Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 193 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - As (rom. Møntenhed) - As (mus.) - As (kemi) - Asa, Konge i Juda Rige - Asaa - Asachi, George (1788 - 1864) - Asafi (gr.), Utydelighed, utydelig Udtale - Asa foetida, se Dyvelsdræk - Asagræa, se Sabadilla - Asald, se Røn - Asa-Loke, se Loke - Asalæren, se Mytologi (nordisk); jfr. As - Asam - Asaner, se Assaner - Asant, se Dyvelsdræk - Asantschevski, Michael, russ. Komponist (1839-81)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dobbelthoved, paa den modsatte en Skibsstævn og
derover Tallet 1; den deltes i 12 unciae; af Dele
udmøntedes 1/2 A., Semis (med Jupiterhoved),
1/3, Triens (Minerva), 1/4, Quadrans (Hercules),
1/6, Sextans (Mercurius) og 1/12, Uncia (Bellona).
Der kendes Møntstykker af 10, 3 og 2 As Værdi.
Flere Gange nedsattes Vægten, 89 f. Kr. til en
halv Uncias opr. Vægt, hvorved den
efterhaanden blev Skillemønt. Fra 268 f. Kr. udmøntedes
i Sølv denarius = 10 As (Quinar 5) og sestertius
2 1/2, senere med skiftende Forhold mellem Denar
og As. Den rom. Guldmønt, Aureus, regnedes
ved Kristi Fødsels Tid til 100 Sestertier og blev
efterhaanden den virkelige Møntenhed. Dog
sloges ogsaa i Kejsertiden saavel As, som
Flerheder og Brøkdele deraf, ned til 1/6. I mange
andre Forbindelser anvendtes Ordet som
Betegnelse for en Helhed (Maal, Rente, Arv).

Paa Cicero’s Tid var en As = knap 4 Øre. En
Arbejderdagløn var c. 12 As. Købeevnen var høj,
for 3 Sestertier kunde købes c. 9 l Hvede.
H. A. K.

As (c. 2/3).

As (mus.) (ital. la bemolle, fr. la bémol, eng.
a flat) det ved et ♭en halv Tone fordybede A.

As, kem. Tegn for Arsen.

Asa, i 41 Aar Konge i Juda Rige, Abija’s
Efterfølger. Kongebogen fælder en gunstig Dom
om ham, fordi hans »Hjerte var udelt med
Jahve«, og han reformerede Kultussen i
Overensstemmelse med de profetiske Krav; han skal
have berøvet sin Moder hendes Værdighed som
»Herskerinde«, fordi hun begunstigede den
kananæiske Kultus. Fra sin Forgænger arvede han
Krigen med Efraim. Her sluttede Baesa
Forbund med Aramæerkongen Benhadad i Damaskus
og erobrede derpaa Rama i Juda. Men Asa købte
ved Hjælp af Tempelskattene Benhadad’s
Venskab; denne angreb Efraim, og Baesa trak sig
tilbage. A. befæstede nu sit Riges nordlige Byer
Geba og Mispa. I sin Alderdom led han af en
Sygdom i Fødderne. (1. Kg. 15, 9—24).
J. P.

Asaa, stor Landsby i Vendsyssel,
Dronninglund Sogn og Herred, Hjørring Amt, c. 26 km
SV. f. Sæby og 22 km NØ. f. Aalborg ved
Kattegat og Asaas Munding, har Filialkirke, opført
1886—87 (Arkitekt: F. Uldall), Kapellanbolig,
Missionshus, Skole, Filial af Landbosparekassen
i Aalborg, Mølle, Jernstøberi og Maskinfabrik,
Kalkværker, Andelsmejeri, fl.
Købmandsforretninger m. m., Toldassistentstation og
Udskibningssted med en indtil 3,4 m dyb Havn. Den
havde 1. Febr 1911 148 Gaarde og Huse og 610
Indb. (1801: 163, 1906: 548).
H. W.

Asachi [a↱sak_i], George, (1788—1864), rum.
Patriot, der i Beg. af 19. Aarh. ivrig arbejdede
paa at fremme sit Fædrelands aandelige
Genfødelse efter Fanarioternes nedværdigende
Regimente. Han grundlagde en matematisk
Højskole (1813) og oprettede paa egen Bekostning
et nationalt rum. Teater
(1817). Nogle Aar senere
maatte han flygte, men
kaldtes dog snart tilbage
og deltog i
Forfatningsrevisionen (1829—31). 1829
grundlagde han Bladet
Albina româneasca (»den
rum. Bi«), der i lang Tid
beherskede den offentlige
Mening; han har desuden
skrevet en Række lyriske
Digte og Dramaer.
Kr. N.

Asaf. Asafsønnerne er
Navnet paa en af de
3 Sangerslægter ved det
eftereksilske Tempel i
Jerusalem (A. Heman og Jedutum) f. Eks. 2. Krøn.
35, 15. Ifølge Krønikebogen er A. selv David’s
Sangmester. Navnet A. staar i Overskriften til
Salmerne 50, 73—83. Man har opfattet dette som
en Forfatterangivelse, snarere betegner det disse
Salmer som tilhørende A.’s Sangerkor.
J. P.

Asafi (gr.), Utydelighed, utydelig Udtale.

Asa foetida [↱a.sa-↱fö´-], se Dyvelsdræk.

Asagræa, se Sabadilla.

Asald, se Røn.

Asa-Loke, se Loke.

Asalæren, se Mytologi (nordisk); jfr. As.

Asam, tysk Kunstnerfamilie fra 17.—18. Aarh.
Mest bekendte er Maleren Cosmas Damian
(1686—1739) og den yngre Broder,
Billedhuggeren Egid Quirin (1692—1750), Sønner af
Hans Georg A., der virkede i Bayern som
Freskomaler og Stukkatør. De studerede begge i
Rom — Cosmas med P. da Cortona og O.
Zampieri, Egid med Bernini som Forbillede — og
udviklede sig til virtuosmæssige Kunstnere, hvis
overfladisk-elegante Kunst fik ikke ringe Bet. for
München, hvor de begge nedsatte sig og ofte
arbejdede i Forening, den ældste mest som
Fresko- og Oliemaler, den yngste som Stukkatør
og Billedhugger i Træ. De arbejdede i
Fællesskab paa Johannes-Kirken i München (1733—46),
som Egid byggede i Barokstil, og som de
udstyrede med en Rigdom af malede og plastiske
Dekorationer; endvidere har de udsmykket en
Mængde Kirker og Klostre i Bayern, Tyrol og
Schweiz med Malerier og Stukkaturarbejder.
(Litt.: Ph. Halm, »Die Künstlerfamilie der
Asam« [München 1896]).
A. Hk.

Asaner, se Assaner.

Asant, se Dyvelsdræk.

Asantschevski [_asan↱t∫æfsk_i], Michael, russ.
Komponist (1839—81), studerede 1861—64 i
Leipzig under Richter og Hauptmann; hans
uafhængige sociale Stilling satte ham i Stand til at
tilbringe de flg. Aar paa Rejser med længere
Ophold i Paris, samt til at anlægge et af de
største private Musikbiblioteker, der kendes. Fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>