Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - babylonsk Skrift og Litteratur - babylonsk Syndflodshistorie - Babyrussa, se Svin - Baccalaos - Baccalaria, se Baccalaureus - Baccalaureus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligt i 2. Aartusinde f. Kr. Desuden haves
mange Ordrer, Bestemmelser o. l., sendte fra
overordnede til underordnede Embedsmænd,
Brevvekslinger i Anledning af retslige Sager,
Meddelelser af forsk. Art. Endelig er der ikke
faa Tavler, der maa siges at være af litterært
Indhold. Dertil hører de ovf. omtalte Uddrag
af Kongernes Aarbøger, fremdeles forskellige
Skr, i hvilke længere ell. kortere Afsnit af
Fædrelandets Historie behandles, historiske
Tabeller, Kongelister; endvidere Fremstillinger af
Sagnhistorien, Fabler, Eventyr, mytol. Skr, der
ofte har poetiske Former, Psalmer, Hymner til
Guderne; fremdeles mat. og astron. Skr med
tilhørende Tabeller, forudberegnede Almanakker
ell. Kalendre o. s. v. Til Slutning maa vi
omtale Dagbøger med Optegnelser om
Iagttagelser af Fremtoninger paa Himmelhvælvingen
og Begivenheder paa Jorden o. s. v.
V. S.
babylonsk Syndflodshistorie er i vore Dage
den sædvanlige Benævnelse paa en i Kileskrift
i assyrisk-bab. Sprog affattet Beretning om en
stor Vandflod, der efter Overleveringer hos
Oldtids-Befolkningen i Babylonien i ældgamle
Dage havde hærget Jorden og i Særdeleshed
de Egne, som længere hen i Tiden dannede
Babylonien. Her var denne Overlevering
vistnok bleven optegnet tidligere end i andre Egne,
og herfra var i det assyriske Riges senere Dage
en ell. fl. Afskrifter ell. Redaktioner, indridsede
med Kileskrift paa Lertavler, blevne bragte til
det kgl. Bibliotek og Rigsarkiv i Ninive. Den
bedste og fuldstændigste Fremstilling udgjorde
en Del af en Cyklus af Oldsagn om Episoder
af Jordens og Menneskehedens Urtid, der var
nedskrevet paa 12 Tavler, af hvilke den 11te
behandlede dette Emne. Men Tavlen havde ved
Hovedstadens Ødelæggelse delt Skæbne med de
øvrige Tavler i Biblioteket, de var knuste i
Brudstykker, der var splittede ad, hvorved
meget var gaaet tabt. Men takket være Layard
og Rassam var alle i Ninive fundne Brudstykker
af Tavler bragte til London til British Museum,
hvor man pakkede dem op og, for saa vidt
man havde Kræfter dertil, registrerede dem.
Her blev George Smith, hvem dette Arbejde
var blevet overdraget, da han med utrolig Flid
og Ihærdighed havde arbejdet sig ind i
Forstaaelsen af det assyriske, opmærksom paa
nogle Brudstykker, som forekom ham at handle
om en stor Vandflod, der frembød Ligheder
med den bibelske; men det var længe kun lidet
sammenhængende Brudstykker med mange
ufuldstændige Sætninger og Ord. Smith
gennemsøgte med en utrolig Ihærdighed og
Agtpaagivenhed de mangfoldige Tusinder af
Brudstykker af Tavler, som handlede om de mest
forskellige Ting, og samlede efterhaanden en
hel Del Stykker, som hørte til Tavlen, fik dem
ordnet i deres Rækkefølge, saaledes at han til
sidst fik en ret sammenhængende Tekst ud.
Denne afskrev Smith, tolkede og oversatte den
paa Engelsk og meddelte derpaa Oversættelsen
i Society of Biblical Archæology 1872. Fundet
vakte, som det let forstaas, den største Opsigt.
Tekst og Oversættelse udgaves i de af det
omtalte eng. Selskab udgivne Transactions, Bd II.
