Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baba (tyrk.), »Fader« - Baba, Pas over Heri Rud Bjergene i det nordvestlige Afghanistan - Baba, et Slags Bagværk af Gærdejg - Babadag, By i Rumænien - Babar, Erobrer, d. s. s. Baber - Babar Øer, d, s. s. Baber, se Sydvestøerne - Babbage, Benjamin Hershell, eng. Ingeniør og Forskningsrejsende (1815-1878) - Babbage, Charles, eng. Matematiker og Mekaniker (1792-1871) - Babbitis Metal - Babel - Babel, William, eng. Klavervirtuos, (c. 1690-1722) - Babelkvarts - Bab el Mandeb (Taareporten) - Babelon, Ernest, fr. Arkæolog, (1854- ) - Babelsberg - Babelstaarnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bāba (tyrk.), »Fader«, bruges almindeligt som
Hæderstitel hos tyrk. Folk og desuden i Persien,
Indien o. s. v. Af pers. Digtere, til hvis Navne
Titlen B. knyttes, er navnlig to bekendte: Baba
Tahir Urjan (d. 1019 e. Kr.), en af de
tidligste mystiske Digtere i Persien (Litt.: The
Lament of Bâbâ Tâhir, ed. by E. Heron-Allen,
rendered into English verse by Elizabeth Curtis
Brenton [London 1902]), og Baba Fighani,
kaldet »den lille Hafiz« (d. 1516 ell. 1519),
Hofdigter, først hos Sultan Hussein af Herat, siden
hos Sultan Jakub i Tabriz.
A. C.
Bāba, 2150 m højt Pas over Heri Rud Bjergene
i det nordvestlige Afghanistan N. f. Herat.
Baba er et Slags Bagværk af Gærdejg. Den
er af polsk Oprindelse og omtales allerede i Beg.
af 18. Aarh. Den er enten glaseret med en
Sukkerglasur med Arrak, Rom e. l., ell. den
overhældes lige inden Anretningen med Madeira,
Arrak e. l.
R. H.
Babadag, By i Rumænien, Landskabet
Dobrudsha, ligger 4 km V. f. Strandsøen Rasim
(Razelm) i en lav Bjergegn. (1907) 3400 Indb.,
hvoriblandt findes Rumænere, Tyrker, Grækere,
Armenere og Jøder. B., der under Tyrkerne var
Fæstning, indtoges af Russerne 1771 og 1828.
H. P. S.
Babar, Erobrer, d. s. s. Baber.
Babar Øer, d. s. s. Baber, se Sydvestøerne.
Babbage [↱bäbidз], Benjamin Hershell,
eng. Ingeniør og Forskningsrejsende, f. 1815, d.
1878 i Adelaide, virkede fra 1857 som Ingeniør
i Sydaustralien og blev 1858 Fører for en
videnskabelig Ekspedition til Udforskning af Egnene
om Torrens-, Gairdner- og Eyre-Søerne. 1870—71
udfoldede B. en betydelig Virksomhed ved
Oprettelsen af den vigtige Telegraflinie gennem
Australkontinentet fra S. til N.
H. P. S.
Babbage [↱bäbidз], Charles, eng.
Matematiker og Mekaniker (1792—1871). 1828—39 var
han Prof. i Matematik i Cambridge. I Welds’
History of the Royal Society findes en
Fortegnelse over hans Skr, mellem hvilke kan nævnes:
en Logaritmetabel (1826, ny Udg. 1872), et Værk
om Maskin- og Fabrikvæsen (Economy of
machinery and manufactures of Great Britain [4. Opl.
1846]), fl. Værker om Livsforsikringer og
Nationaløkonomi. Især er B. bekendt som Opfinder af
en Regnemaskine.
Chr. C.
Babbitts Metal [↱bäbits-], et efter Opfinderen
benævnt Antifriktionsmetal af noget vekslende
Sammensætning; i Amerika benævnes
overhovedet alt Antifriktionsmetal ell. »hvidt Metal« for
B. Karakteristisk for B. er i Reglen, at det
bestaar af Tin, Antimon og Kobber, at
Tinindholdet er langt det største, og at der findes dobbelt
saa meget Antimon som Kobber.
Sammensætningen kan være: 88,9 Dele Tin, 7,4 Dele Antimon,
3,7 Dele Kobber.
Carl J.
Babel [hebr. ba↱bæl], assyrisk-babylonisk og
hebraisk Navn paa Babylon (s. d.).
