Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Auersperg, Anton Alexander, Greve, Østerrigsk Lyriker og liberal Politiker (1806-76) - Auerstedt - au fait - Aufidus, se Ofanto - au fond - Aufrecht Theodor, Sanskritist og Sprogforsker (1822-1907) - Aufsesz, Hans, tysk Friherre (1801-72) - Auge - Augeias - Auger, Hippolyte, fr. Forf. (1797-1881)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vom Kahlenberg« [1850]). For den ulykkelige
Lenau var han en trofast Ven og en
indsigtsfuld Udgiver. Selv søger han i sine sidste Aar
ofte tilbage til Folkevisen (»Volkslieder aus
Krain« [1850] og »Robin Hood« [1864]). Hans
samlede Værker er udg. i 5 Bd (1877). (Litt.:
Radics, »A. Grün und seine Heimat« [1876];
Rung, »Die Poesie A. Grüns« [1882]).
V. M. B.
Auerstedt [↱a^uər∫tæt], Landsby i preussisk
Sachsen i Nærheden af Weimar. Ved A. slog den
fr. Marskal Davoust 14. Oktbr 1806 den
preussiske Hovedarmé, under Hertugen af
Braunschweig, medens Napoleon I samtidig sejrede
ved Jena. Davoust’s Korps, som dannede højre
Fløj af den fr. Armé, havde 13. Oktbr
overskredet Saale ved Kösen og stødte den 14. om
Morgenen paa den højre Flankedækning
(Divisionen Schmettau) af Hertugen af Braunschweigs
Hær, som i 2 Kolonner var i Bevægelse mod
Unstrut over Freiburg og Laucha. Da
Flankedækningen ikke formaaede at opholde Fjenden,
forstærkedes den af Hertugen paa en saadan
Maade, at de til Assistance sendte Divisioner
blev slaaede enkeltvis, efterhaanden som de
indtraf. Davoust fik af denne Sejr Titlen Hertug
af A. Se nærmere Jena. Franskmændenes Tab
beløb sig til c. 7000 Mand Døde og Saarede,
medens Preussernes Tab af Døde, Saarede og
Fangne angives til c. 18000 Mand. De mistede
desuden 115 Kanoner.
B. P. B.
au fait [o-↱fæ] (fr.), nøje underrettet om noget,
indviet i noget; sætte en au fait ɔ: underrette
en om noget, sætte en ind i noget (en Sag o. l.).
Aufidus [↱a^u-], se Ofanto.
au fond [o-↱fǡ] (fr.), i Grunden, i Hovedsagen.
Aufrecht [↱a^uf-]; Theodor, Sanskritist og
Sprogforsker, f. 7. Jan. 1822 i Leschnitz i
Øvreschlesien, d. 3. Apr. 1907, studerede i Berlin
(1842—46) under Bopp, Böckh, Lachmann o. fl.,
1850—52 Privatdocent i Berlin (Sanskrit og
gamle nordiske Sprog, navnlig Angelsachsisk);
1849—51 udgav han med Kirchhoff det
epokegørende Værk »Umbrische Sprachdenkmäler«
(Berlin, 2 Bd); 1852 stiftede han med A. Kuhn
»Zeitschrift für vergleichende Sprachforschung«.
S. A. rejste han til England for at studere
Sanskrithaandskrifter, deltog i Max Müller’s
Udg. af »Ṛigveda«, blev ansat ved den
Bodleianske Haandskriftsamling i Oxford og
udarbejdede det mønsterværdige Arbejde Catalogus
codicum Sanscritorum bibliothecae Bodleianae
Oxoniensis (Oxford 1864). Fra 1862 Prof. i
Sanskrit ved Univ. i Edinburgh, derefter 1875 i
Bonn. Ved Rejser i Sverige og Norge etc. gjorde
han sig fortrolig med de skandinaviske Sprog,
ligesom han ogsaa foretog lange Studierejser i
Belgien, Frankrig, Holland etc. Foruden ovenn.
