Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aspekter - Aspelin, Johannes Reinhold, finsk Arkæolog, f. 1842 - Aspelt, se Peter fra Aspelt - Aspen - Aspendos - Asper - Asper, Hans, schweizisk Maler (1499-1571) - aspergere - Aspergillum Lam - Aspergillus, se Vandkandeskimmel - Aspermatisme - Aspern og Esslingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. = 135°. I Astrologien har de forsk. A. deres
specielle Bet.
J. Fr. S.
Aspelin, Johannes Reinhold, finsk
Arkæolog, f. 1. Aug. 1842 i Hurinki, Messuby
Sogn ved Tammarfors, hvor hans Fader var
Præst, Student i Helsingfors 1862. Dr. 1877 ved
en Afh.: »Elementer til en finsk-ugrisk Arkæologi«
(finsk). Efter indledende hist. Studier førtes han
til sit Hovedfelt, den nationale Oldkyndighed.
1875 blev han ansat ved Univ.’s hist.-etnografiske
Samlinger, 1878 ekstraordinær Prof. i Arkæologi,
1885 Statsarkæolog, i hvilken Egenskab han er
Forstander for Statens hist. Samling i
Helsingfors, Finlands Centralmuseum. A. er
Grundlægger af det arkæologiske Studium i Finland; hans
Arbejde, administrativt og i Forskning, har
været viet Finlands og de finske Stammers Oldtid,
men hans Studieomraade er videre, fra
Østersøprovinserne over Ural til Jenissejs Kilder, det
hele »finsk-ugriske« Norden, hvori han har
foretaget omfattende Studierejser, især 1871—74.
Han deltog 1870 i Stiftelsen af det finske
Fortidsmindeselskab (»Fornminnesföreningen«) og
er siden 1885 dens Formand; 1877—83
redigerede han Foreningens Tidsskr. og Udgivelsen
af en finsk Fortegnelse over Finlands
Fortidslevninger. Talrige Afh., mest paa Finsk, delvis
oversatte (til Svensk, Russisk, Tysk), bl. a.
Antiquités du Nord finno-ougrien, I—V (1877—84), et
omfattende Plancheværk; Inscriptions de
l’Jénissei (1889), samt populære Skr. Historisk var:
»Korsholm Slot og Len i Middelalderen« (finsk,
1869). 1912 rettede finske Arkæologer et
»Festskrift« til A.
H. A. K.
Aspelt [↱as-], se Peter fra Aspelt.
Aspen [↱äspən], By i U. S. A., Stat Colorado,
ligger 166 km VSV. f. Denver 2423 m o. H. paa
Østsiden af Elk Mountains ved Roaring Fork og
har Jernbane til Grand Junction paa
Central-Pacifikbanen. (1900) 3313 Indb. A. er en
Bjergværksby, der tidligere var af større Vigtighed
end nu og 1890 havde 5108 Indb.
H. P. S.
Aspendos (gr., stedlig Dialekt: Estvedys),
Oldtidsby i Lilleasien, i Landskabet Pamfylien,
ved Floden Eurymedon, fordum en rig
Havneplads og gennem den senere klassiske Tid af
ikke ringe Bet. Opr. var det en argivisk
Nybygd; den laa dog for fjernt til at bevare
nærmere politisk Forhold til Moderlandet ell.
ublandet gr. Befolkning. Dens Plads var ved den nuv.
Landsby Balkys, med Levninger af de antikke
Byers sædvanlige offentlige Bygninger: Teater
(smukt og velbevaret), Thermer, Hippodrom
m. m. Smukke Sølvmønter. (Litt.:
Lanckoronski, »Städte Pamphyliens u. Pisidiens« I,
S. 85 ff. [Wien 1890]).
H. A. K.
Asper, tyrkisk Mønt = 1/3 Para, efter
Guldværdi = 0,14 Øre.