Babel [↱beibə£], William, eng. Klavervirtuos,
Elev af Händel, f. c. 1690 i London, d. 1722;
meget fejret baade som Klaver- og Orgelspiller i
England, tillige bekendt for sit løse og lystige
Levned. Han arrangerede fl. af de dengang i
Vælten værende ital. Operaer (deriblandt af
Händel) for Klaver og skrev en Del Kompositioner,
dels for Klaver, dels for forsk. andre
Instrumenter, Violin, Obo og Fløjte.
A. H.
Babelkvarts, Kvarts med Indtryk af
Flusspatkrystaller.
Bab el Mandeb (Taareporten), Stræde
mellem Afrika og Arabiens Sydspids, forbinder
det røde Hav med Bugten ved Aden. Ved
Indsejlingen ligger to nøgne, stejle Basaltklipper,
Djebel Menheli (287 m) paa den asiatiske, Ras es
Sean (160 m) paa den afrikanske Side. Flere Øer
ligger i Strædet, hvoriblandt den af Englænderne
befæstede Perim. Løbet Ø. f. Perim, Bab el
Menheli ell. Bab Iskender, 3,25 km bredt, 26 m
dybt, benyttes mest af Skibene. Det vestl. Løb, Dacht
el Majun, er 20 km bredt, 300 m dybt. N. f. Perim
omtr. ud for Grænsen mellem den ital. Koloni
Eritrea og det fr. Somaliland ligger Strædets
Tærskel, 196 m dyb. Denne ringe Dybde forhindrer
koldt Bundvand i at trænge fra Oceanet ind
i det røde Hav. Overfladestrømmen løber fra
Aden-Bugten til det røde Hav. Den modificeres
af Tidevandsstrømmene, saa at den ved Ebbe har
en Hastighed af c. 0,7 Knob, ved Flod c. 2,8 Knob.
I en Dybde af 130—140 m holder Strømmen op,
og i større Dybde findes den stærkt saltholdige
(39,7 ‰), modsat rettede Understrøm. Langs
Kysterne af Perim og Fastlandene findes fl. St.
stærke Idvande, som kan være besværlige for
smaa Skibe.
M. V.
Babelon [ba↱blǡ], Ernest, fr. Arkæolog,
f. 1854 i Sarrey, Haute Marne, Prof. ved
Collège de France, Chef for Nationalbibliotekets
Mønt- og Antiksamling, Medlem af det fr.
Institut. Talrige arkæologiske, særlig numismatiske
Skr, deraf: Description historique et
chronologique des monnaies de la république romaine
(2 Bd 1885—87); Traité des monnaies grecques
et romaines (3 Bd 1901—10); Manuel
d’archéologie orientale (1889). B. er Medudgiver af
Revue numismatique, Gazette archéologique,
Revue de l’Art anc. et mod. og Akademiets
Publikationer.
H. A. K.
Babelsberg [↱ba.bəlsbærk], kgl. preussisk Slot
med Park, smukt beliggende i Potsdams Omegn,
opført i engelsk-gotisk Stil 1835—49. B. var
Kejser Wilhelm I’s Yndlingsopholdssted og
indeholder Trofæer fra hans Krige.
G. Ht.
Babelstaarnet omtales kun i Jahvistens
Fortælling 1. Mos. 11, der fortæller om de forsk.
Nationers og Sprogs Opstaaen: Oprindelig
dannede Menneskene eet Samfund. De bosatte sig
paa Shinears Slette (Babylonien) og tog sig da
for at bygge en By, hvori de alle kunde bo, af
Teglsten og Asfalt, og som Udtryk for deres
Vælde et himmelragende Taarn. Men Jahve kom
ned og saa deres Foretagende og den Styrke,
deres Sammenhold gav dem; for at hindre deres
ubegrænsede Magtudfoldelse gav han dem da
forsk. Sprog og spredte dem over Jorden.
Fortællingen udtrykker, at Menneskenes Kraft, hvis
de dannede eet Samfund, vilde være uendelig og
gaa over i det guddommelige, men paa den
anden Side, at der er en guddommelig
»Misundelse«, som ikke vilde taale dette. Det
mægtige Babylon betragtes som det Sted, hvor
Menneskene har søgt at udfolde denne Kraft. Man
har derfor ment at kunne finde Tilknytning for
Fortællingen om Taarnet i en bestemt Bygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
