Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aubert, Jean Ernest, fr. Maler, Kobberstikker og Litograf (1824-1906) - Aubervilliers - au besoin - Aubigné, Théodore Agrippa (1551-1630) - Aubigné, d', Merle, se Merle d'A. - Aubin - Aublet, Albert, fr. Maler, f. 1851 - Aubonne - Aubrac - Aubrietia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beaux-arts under Delaroche og Martinet. Efter
1844 at have vundet den store Rom-Pris i
Kobberstikkunsten uddannede han sig i Rom 5 Aar
videre i dette Fag, men lagde sig efterhaanden
mere efter Litografien (Stentrykkene »Galathea«
[efter Gleyre], »De Forældreløse« [efter Hamon]
etc.). Som Maler har A. gjort Lykke med sine
noget sødlige skønne Kvindeskikkelser; trods
deres klassiske Stilfuldhed er deres Gratie dog
af ret moderne Art: Rêverie (1859), Confidence
(1861) og Jeunesse (1865) etc.
A. Hk.
Aubervilliers [obærvi↱lie] ell. Notre Dame
des Vertus [nåtrö↱dam-dæ-vær↱ty], ogsaa Les
Vertus, Landsby i det fr. Dept Seine,
Arrondissement St Denis, 8 km N. f. Paris ved St
Denis-Kanalen og Nordbanen, har en gl
Valfartskirke, (1911) 37558 Indb. og Fabrikation af
kem. Produkter, Kautsjuk, Pap, lakeret Læder
m. m. I Nærheden ligger et af Hovedstadens
detacherede Forter. 1814 stod ved A. en Kamp
mellem Franskmændene og de Allierede.
G. Ht.
au besoin [o-bö↱zwæ~] (fr.), i Nødstilfælde
(navnlig ved Nødadresser paa Veksler).
Aubigné, d’ [d-obi’nje], Théodore Agrippa,
f. 8. Febr 1551, d. 1630. Hans Fader, en ivrig
Hugenot, viste ham engang nogle Calvinisters
lemlæstede Lig og lod ham højtidelig aflægge
det Løfte altid at kæmpe for sin Tro imod
Katolikkerne. Det Løfte, han gav som Barn, indfriede
han i fuldt Maal i sit senere Liv baade som
Politiker, Feltherre og Forf. Hans Barndom var
mærkelig rig paa Omveksling; fredelige Studier
og vilde Krigseventyr afløste hverandre. Han
viste en ualmindelig Lærenemhed, og i en Alder
af 8 Aar oversatte han Platon’s Kriton. Hans
Opdragelse blev afsluttet i Genève, og saa snart
han var vendt tilbage til Frankrig, kastede han
sig med lidenskabelig Ivrighed ind i de religiøse
Kampe; han var med i Slaget ved Jarnac (1569)
og undgik kun ved et Tilfælde
Bartholomæusnatten. Ved sin Kløgt, Tapperhed og hensynsløse
Dumdristighed kom han snart til at spille en
fremragende Rolle og anerkendtes som det
protestantiske Partis dygtigste Fører; han blev
gentagne Gange saaret, var ofte i Livsfare og
dømtes fire Gange til Døden. Han traadte tidlig
i venskabelig Forbindelse med Henrik af
Navarra (Henrik IV), hvis senere Overgang til
Katolicismen han stærkt dadlede. Efter Kongens
Død trak han sig næsten helt tilbage fra alt
offentligt Liv, og utilfreds med de ny Forhold
begav han sig (1620) i frivilligt Eksil til Genève,
hvor han boede indtil sin Død, højt hædret og
anset. Hans Forfattervirksomhed er interessant
og meget omfattende, idet han er optraadt baade
som Lyriker, Epiker og Historiker. Han har
skrevet en Række Sonetter, Oder og Stanzer,
hvor han nærmest viser sig som en dygtig
Discipel af Ronsard. Hans Hovedværk er dog
Les Tragiques. Dette store Digt, som han
paabegyndte 1577, er inddelt i 7 Sange; i de første
(Misères, Princes, La Chambre dorée) skildrer
han de ulykkelige indre Tilstande i Frankrig,
Borgerkrigene og det fordærvede Hof, og i de
sidste 4 (Feu, Fers, Vengeance, Justice) besynger
han de protestantiske Martyrers Trængsler.
