Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Azarin - Azarja, se Uzzija - Azaroltræ, se Mespilus - Azazel - Azeglio, d', Massimo Taparelli, Marchese, ital. Statsmand, Forf. og Kunstner (1798-1866) - Azeglio, d', Roberto Taparelli, Marchese, ital. Kunsthistoriker (1790-1862) - Azeka, By i Juda - Azelainsyre - Azevedo, se Alvares de A. - Azharot - Azimut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nær og kommer i Handelen som en gul Dej, der
lugter af Svovlsyrling. A. er tungtopløseligt i
Vand.
O. C.
Azarja, se Uzzija.
Azaroltræ, se Mespilus.
Azazel, i det gl. Testamente Navnet paa et
dæmonisk Væsen, der ligesom Ghulerne hos
Araberne har til Huse i Ørkenen. Til A. førtes
paa Forsoningsdagen den Buk ud, paa hvilken
det israelitiske Folks Synder ved Haandspaalæggelse
var overførte (3. Mos. 16). Andet Steds
nævnes A. ikke i det gl. Test., og Navnets
Herkomst er ukendt. I Enok’s Bog (2. Aarh. f. Kr.)
er A. Lederen af de onde Engle, der indgaar
Forbindelser med Menneskenes Døtre (1. Mos.
6, 2 ff.). Erkeenglene bekæmper ham, han bindes
af Rafael og henkastes i Mørket, under skarpe
Stene, til han paa Dommens Dag kastes i Ilden.
Azeglio, d’ [d-a↱dzeljo], Massimo
Taparelli, Marchese, ital. Statsmand, Forf. og
Kunstner (1798—1866), Søn af en strengt kat.,
kongetro og modig piemontesisk Adelsmand. A.
kom uden at føle Kald dertil ind i Hæren, men
da hans Fader var blevet sardinsk Gesandt i
Rom, fulgte han med; hans Blik for Kunsten
blev her vakt, og han blev en ganske dygtig
Historiemaler. 1821—29 opholdt han sig i Rom,
efter sin Faders Død (1830) drog han til Milano
og ægtede her en Datter af Manzoni. Han traadte
i dennes Fodspor og udgav Ettore Fieramosco
(1833) og Niccolo de’ Lapi (1841), der blev
meget læste og bidrog til at vække det nationale
Sindelag. — A. kom dog til at spille den største
Rolle som Politiker. Hans Anskuelser var
moderate; han hadede i lige Grad de »blinde og
lumpne Regeringer« og den »lurende Revolution«.
De Liberale valgte ham til deres Fører p. Gr. a.
den alm. Tillid, han nød; han foretog en
Række Agitationsrejser rundt i Italien med sine
Venner Balbo og Gioberti og havde sin Del i,
at Pius IX en kort Tid var liberal. Ganske
naturligt sluttede han sig da 1848 til Karl Albert
og kæmpede paa hans Side mod Østerrigerne.
Maj 1849 efter Nederlaget ved Novara overdrog
Victor Emanuel ham at danne et Ministerium,
og det lykkedes ham at faa sluttet en Fred paa
nogenlunde rimelige Vilkaar. Han optog snart
efter Cavour i sit Ministerium, men maatte 1852
vige Pladsen for denne dristigere og dygtigere
Politiker. Han gav sig nu atter til at leve af sin
Malerkunst og blev Direktør for det kgl.
Billedgaleri i Torino. Minister blev han ikke mere,
men udtalte sig baade i Parlamentet og i
Flyveskrifter, støttede Cavour under Krim-Krigen 1855
og skrev 1859 til ham: »Nu er det ikke mere Tid
til at forhandle din Politik; nu er Øjeblikket
kommet til at lade den triumfere og forene alle
Kræfter for at bringe den til Udførelse. Fra nu
af er jeg Cavourist og stiller mig til din
Raadighed«. Cavour brugte hans værdifulde Hjælp; han
var Gesandt i Paris 1859, overordentlig
Kommissær i Romagna og fra 1860 Guvernør i
Milano, en Post, som han dog snart nedlagde. A.
var en ualmindelig ædel og uegennyttig Mand;
Cavour sagde om ham: »Han er Ophavsmand
og Fader til det ital. Spørgsmaal«. Hans
Erindringer (I miei ricordi) udkom 1866. (Litt.:
L. Capelletti, Storia di Vittorio Emmanuele I).
J. L.
Azeglio, d’ [d-a↱dzeljo], Roberto Taparelli,
Marchese, foreg.’s ældste Broder, ital.
Kunsthistoriker (1790—1862). Han blev 1833
Direktør for Malerisamlingen i Torino efter at
have virket en Tid som (ikke synderlig heldig)
Dilettant i Malerkunsten. Som ung Mand havde
han været Civilembedsmand under Napoleon I.
1821 indvikledes han i politiske Uroligheder,
levede saa landflygtig i Genève og Paris, indtil
han hjemkaldtes 1833. Fra 1848 var han Senator
og gjorde sig bemærket som god Taler. A. har
udgivet et »Galeriværk« over den Samling, han
bestyrede (La Reale Galleria di Torino [Torino
1836—46, 4 Foliobind]), fremdeles Studi storici
e archeologici sulle arti del disegno (2 Bd,
Firenze 1861) samt et Par andre kunsthistoriske
Skr.
(E. G.). E. M-r.
Azeka, By i Juda, hvortil ifølge Jos. 10, 10 f.
de 5 Konger, som Josua havde slaaet ved Gibeon,
flygtede. A. søges i Dalen wadi-es-sant c. 20 km
V. f. Bethlehem.
J. P.
Azelainsyre, en tobasisk Syre af
Oxalsyrerækken, C9H16O4, der i Reglen fremstilles ved
Iltning (Oksydation) af Ricinusolie og krystalliserer
i glinsende hvide Blade (Smeltepunkt
106°). A. kaldes ogsaa Lepargylsyre; den er
opløselig i 100 Dele koldt Vand.
O. C.
Azevedo [aþæ↱væðo], se Alvares de A.
Azharot (hebr.), en digterisk Bearbejdelse af
Toraens 613 Bud, som anvendes ved Synagogens
Ritual for Pinsefesten.
Azimut [↱a´si-] (arab.), den Vinkel, som et Plan
gennem Vertikal- ell. Højdecirkel danner med
Meridianens Plan. Astronomerne regner i
Reglen denne fra S. over V., N. og Ø. til S., Geodæterne
 |
| Azimutalkvadrant. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