Asper [↱as-], Hans, schweizisk Maler
(1499—1571). A. nød stor Anseelse i Samtiden, han blev
valgt ind i det store Raad, og 1540 blev der
slaaet en Medaille til Ære for ham. A. har
fortrinsvis malet Portrætter, som det synes under
nogen Paavirkning af Holbein d. y. Han har bl.
m. a. malet flere Portrætter af Zwingli,
saaledes et Portræt fra 1549 (efter Zwingli’s Død) i
Zürichs Bybibliotek; smst. ses ogsaa hans
Selvportræt.
A. Hk.
aspergere (af lat. adspergere), bestænke, væde.
Aspergillum Lam., Vandkandemusling, se
Gastrochaenida.
Aspergillus, se Vandkandeskimmel.
Aspermatisme, Sædmangel, benævnes,
den sjældne Form af seksuel Impotens hos
Mænd, som skyldes en fuldstændig manglende
ejaculatio seminis p. Gr. a. organiske
Misdannelser ell. af en undertiden medfødt abnorm
Innervation.
E. P-n.
Aspern [↱as-] og Esslingen, Landsbyer
9 km Ø. f. Wien, paa den nordlige Donau-Bred,
bekendte af det blodige, men uafgørende Slag
mellem den franske Hær under Napoleon I, og
Østerrigerne under Ærkehertug Karl, 21.—22.
Maj 1809. Napoleon vilde, efter 11. Maj at
have besat Wien, føre sin Hær over Donau og
havde udset Øen Lobau til Overgangspunkt;
18. og 19. Maj kastedes Tropper over paa Øen.
Den 19. var Broslagningen over den sydlige,
bredere Donauarm, den 20. over den smalle,
nordlige Arm tilendebragt. Foran denne sidste
(Stadlerarm) dannede Landsbyerne A. og
Esslingen et naturligt Brohoved; allerede den 20.
blev de besatte af fr. Tropper, medens
Overgangen af Hærens Gros begyndte Natten mellem
20. og 21. Ærkehertug Karl, der var under
Fremrykning Nord fra, besluttede ikke direkte
at modsætte sig Overgangen, men at angribe
Fjenden, naar en Del af dennes Styrke havde
overskredet Floden. Han havde c. 88000 Mand
til sin Raadighed og lod disse ved Middagstid
21. Maj i flere Kolonner sætte sig i Bevægelse
med Hovedstyrken mod A. og mindre Styrker
mod Esslingen og Terrainet mellem begge Byer.
Kl. 4 Eftm. udviklede Angrebet sig mod A., og
noget senere mod Esslingen, idet Napoleon paa
denne Tid havde c. 33000 Mand paa den nordlige
Donaubred, af hvilke 2 Divisioner holdt Byerne
besatte, medens Rytteriet og en Infanterireserve
var opstillede mellem dem. Da Rytteriet led
meget af den fjendtlige Artilleriild, lod
Napoleon det foretage et voldsomt Angreb, der blev
afvist med store Tab og henad Aften forgæves
søgtes fornyet. Imidlertid havde der udspundet
sig en blodig Kamp om de to Byer, under hvilken
den vestlige Del af A. faldt i Østerrigernes
Hænder, medens de Franske hævdede Esslingen. I
Løbet af Natten voksede Napoleons Styrke til
80000 Mand, og ved Daggry blussede Kampen
op paa ny. De Franske tog A. tilbage, og Marskal
Lannes foretog efter en overvældende
Artilleriild et Frembrud med 3 Infanteridivisioner
mellem de to Byer, hvilket Angreb dog blev
tilbagevist, navnlig ved Ærkehertug Karl’s personlige
Indgriben. Da Østerrigerne ikke formaaede at
tilbageerobre Byerne, gik de henimod Middag over
til Defensiven, medens Napoleon paa sin Side
tiltraadte Tilbagetoget til Lobau. I Slaget blev
Marskal Lannes dødelig saaret. Massena fik
efter Kampen Titlen Fyrste af Esslingen. Slaget
var meget blodigt. Franskmændenes Tab
udgjorde c. 20000 Mand af de c. 60000 Mand, der
havde været i Ilden. Østerrigerne mistede c.
23000 Mand.
(A. K.). B. P. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
