Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Azteker - Azuay, se Assuay - Azul , By i Argentina - Azulejos - Azuma - Azur - Azurit - Azurspat, d. s. s. Lazulit - azygisk - Azymitter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Templerne (teokalli), der var afstumpede
Trinpyramider, paa hvis øverste Platform Offerstedet
var opført. A.’s Gudeverden var meget rig, da
A. ligesom de gamle Romere optog mange
Gudeskikkelser fra de undertvungne Folk.
Tenochtitlan’s egl. Skytsgud var den frygtelige Krigsgud
Huitzilopochtli, der sikkert er en opr. Solgud.
Muligvis var den milde og lyse Quetzalkoatl opr.
en Maanegud, der dog efterhaanden har optaget
fl. fremmede Træk; saaledes skal han have lært
Menneskene Agerdyrkning og andre Fredens
Idrætter, men forlod Landet efter dog først at
have givet Løfte om at komme tilbage, og da A.
saa de lyse Europæere, troede de i Beg., at de
var Slægtninge af den lyse Gud. Af andre Guder
nævnes den mærkelige Tezcatlipoca (»det
rygende Spejl«), Tlaloc (Regnens Gud) og
Tlacolteotl (Høstens Gudinde). Ved Siden af
Hieroglyfskriften er Kalenderen den berømteste
Kulturbesiddelse, som A. optog fra de ældre
meksikanske Kulturfolk. Den kalendariske Enhed var
et Tidsafsnit af 20 X 13 Dage, den saakaldte
Tonalamatl; dets enkelte Dage betegnedes ved
at kombinere 20 fra konkrete Ting hentede
Dagstegn (f. Eks. Rør, Flint, Kanin, Hus, Vand) med
13 Tal. Da hverken 20 ell. 13 gaar op i 365,
begyndte det brugelige Aar, der havde 20 X 18 +
5 Dage, med en ny Dag af Tonalamatl. Først
efter 52 Aars Forløb indtraf atter samme
Kombination paa Aarets første Dag. 52 Aar var
derfor den »store Periode«, der hver Gang
indlededes med en højtidelig Frembringelse af ny
Ild. — A.’s Erhvervskultur beroede ikke alene
paa deres egne Frembringelser, men ogsaa paa
Afgifter fra de betvungne Stammer. Med ikke
ringe Dygtighed forstod A. at udnytte Landets
naturlige Produkter. Af Jordbunden udvandt man
Obsidian og Kobber, af hvilke Stoffer de
vigtigste Redskaber og Vaaben forarbejdedes, samt
Guld og enkelte andre Metaller. A. stod paa et
Overgangstrin fra Sten- til Metalalder; de
forstod at anvende Kobberet, hvorimod: de endnu
ikke kendte til Bronzen. Deres Guldsmedearbejder
vakte Erobrernes Beundring; det samme
var Tilfældet med deres Mosaik- og Fjerarbejder,
deres Vævning og Pottemagerkunst.
Desværre er der ikke meget bevaret af deres
Produkter; Guldsagerne gik saaledes næsten alle i
Erobrernes Smeltedigler.
Ved Erobringen af Meksiko ved Cortez strakte
A.’s Indflydelse sig fra 18°—21° n. Br. ved
Atlanterhavssiden og fra 14°—19° n. Br. paa
Sydhavssiden. Spanierne misforstod Statsdannelsens
Art og talte om A.’s »Kejserrige« og deres Kejser,
I Virkeligheden var A.-Staten et Forbundsrige,
hvor de undertvungne Stammer holdtes i Ave af
aztekiske Garnisoner. I dette Forhold laa
Grunden til, at Spanierne saa let kunde skaffe sig
Forbundsfæller mod A. Den saakaldte Kejser var en
valgt Høvding. Dog var det en bestemt Familie,
der alene havde Adgang til Opnaaelsen af denne
Værdighed. Da den ulykkelige Montezuma var
blevet afsat p. Gr. a. Fejhed, valgtes Broderen
Kuitlaha og efter denne Brodersønnen
Guatemozin. Ved den sp. Erobring styrtede A.’s
Militærstat sammen. A. selv mistede deres Hovedby og
spredtes ell. tabte deres Særpræg. I nogle afsides
Strøg af Anahuac findes dog endnu Elementer,
der anses for Efterkommere af de gl. A., og som
i hvert Fald taler Sprog af Nahua- (Nahuatl-)
Gruppen.
H. P. S.
Azuay [a↱swaj], se Assuay.
Azul [a↱sul], By i Argentina, ligger paa
Nordsiden af Sierra de A. ved Floden af s. N. samt
ved Banen fra Buenos Aires til Bahia Blanca og
har c. 8000 Indb. A. er opstaaet om et Fort, der
anlagdes imod Indianerne; men efter at
Omegnen er bleven koloniseret, til Dels af Baskere
og Italienere, er A. bleven en vigtig Handelsby,
der udfører Kvægprodukter og Korn.
M. V.
Azulejos [aþu↱læкås], mauriske Fajancefliser
til Beklædning af Vægge og Gulve, i Brug fra
13. Aarh., opr. blaa (deraf Navnet A., arabisk
azul = blaa), senere ogsaa i andre rige Farver
og Forgyldning, Emaillen ofte regnbueskinnende,
Ornamentikken (Arabesker, Ordsprog)
fuldkommen i dekorativ Virkning (saaledes i Alhambra).
Spanierne fortsatte Tilvirkningen af A., men
indpressede gerne Ornamenterne og paamalede dem
ikke som i den mauriske Tid.
A. Hk.
Azuma [↱azu-], Adsuma-jama, Vulkan i
Japan, ligger paa den nordlige Del af Hondo
NV. f. Bandaizan, og er bekendt fra sit Udbrud
1900.
M. V.
Azur [↱a.sur ell. a↱su´r] (nylat. azúrum, af
pers. lazuward, d. v. s. Lasursten), den
himmelblaa Farve; i Handelen Betegnelse for de
mørkeste Sorter Smalte og Ultramarin.
K. M.
Azurit (Kobberlasur), et Mineral af
Sammensætningen Cu(Cu . OH)2CO3)2. Danner
ofte pragtfulde Krystaller (monokline) af blaa
Farve, med stærk Glasglans; Haardhed c. 4,
Vægtfylde 3,8. De smukkeste Krystaller fandtes
for en Del Aar tilbage i Ler nær Chessy ved
Lyon; ogsaa fl. a. St. er udmærkede Krystaller
fundne. A. optræder overalt som sekundær
Dannelse sammen med andre Kobbermineraler. Den
er tidligere blevet anvendt som Malerfarve, men
da den i Tidens Løb gaar over til Malakit og
derved antager en grøn Farve, benyttes den nu ikke
mere.
O. B. B.
Azurspat, d. s. s. Lazulit.
azygisk (gr.), egl. »som er uden Aag« (ζὺγον),
uparret, umage, ugift.
Azymitter (gr., lat. infermentarii), et
Spottenavn, som de ortodokse Grækere gav Latinerne,
fordi disse ved Nadveren nød usyret Brød
(ἄζυμον). Grækerne blev til Gengæld af
Latinerne kaldte Prozymitter (fermentarii),
fordi de nød syret Brød.
A. Th. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