Efter at Smith i Assyrien havde foretaget
Udgravninger for at finde manglende Stykker,
udgav han en forbedret Oversættelse i Chaldean
Account of Genesis. Den b. S. danner i den
Skikkelse, i hvilken den er kommen til os, ikke
noget selvstændigt, for sig afsluttet Skr. Det
er en Episode, der er indflettet i Sagnkredsene
om Helten Gilgames. Det fortælles, at Guden
Bel vrededes paa Menneskene og besluttede
deres Undergang ved en Vandflod; men Guden
Ea gav i en Drøm en Mand, hvis Navn var
Samas-napisti (Livssol) i Byen Suripak Nys om,
hvad der forestod, og bad ham bygge et Skib og
gaa om Bord i det med sin Familie og
»Markens Dyr«. I syv Dage rasede en Stormflod
over Jorden; selv Guderne ængstedes og krøb
sammen. Efter syv Dage stilnede Uvejret af,
og Skibet stødte paa Bjerget Nizir (»Redningsbjerget«).
Manden udsendte en Due og en Svale,
og, da de kom tilbage, en Ravn, der til sidst
forsvandt. Han gik nu ud med sin Familie og
bragte Guderne et Offer, om hvilket de samlede
sig. Guden Bel var vistnok misfornøjet med,
at Menneskene ikke var gaaede helt til Grunde,
men Ea indvendte, at han hellere skulde have
valgt et andet Ødelæggelsesmiddel end en
Vandflod, som Pest, vilde Dyr e. l. Som man ser, er
der en Del Overensstemmelse med den bibelske
Beretning, men Motivet er forskelligt. I Biblen
er det Menneskenes Ondskab og Forsyndelser,
der fremkalder Straffen. I Babylonien skyldes
Vandfloden et Indfald, et Vredesudbrud af en
af Guderne. Paa Dansk bl. a. i A. H. Sayce:
»Talende Stene«.
V. S.
Babyrussa, se Svin.
Baccalaos, Navnet, som Johan og Sebastian
Cabot 1497 gav Kysten af Labrador, hvor de
landede paa 56° n. Br. B. var de Indfødtes
Benævnelse paa en ved Kysten hyppigt
forekommende Fisk.
G. F. H.
Baccalaria, se Baccalaureus.
Baccalaureus (nylat.), Titel af tvivlsom
Afstamning. Man har saaledes villet aflede B. (fr.
bachelier, eng. bachelor) af bacca laurea, en
Laurbærkrans, med hvilken de unge Mænd, der
ved Univ. havde bestaaet de for Baccalaureatet
bestemte Prøver, blev smykkede, ell. af Baculus,
en Stok; men opr. stammer Navnet rimeligvis
fra det keltiske bachan, ung, lille. I
Middelalderen betegnede B. først, siden 9. Aarh.,
Indehaveren af et Baccalaria, en Jordlod, som
Grundherren havde udlejet til ham imod en
Rente, men senere gik Navnet over til at betegne
det første Værdighedstrin, som de unge Mænd
skulde opnaa, inden de kunde aspirere til et
højere og det højeste, der betegnede Mesteren.
B. kaldtes saaledes en Riddersvend, der endnu
ikke havde faaet Ridderslaget; en Adelsmand,
der f. Eks. p. Gr. a. Fattigdom ikke kunde
kæmpe under eget Banner, men sluttede sig til
en Bannerherre; en yngre Kannik, en yngre
Lærer o. s. v. Endelig blev B. ved Univ.
Betegnelsen for den laveste akademiske Grad, der
maatte opnaas, inden Vedk. kunde tage
Magister- ell. Doktorgraden (se Magister og
Doktor). Det første Baccalaureat stiftedes af
Gregor IX i 13. Aarh. ved Univ. i Paris. I den
sidste Bet. har Titlen og Institutionen ved fl.
Univ. holdt sig til vore Dage.
Cl. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