Dette Digt blev Calvinisternes Epopé. Som
Helhed gør det et noget kaotisk Indtryk, Sproget
er ofte uklart, Tankerne tungt formede, og
bibelske Reminiscenser afveksler med Allegorier
hentede fra den gr. Mytologi; men mange Steder
lægger ogsaa Harmen ham kraftige og malende
Ord i Pennen, og han formaar da at hæve sig
højere end nogen anden fr. Digter paa den Tid.
Som en Art Supplement til Les Tragiques
udarbejdede han paa sine gamle Dage (1617—20)
en mærkelig Roman, Les Aventures du baron de
Faeneste (af φαίνεσθαι, at synes), hvori han
giver en satirisk Skildring af Livet ved Ludvig
XIII’s Hof. Romanen rummer meget Vid og
Humor og er bl. a. interessant ved den
anvendte Gascognerdialekt. A. har desuden
skrevet en Histoire universelle, der omfatter Aarene
1550—1601, og Memoirer; ogsaa disse Arbejder
bærer i høj Grad personligt Præg og viser, hvor
selvstændig han opfattede og dømte sin Tid.
(Litt.: Eugène Réaume, Etude historique
et littéraire sur A. d’A. [Paris 1883]).
Kr. N.
Aubigné, d’ [d-obi↱nje], Merle, se Merle d’A.
Aubin [o↱bæ], By i det fr. Dept Aveyron,
Arrondissement Villefranche ved Orléans-Banen,
har (1906) 2340 Indb., en gl Kirke fra 12. Aarh.,
Slotsruiner, store Stenkulsgruber og Jernværker.
Kulgrubedrift fandt Sted her allerede i
Middelalderen. Faareavl har stor Bet. i Omegnen.
G. Ht.
Aubin [o↱bæ] bestaar af en bagt Jævning,
opspædt med Mælk hvori er rørt piskede Æg og
fint hakket Kød samt forsk. Krydderier. A. bages
som oftest i et Fad i Ovnen, men kan ogsaa
koges som Budding.
R. H.
Aublet [o↱blæ], Albert, fr. Maler, f. 18.
Januar 1851 i Paris, er Elev af Jacquand og
Gérôme. Han debuterede 1873 paa Salonen med
et »Slagteri i Tréport«, var dernæst en Tid
optaget af Historiemaleriet (bl. a. »Nero forgiver
sine Slaver« [1876, i St Etiennes Museum];
»Hertugen af Guise myrdes i Blois« [1878,
Vanderbilt i New York]), men har senere saa godt som
udelukkende behandlet moderne Sujetter og har
desuden vundet sig et Navn som en behændig og
elegant Portrætmaler. Hans »Inhalationssal i
Mont Doré« (1881) vakte megen Opmærksomhed.
Resultatet af en Orientrejse var bl. a. »Hylende
Dervisher i Skutari« (1882), udstillet i Kbhvn
paa den fr. Udstilling, 1888 sammen med
»Badetiden i Tréport« (1885, i Ny Carlsbergs
Glyptotek). I Museet i Filadelfia ses »sovende Pige«.
A. er ogsaa en flink Illustrator (Maupassant’s
Fort comme la mort etc.).
A. Hk.
Aubonne [o↱bån], By i det schweiziske Kanton
Vaud, ligger meget smukt nær ved Nordkysten
af Genf-Søen, paa en Høj over Floden A. og har
(1910) 1629 protestantiske Indb. I A. er den fr.
Admiral Duquesne begravet.
G. Ht.
Aubrac, Monts d’ [mǡ-d-o↱brak], Bjergkæde
i det midtfranske Højland, mellem Øvre-Lot og
dennes Bifloder Colagne og Truyère. Den er af
vulkansk Oprindelse, gennemskæres af dybe
Kløfter og naar i Mailhebiau en Højde af 1471
m. A.’s lidet talrige Befolkning ernærer sig af
Kvæg- og Faareavl.
G. Ht.
Aubrietia Adans., Slægt af Korsblomstrede,
fleraarige, lave og tæt voksende Urter;
Skulperne er korte og bredvæggede. A. deltoidea (L.)
DC, Sydeuropa, dyrkes alm. i Haver paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
