Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Atalante - Atalja - Ataman, se Hetman - Atanatisme - Atanatologi - Ataneflora - Atanikerdluk - Ataraksi - Ataulf - Atavisme - Atbara ell. Atbara, Biflod til Nilen - Atchin, se Atjeh - Atchison - Ate
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parthenion; en Hunbjørn gav Barnet sin Mælk,
indtil hun blev fundet af nogle Jægere. Paa
Arkadiens Bjerge voksede hun op og blev en stærk
og hurtig Nymfe, Artemis lig; hendes Skønhed
slog mange med Elskov, men hun viste alle
tilbage. Ved den kalydoniske Jagt var hun den
første, som Saarede Vildsvinet, og fik af
Meleagros, der forelskede sig i hende, dets Hud til
Løn. Ogsaa paa Argonauternes Tog skal A. have
været med; dog har Apollonios i sit Digt herom
en anden Beretning og lader Iason vise hende
tilbage. Ved de berømte Væddekampe, Akastos
lod opføre ved sin Faders, Pelias’ Begravelse,
brødes A. med Peleus. Den kyske Jomfru maa
til sidst efter sin Faders Ønske gaa ind paa at
gifte sig; Fortællingen herom indeholder det
sædvanlig forekommende Træk, at hun stiller
Betingelser til den, der vil vinde hendes Haand,
og at de Bejlere, som ikke formaar at opfylde
dem, maa dø. A. kræver, at hendes Bejlere skal
overvinde hende i Hurtigløb. Flere maatte bukke
under for hende; men Hippomenes sejrer,
hjulpen af Afrodite, ved under Løbet at tilkaste A.
Guldæbler, som han har faaet af Gudinden, og
som A. maa samle op. Han ægter hende; men
kort efter bliver begge p. Gr. a. en Synd mod
Guderne forvandlede til Løver. Fortællingerne
om A. benyttedes tit af de antikke Digtere.
Ligeledes fremstillede Billedkunsten, allerede fra den
arkaiske Periode af, ofte Situationer, hvor A.
var med, især den kalydoniske Jagt og
Brydekampen med Peleus. Den berømteste af disse
Fremstillinger var Skopas’ Gruppe i Gavlen paa
Athena Aleas Tempel i Tegea.
C. B.
Atalja, Datter af Achab og Izebel, var gift med
Judas Konge Joram og Moder til hans
Efterfølger Achazja. Da denne var blevet dræbt ved
Jehu’s Revolution i Efraim (c. 842), udryddede
hun alle den davidiske Kongeslægts mandlige
Medlemmer og tog selv Magten. Dog var det
lykkedes Achazja’s Søster Josheba at redde
dennes eetaarige Søn Joas, som derpaa hemmeligt
opdroges af Ypperstepræsten Jojada. 7 Aar
efter (c. 837) lykkedes det Jojada at vinde
Livvagten for en Paladsrevolution. Paa en Sabbat
samledes denne i Templet og hyldede Joas. A.
styrtede ind og raabte »Forræderi«, men førtes
ud og dræbtes. Folket forpligtede sig nu til at
holde sig til Jahvedyrkelsen og gik haardt frem
mod den af A. begunstigede Ba’alkultus (2. Kong.
11). - Dette danner Motivet for en af Racine’s
Tragedier, hvis Kor er komponerede af
Mendelssohn-Bartholdy.
J. P.
Ataman, se Hetman.
Atanatisme (gr.), 1) Forevigelse, Ophøjelse
til Gud, 2) Tro paa Sjælens Udødelighed.
Atanatologi (gr.), Udødelighedslære,
Udødelighedstro.
Ataneflora kaldes en paa Nugssuaks Halvø
i Vestgrønland i Sandstene og Skifre fundet
fossil Flora, der navnlig er ejendommelig ved
sine mange Løvtræer. A. antages at tilhøre den
øvre Kridtformations nederste Afdeling,
Cenomanetagen.
