaker,
Rutener, Rumæner o. a.). Landet var tidligere
sumpet og usundt, men er nu kanaliseret og
tørlagt. Der dyrkes Hvede, Vin og Tobak, og
Kvægavlen er betydelig. Hovedstaden er Zombor.
Mod S. ligger milelange Skanser, som formodes
at være anlagt af Romerne.
G. Ht.
Bactris Jacq., Slægt af Palmerne
(Kokos-Gruppen), lave, hyppig buskagtige, Træer med
tornet Stamme og fjerdelte Blade; Frugten er
en Stenfrugt. C. 90 Arter (Amerika, særlig
Brasilien), af hvilke de mindre undertiden danner
uigennemtrængeligt Krat i Urskovene. Kun faa
finder Anvendelse, saaledes B. speciosa (Mart.),
hvis Frugter, der har et stivelsesrigt Kød, er
af stor Værdi som Næringsmiddel for Indianerne
langs Amazonfloden. Af B. minor Jacq. faas
Stokke, der kommer til Europa under Navn af
Tabagoros.
A. M.
Baculard d’Arnaud [baky↱la.r-d-ar↱no],
François, fr. Forf. (1718—1805), skrev tidlig
Vers og vakte Voltaire’s Opmærksomhed, saa han
paa fl. Maader tog sig af ham. Saaledes var han
paa Voltaire’s Anbefaling i 2 Aar Frederik den
Store’s Korrespondent i Paris, kaldtes 1750 af
Kongen til Berlin, gik derfra til Dresden, hvor
han blev udnævnt til Legationsraad. Den
litterære Konge kaldte ham sin Ovid og betegnede
ham som Voltaire’s Efterfølger, hvorfor denne
tog Hævn over B. i skarpe Epigrammer. Siden
vendte B. tilbage til Frankrig og skrev, under
Paavirkning af Rousseau og Richardson, en
Mængde tungsindsdryppende Romaner og
Noveller. Af disse sidste udkom fl. Samlinger:
Epreuves du sentiment (12 Bd, 1772—81),
Delassement de l’homme sensible (12 Bd, 1786 ff.)
og Loisirs utiles (1793). Hans Poésies udkom 1751
i 3 Bd. Desuden skrev han fl. Stykker for Scenen,
hvori moralsk Rørelse parres med gyselige
Rædsler; det eneste opførte er Comte de
Comminges (1765). Under Rædselsperioden var han
kastet i Fængsel. Han døde glemt og i usle
Kaar.
S. Ms.
Baculites, Ammonitslægt fra Kridttiden (ogsaa
i dansk Skrivekridt) med fuldstændig lige Skal.
baculus (lat.), Stok; b. pastoralis
(episcopalis), Hyrde-, Krum-, Bispestav.
Bacup [↱bäkəp], By i det eng. Grevskab
Lancashire, ved Floden Irwell, 30 km N. f.
Manchester, ved Lancashire og Yorkshire Jernbanen,
har (1911) 22318 Indb. og en betydelig Industri,
især i Bomuld. I Nærheden er store Kulgruber.
G. Ht.
Bad. Brugen af B. kan følges saa langt
tilbage, som der findes Spor af Kultur. Man kan
skelne mellem 3 forsk. Slags B.: 1) B. som
Led i religiøse Ceremonier; 2) B. til Renselse,
Rekreation ell. Fornøjelse; 3) B. til
Behandling af Syge. Disse tre Former er dog ikke skarpt
adskilte, ofte bruges et B. i dobbelt Hensigt,
f. Eks. baade som Sundheds- og Luksusbad.
Som religiøs Ceremoni er B. særlig
anvendte af Orientens Folk, i Oldtidens Indien
var saaledes ethvert Tempel indrettet til B.
Jøderne og de beslægtede Folk brugte i stor
Udstrækning rituelle B. og Afvaskninger. Herhen
maa ogsaa regnes Daaben (opr. Neddypning),
som i forsk. Form findes i mange Religioners
Skikke.
Til Rensning og Fornøjelse brugtes
opr. Søbade og Flodbade, efterhaanden lærte
man Brugen af varme B. og Bygning af
Badeanstalter. I Oldtidens Grækenland fandtes ved
Gymnasierne Indretninger til kolde og varme
B., her anvendtes ogsaa Svedebade i
opvarmede Rum i Forbindelse med Massage. Men
navnlig i Rom skete der en stærk Udvikling af
hele Badevæsenet særlig i Retning af
Luksusbade. Foruden at de Velhavende havde
Badeindretninger i Husene, byggedes der talrige
offentlige Badeanstalter, hvor Befolkningen badede
gratis eller for en meget lav Betaling. I Tiden
fra 334 f. Kr. til 180 e. Kr. oprettedes i Rom
alene c. 800 offentlige Badeanstalter, hvoraf
mange var store Pragtbygninger, Caracalla’s Bad
havde saaledes 1600. Diocletian’s 3000
Siddepladser af Marmor. Det rom. B. var et
Svedebad, fra Afklædningsrummet, apodyterium, kom
man ind i et Rum med varm Luft, tepidarium,
derefter i et stærkere ophedet Rum, caldarium.
I frigidarium med Svømmebassin foregik
Afskylning og Afkøling. Med Badet var i Reglen
forbundet Massage og Afgnidninger, og til sidst
indgnedes Legemet i vellugtende Olier.
I de nordlige Lande brugtes meget langt
tilbage den Badeform, som endnu er i Brug i
Finland. I en særlig lille Bygning (Stue, Badstue)
fyres stærkt op paa et Ildsted af Sten. Naar
Stenene er glødende, kastes Vand paa, saa at
Rummet fyldes med Damp. Efter Dampbadet
toges kolde Overhældninger, ell. de Badende
sprang ud i en nærliggende Bæk ell. Flod, ell.
rullede sig om Vinteren nøgne i Sneen.
Brugen af B. som Helbredelsesmiddel
kan ogsaa følges meget langt tilbage; i det
gamle Indien brugtes varme B. som Svedemiddel;
i Grækenland udvikledes Badebehandlingen
til et meget højt Standpunkt, saa at man i de
hippokratiske Skr finder en fuldstændig
videnskabelig Balneoterapi med udførlige Regler for
alle Slags B. og deres Anvendelse ved forsk.
Sygdomme.
Ogsaa den Badebehandling, som er knyttet til
de naturlige Kilder, særlig de varme
Mineralkilder, de saakaldte Termer, var meget brugt i
Oldtiden. I Biblen nævnes Siloakilden, som
helbredte Blindhed, Bethesdadammen, hvor Blinde,
Lamme og Afkræftede søgte Hjælp. I Indien
fandtes talrige »hellige Kilder« i Dekan,
Hindostan og Himalaja. I Oldtidens Grækenland var
Svovlkilderne ved Hypate, Natronkilderne ved
Thermopylai og de lunkne Helenakilder ved
Korinth de mest kendte, men tillige fandtes
talrige varme Kilder paa de vulkanske Øer omkr.
Grækenland.
I Romerriget spillede Badestederne en stor
Rolle, men Udviklingen gik hurtig i den Retning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
