Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Autoskopi - Autotomi - Autotypu - Autotypi - Autovaccination - Autran, Joseph, fr. Digter - Autumnus - Autun - autøcisk - Auvergne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opsugning og Forsvinden af Vædsken i Lungesækken.
Opsugningen ledsages af Feber. Nogle
har villet tilskrive det rent mekaniske Indgreb
Skylden for den opnaaede Virkning, andre har
ment, at antitoksiske og bakteriedræbende
Produkter i Vædsken udfoldede deres gunstige
Virkning, naar de fra den afsluttede Lungesæk
bragtes ind i Kredsløbet. Det er dog tvivlsomt, om
nogen af de angivne Forklaringer er rigtig.
En anden Form af A. er foreslaaet anvendt
ved Sovesyge (Balfour). Her tages Blod fra
Patienten selv, og det af Blodet udskilte Serum
indsprøjtes i Rygmarvskanalen af den Syge. Den
til Grund liggende Tanke er at paavirke Hjerne
og Rygmarv direkte i St f. ad den Omvej,
Blodkredsløbet repræsenterer.
O. T.
Autoskopi (gr.), 1) Direkte Undersøgelse af
Strubehovedet uden Anvendelse af Spejl;
Undersøgelsen foregaar ved Hjælp af lignende
Instrumenter som ved Bronkoskopi (s. d.).
2) d. s. s. Autopsi.
J. M.
Autotomi, se Selvlemlæstelse.
Autotyp (gr.), Selvtryk, Originalaftryk.
Autotypi (Netætsning, Halvtoneætsning),
en fotomekanisk Reproduktionsmetode, ved
hvilken et Fotografi e. l. ved at fotograferes
gennem et fint Net (Raster) deles i Punkter.
Dette Billede kopieres ad fotokemisk Vej paa en
Metalplade (Zink, Kobber ell. Messing) og ætses,
hvorved der fremkommer en Kliché (Højætsning),
der kan anvendes i Bogtryk sammen
med Sats. Anvendes bl. a. til Trefarvetryk. En
lignende Metode anvendes i Forbindelse med
Litografi. Metoden er særlig udarbejdet af
Meissenbach (München), Angerer & Göschl (Wien),
Ives og Levy (Amerika). (Litt.: Cronenberg,
»Die Praxis der A.« [Düsseldorf 1895]).
C. E. A.
Autovaccination [a^u-] (ἀυτός, »selv«).
Behandlingen af forsk. Infektionssygdomme med dræbte
Bakterier (Vaccine i videre Forstand, sml.
Vaccination) af den Art, der har foraarsaget
Sygdommen, har i den nyere Tid vundet mere
og mere Terrain, særlig efter Wright’s
Undersøgelser. Ved adskillige Sygdomme, saaledes
særlig ved Colibacilinfektioner i Urinvejene samt
ved Pneumokokinfektioner anbefales det at
tilberede Vaccinen af just den Bakterie stamme,
der har angrebet den paagældende Patient.
Behandling med en saadan fra Patientens egne
Bakterier tilberedt Vaccine kaldes A. Hensigten
med at tage Bakterierne fra Patienten selv er
at have absolut Sikkerhed for just at faa den
Stamme, som har angrebet Patienten, idet man
har ment herved at faa en virksommere Vaccine
end ved Benyttelse af en Stamme, der maaske
paa mange Punkter er fuldt overensstemmende
med Patientens, men paa andre, vanskeligt
kontrollerbare, er afvigende. Særlig inden for
Colibakterierne er kendt en meget stor Mængde
Afarter, hvorfor det af nogle opstilles som en
Hovedfordring ved Vaccination mod
Coliinfektioner at foretage A.
O. T.
Autran [o↱trã], Joseph, fr. Digter, f. i
Marseille 20. Juni 1813, d. smst. 6. Marts 1877.
A. hører til Digterskolen Les Parnassiens (s. d.).
Paavirket af de antikke Digtere skildrede han
Havet og Kampen mod Bølgerne i yderst
soignerede Vers: La mer (1835), Ludibria ventis (1838)
og fl. Samlinger Poèmes de la mer (1852, 55 og
59). Digtsamlingerne Laboureurs et soldats (1854)
og La vie rurale (1856) giver omhyggelig
udmalede Billeder af Soldater- og Bondelivet.