J. P. R.
Atanikerdluk [atani’kærthlukh] er Navnet paa
et af Jordens rigeste og interessanteste
Findesteder for Planteforsteninger. Det ligger paa
Vestkysten af Grønland, ved Vajgattet, c. 70° n. Br.
Store Mængder af Planteforsteninger er bragte
til Europa herfra; de fleste af disse er beskrevne
af Osw. Heer i Flora fossilis arctica. Planterne
er dels tertiære, dels fra Kridttiden; mest
bekendte er vel de pragtfulde tertiære
Forsteninger, som findes i en rødlig Kuljernsten, og som
viser Bladenes Nervation og Omrids med
ualmindelig Skarphed. Man kender nu c. 200
tertiære og over 100 Kridtplanter fra A., som
saaledes faar den allerstørste Bet. for vort
Kendskab ikke blot til Plantevæksten, men ogsaa til
Klimaforholdene i den arktiske Zone under
tidligere Jordperioder.
N. H.
Ataraksi (gr. αταραξια) betyder
Uforstyrrethed og bruges i gr. Lægevidenskab som
Betegnelse for den sunde, ikke af Sygdom forstyrrede
Tilstand i Alm. og specielt om Sindstilstanden.
I senere gr. Filosofi, hos Stoikere og Epikuræere,
bliver A. det staaende Udtryk for den
ubetingede Sindsligevægt, som alle Livets uvæsentlige
Tilskikkelser, Medgang og Modgang, ikke har
nogen Indflydelse paa hos den sande Vise.
W. N.
Ataulf [’ataulf], Vestgoternes Konge,
efterfulgte som saadan sin Svoger Alarik 410. Mildere
af Sind end denne opgav han Tanken om at
omstyrte det rom. Rige, og han var desuden
opfyldt af Kærlighed til Kejser Honorius’ Søster
Placidia, der levede som Fange hos Goterne. A.
enedes derfor med Kejseren (412) om, at han
som rom. Feltherre skulde erobre Gallien
tilbage for Riget; dette udførte han ogsaa og
lønnedes med Placidia’s Haand, men allerede 415
blev han dræbt.
H. H. R.
Atavisme (af lat. atavus, Bedstefader), et nu
forældet Udtryk for en særegen hyppig Form
for fysiol. Arv, hvorved Individets
Ejendommeligheder overgaar ikke til Børnene, men til
Børnebørnene ell. Børnebørnsbørnene,
overhovedet til fjernere Generationer med Forbigaaelse
af nærmere. Dette Fænomen synes at hidrøre
fra, at de Paagældende Ejendommeligheder vel
stedse er til Stede hos Afkommet i Anlæg
(Disposition), men kun kommer til Udvikling
under visse ydre Betingelser, og saaledes maa A.
navnlig opfattes ved arvelige Sygdomme, saasom
Brystsyge, Sindssygdom o. l. Mindre korrekt
forstaar man ved A. den Tilbagevenden til
Stamformen, der jævnlig iagttages hos Husdyr og
dyrkede Planter. I denne Bet. har A. spillet en
vigtig Rolle i Darwinismen, hvor man
desuden har udvidet Begrebet til at omfatte den
Overensstemmelse i Bygning, der jævnlig træffes
mellem forsk. Arter, af hvilke den ene antages
at nedstamme fra den anden (se
Arvelighed).
S. H.
Atbara ell. Atbara, Biflod til Nilen.
Atchin, [’at∫in] se Atjeh.
Atchison [’ät∫isən], By i U. S. A., Stat Kansas,
ligger 75 km NV. f. Kansas City paa højre Bred
af Missouri. (1910) 16429 Indb. A. er grundlagt
1854. Byen er nu et meget vigtigt
Jernbaneknudepunkt.
H. P. S.
Ate [’a.te.] (gr.), »Forblindelsen«, forekommer
personificeret som Gudinde i Iliaden og derefter
jævnlig hos senere gr. Digtere; derimod har hun
ikke været Genstand for religiøs Kultus i
Oldtiden. A. er et Udtryk for den alm. gr.
Forestilling, at Guderne, naar de vil straffe et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