Arbejder og talrige Artikler i Tidsskr. (særlig
»Zeitschrift für vergleichende Sprachforschung«;
»Zeitschrift der deutschen morgenländischen
Gesellschaft«; Philogical Journal) har han udg.:
De accentu compositorum Sanscritorum (Bonn
1847); Ujjvaladatta’s commentary on the
Uṇādisūtras (smst. 1859); Halāyudha’s
Abhidhānaratnamālā (London 1861); A Catalogue of Sanscrit
Manuscripts in the library of Trinity College
Cambridge (Cambridge 1869); Ȇber die
Paddhati von Sārngadhara« (i »Zeitschrift der
deutschen morgenländischen Gesellschaft«, 27.
Bd [1873]); »Blüten aus Hindostan« (Bonn 1873);
The ancient languages of Italy (Oxford 1875);
»Das Aitareya-Brāhmaṇa« (smst. 1879);
Catalogus Catalogorum, an alphabetical register of
Sanscrit works and authors (Leipzig 1891);
fremfor alt »Die Hymnen des Ṛigveda« (i
Weber’s »Indische Studien« [Berlin 1861—63, 2. Udg.
1877]), den første fuldstændige Udg. af
Rigveda. (Litt.: H. Jacobi, Th. A. [Journal of
the Royal Asiatic Society, 1907. S. 1121—25]).
(S. S.). D. A.
Aufsesz [↱aufsæs], Hans, tysk Friherre
(1801—72), grundlagde 1852 »Germanisches
Museum« i Nürnberg. Han skænkede det sine store
Samlinger og var dets første Leder (indtil 1862).
Auge [↱a^uge.], gr. Heroine, Datter af Kong
Aleos i Tegea. Da et Orakel havde varslet, at
A.’s Afkom skulde stifte Ulykke, satte Aleos
hende til at være Præstinde for Athena for at
forebygge, at hun fik Børn. Men da Herakles
paa Toget til Augeias opholdt sig i Tegea, øvede
han Vold mod hende, og hun fødte ved ham en
Søn, Telefos, som hun søgte at skjule. Misvækst
og Hungersnød røbede Sagen for Aleos, som
derpaa lod Barnet udsætte paa Bjerget
Parthenion, medens han sendte A. bort med en
Sømand, der skulde kaste hende i Havet, ell.,
efter en anden Fortælling, sælge hende som
Slavinde i fremmed Land. A. kom derved til
Kong Teuthras i Mysien, der antog hende som
sit Barn. Telefos var imidlertid vokset op og
gennemstrejfede mange Lande for at søge sin
Moder. I Mysien hjalp han Teuthras i en Krig
og skulde til Løn herfor ægte A.; men i Tide
erkendte han Slægtskabsforholdet og førte hende
siden tilbage til Tegea. Sagnene om A. og
Telefos blev tit benyttede af de attiske Tragikere.
C. B.
Augeias [-↱gæ^i-], Solguden Helios’ Søn, var
efter Grækernes Sagn Konge i Elis. Ligesom sin
Fader ejede han en umaadelig Mængde
Hornkvæg, i hvis Stalde Gødningen gennem lange
Tider hobedes op til en uhyre Masse. Da
kommer Herakles til Elis for efter Eurystheus’
Befaling at rense Staldene paa een Dag; A.
modtager ham glad og lover ham 1/10 af Kvæget til
Løn, dersom det kan lykkes ham. Herakles
udfører Arbejdet ved at lede Floderne Alfeios og
Peneios gennem Stalden. Da A. til Trods herfor
nægter ham den aftalte Løn under Paaskud af,
at Arbejdet ikke var udført frivillig, og oven i
Købet jager ham ud af Landet, samler Herakles
Stridsmænd og fælder A. og hans Sønner paa
een nær, der havde vist ham Velvillie og
derfor arver Riget. Et andet Sagn lader A. leve til
høj Alderdom i Elis og dø en naturlig Død.
C. B.
Auger [o↱зe], Hippolyte, fr. Forf.
(1797—1881). Under Pseudonymet
Saint-Hippolyte udgav A. nogle Romaner med russ. Sujet:
Marfa, Boris og Ivan IV. Senere skrev han
Le prince de Machiavel (1833); Moralités (1834);
La femme du monde (1837); Tout pour de l’or
(1839); Un roman sans titre (1846) o. a. —
Under Pseudonymet Gérau skrev han sammen
med Ancelot o. a. en Række Stykker, der vandt
Bifald, f. Eks. Pierre le Grand (1836) og Pauvre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
