Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 453 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baandfisk - Baandgræs, se Rørgræs - Baandhage - Baandjaspis, se Jaspis - Baandjern - Baandkniv - Baandkæde - Baandkæppe - Baandlæggelse - Baandmaal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og skøre Straaler. Kroppen, særlig dens
Finneudstyr, er under Udviklingen Genstand for
ganske paafaldende Formforandringer, saa store
endog, at forsk. Alderstrin af en og samme Art
tidligere er blevne antagne for fl. selvstændige
Arter. B. er ægte Dybhavsfisk, som i den voksne
Alder kun ved et Tilfælde kommer op til Havets
Overflade, hvor de nu og da træffes drivende; de
har en saa løs og skør Konsistens, at de
vanskelig lader sig løfte op af Vandet, og faa ell. ingen
af de i Museer opbevarede Individer er hele og
fejlfri. Som mange Dybhavsformer er saavel
Slægternes som de enk. Arters Udbredelse betydelig. —
I nord. Have træffes Vaagmæren ell.
Sølvkvejten (Trachypterus arcticus, Brünnich), og
Sildekongen ell. Sildetusten (Regalecus glesne,
Ascan.). Den første, der naar en Længde af 2 1/2
m med en Krophøjde af 43 cm, har c. 150—180
Straaler i Rygfinnen, som hos Ungerne er
forsynet med en høj, vifteformet forreste Afdeling,
smaa Brystfinner og Bugfinner, der ligesom den
ovf. nævnte Nakkefinne og Gatfinnen svinder bort
under Udviklingen, samt en Halefinne, der
bestaar af nogle faa høje, vifteformig anordnede,
opadrettede Straaler. — Sildekongen naar en
betydelig Størrelse, indtil 4, ja maaske op til
5 1/2 m’s Længde, medens Højden kun bliver 1/12
heraf. Nakkefinnen er hos denne Slægt
vedvarende, og den lange Bygfinne tæller ikke mindre
end 2—300 Straaler; Brystfinnerne er smaa, af
Gat- og Halefinne mangler ethvert Spor, og
Bugfinnerne bestaar hver kun af en eneste stærkt
forlænget Straale, der i Spidsen bærer en
Hudlap. — Vaagmærunger træffes ret hyppig i
Overfladen, medens Sildekongens Ungdomsstadier
endnu er ukendte. — (Litt.: Emery, Atti
delle R. Academia del Lincei [Ser. 3, Bd 3,
1879]; Lütken, »Vidensk. Medd. Nath. Foren.«
[1881]; Collett, »Kria Vidsk. Selsk. Forhandl.«
[1883]; Lilljeborg, »Sveriges och Norges
Fiskar«, Bd 1, S. 459).
(H. J. P.). Ad. J.

Baandgræs, se Rørgræs.

Baandhage, Bødkerværktøj, hvormed man
trækker de yderste Baand ned over Tønden.
B. bestaar af et Træstykke, paa hvilket en
Jernhage er fastgjort, drejelig om en Stift.
Under Brugen trykkes Træets ene Ende mod Tønden
under det allerede anlagte Baand, med Hagen
fanges det ny Baand, og idet der trækkes til,
udvides det og føres over Tønden. Processen
gentages paa forsk. Steder, til Baandet ikke
mere rager frem over Tønden.
(F. W.). E. Th.

Baandhage.

Baandjaspis, se Jaspis.

Baandjern er tyndt Fladjern, der sælges i
store Længder, sammenlagt til Bundter, paa c.
50 kg. Materialet er blødt Staal, sjældnere
Svejsejern. Det indføres hovedsagelig fra Tyskland og
bruges f. Eks. til Tøndebaand, Pakkassebeslag,
Bøjler i Jernbetonkonstruktioner og som
Materiale for klippede Søm.
E. Su.

Baandkniv, en tyk, lige bred, ensidig sleben
Kniv, der har ombøjet Haandtag i hver Ende.
Bruges særlig af Bødkere.

Baandkæde (Vaucanson’s Kæde), en
flad og bøjelig Kæde uden Ende, udført af
Metaltraad, anvendes til at overføre smaa
Arbejdsmængder ved langsom Gang fra en Kædeskive
til en anden. Lgn. Kæder, men ikke tilbagegaaende
i sig selv, er nu meget alm. ved Hængelampers Balancer.
E. Su.

Baandkæppe kaldes de unge Skud, af hvilke
man laver Baand til Tønder, Smørdritler o. l.
I Danmark bruges mest Pil og Hassel; Skuddene
maa i Reglen være 2—4 Aar gamle, aldeles
retvoksede og ubeskadigede; de afskæres om
Vinteren og skal som oftest afbarkes, hvorfor de en
Tid sættes ell. lægges i Vand; de sælges runde
ell. flækkede, i Bundter og enten efter Antal ell.
(sjældnere) Vægt. Der indføres mange B. fra
Tyskland. B. afløses nu ofte af Jernbaand.
C. V. P.

Baandlæggelse (jur.), betegner en retlig
Ordning, hvorved visse af en Persons Ejendele
»sættes fast« under en andens Bestyrelse,
saaledes at Ejeren ikke kan raade over dem og
ofte ogsaa saaledes, at hans Kreditorer ikke kan
søge Fyldestgørelse i dem. Navnlig har vor
Arvelov af 21. Maj 1845 § 28 givet Forældre
Adgang til en justitsministeriel Konfirmation,
en Stadfæstelse af deres Testamente, hvori det
bestemmes, at et Barns Arv efter dem helt ell.
delvis skal baandlægges, særlig saaledes, at en
Kapital ell. Værdipapirer anbringes i
Overformynderiet, og at Barnet ikke, selv efter at det
er blevet myndigt, kan raade over andet end
de forfaldne Renter. Dette er et Indgreb i
Barnets Ret til at faa sin Tvangsarv, og derfor maa
der indhentes Erklæringer fra Barnets Øvrighed
og nærstaaende Personer om, at Barnet ikke er
forfordelt gennem Testamentet. Ifølge Praksis
kan Justitsministeriet tillade baandlagte Midlers
Udbetaling af Overformynderiet til Anbringelse
paa anden Maade, som Arvingens Velfærd
paakræver. B. begrænser ikke Barnet i dets
Raadighed gennem Testamente over det Baandlagte.
Derimod kan en Arvelader, hvor B. gælder
andre Personer, f. Eks. fjernere Slægtninge, sætte
Midlerne fast for fl. Generationer (se Fideikommis).
En særlig B. er efter Praksis
hjemlet for Enkens hele Formue ell. dog for hendes
Arv efter Manden, naar et dertil sigtende
Testamente er oprettet af Ægtefællerne og
konfirmeret af Justitsministeriet.
(Litt.: Bentzon, »Arveret« [1910. S. 118—126]).
V. B.

Baandmaal ell. Maalebaand, et paa den
ene ell. begge Sider med Inddelinger forsynet
Baand af ferniseret Lærred, Silke, Læder o. l.,
som oprullet er anbragt i en Kapsel af Træ ell.
Metal, ud af hvilken en fri, med Ring forsynet
Ende stikker. Naar der trækkes i Ringen,
afvikles den ønskede Ende af B. af sin Akse, efter
endt Brug paavikles det atter, enten ved at der
drejes paa et lille Haandtag, ell. ved at en
Spiralfjeder frigøres, som automatisk besørger
Opviklingen. B. er nemt at føre med og benytte,
navnlig til Maaling af en Genstands Omfang, men er
ikke meget nøjagtigt, da Længden forandrer sig
med Fugtighedsforholdene og med Stramningsgraden;
det bruges f. Eks. i Husbygningen ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>