Endvidere har han skrevet Milianah (1842), et
Soldaterepos foregaaende i Algier; La fille d’Eschyle
(1848), en Tragedie, der gjorde stor Lykke;
Epîtres rustiques (1861); Le poème des beaux
jours (1862); Paroles de Salomon (1869); Sonnets
capricieux (1873) og La légende des Paladins
(1875). Hans samlede Værker udkom 1874—81 i
8 Bd. — 1869 blev A. Medlem af Akademiet.
S. Ms.
Autumnus [a^u-] (lat.), »Høsten«, forekommer
i Romernes Digtning og Kunst personificeret
som Gud, smykket med Frugter og udstrøende
Frugter af Overflødighedshornet.
C. B.
Autun [o↱tȫ], By i det fr. Dept
Saône-et-Loire, Arrondissement A., ved Arroux og ved
Lyon-Banen, har (1911) 15498 Indb. og en
betydelig Industri, især Fabrikation af Maskiner, Kalk
og Cement, samt en livlig Handel med Tømmer
og Kvæg. A. er Sæde for en Biskop, en Underret
og en Handelsret, har et gejstligt Seminarium
og et kommunalt Collège og er Garnisonsby. A.
har talrige Levninger fra Romerkirken,
deriblandt to Porte (St Andrée og Arroux), Rester
af gl. Volde og Vandledninger samt af et
firkantet Taarn (»Janustempel«) og af et Teater
og et Amfiteater. I den nærliggende Landsby
Couhard findes en 27 m høj Pyramide,
antagelig et Gravmæle. I St Nicolas Kapellet (12. Aarh.)
er opbevaret mange Oldsager. Domkirken, St
Lazare, opført for største Delen i 12. Aarh.,
indeholder et berømt Maleri af Ingres. I Hotel Rolin,
et Hus fra 15. Aarh., opbevares det lærde
Selskab Société Eduenne’s Samlinger. I Raadhuset,
en moderne Bygning, findes en Malerisamling.
— A. (Augustodunum) blev efter Bilbracte
Æduernes Hovedstad, da Augustus organiserede
Gallien. I Romertiden var A. en blomstrende By
og berømt for sin Retorskole. Under
Folkevandringerne blev A. gentagne Gange ødelagt,
saaledes af Attila 451 og af Araberne 731. I 880 blev
Greverne af A. Hertuger af Burgund, og A. var
disses Residens indtil 1276.
G. Ht.
autøcisk (af gr. ἀυτός, den samme, og οἴκος,
Bo ell. Hjem) betegner i Botanikken den
Egenskab ved visse Snyltesvampe, at de under Artens
Udvikling paa hinanden flg. Udviklingsformer
lever paa samme Vært. Eksempler haves i
Puccinia suaveolens (Tidslens vellugtende Rust),
Uromuces Betae (Rødbederust), U. apiculatus (en
Rust paa Kløver). (Se Heterøcisk).
V. A. P.
Auvergne [o↱værnj(ö)], tidligere fr. Prov.,
hvoraf 1790 dannedes de to Dept. Cantal og
Puy-de-Dôme samt Arrondissementet Brioude i
Dept. Haute Loire; det er c. 14000 km2 med kun
c. 880000 Indb. A. er et Bjergland, opfyldt af
vulkanske Bjerggrupper (se Frankrig og de
nævnte Dept.). I det nordlige A., Basse-A., findes
frugtbare Dallandskaber, saasom Limagne
paa Alliers venstre Bred; det sydlige A.,
Haute-A. (Cantal), er den mest ufrugtbare Del. Større
Bet. end Agerbruget har Kvæg- og Faareavlen,
især i Cantal. Landet er rigt paa Mineraler,
navnlig Jern og Bly samt Stenkul, og der findes
mange Mineralkilder. Industrien er temmelig
uudviklet. — Befolkningen i A., Auvergnaterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
