Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Art (Zoologi, Botanik og Mineralogi) - Arta, By i det nordvestlige Grækenland - Arta, By paa den sp. Ø Mallorca - Artabanos, se Parthien. - Artabazos, 1) Farnakes' Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
benyttede Koelreuter til at afgøre, hvad man skulde
forstaa ved A. og Varietet, idet han mente, at
»A.« skal kendes paa, at de krydsede med
hverandre giver Afkom, der enten er ganske
ufrugtbart ell. dog langt mindre frugtbart end
Forældrene, medens A.’s Varieteter kendes paa, at de
krydsede med hverandre giver et Afkom, der er
lige saa frugtbart som Forældreplanterne;
Koelreuter’s Begrænsning af A. falder saaledes ikke
sammen med Linné’s Artsdefinition, men falder
i det store og hele sammen med Linné’s i
Praksis benyttede Artsbegrænsning.
Men lige saa vist som den vage, rummelige
Artsbegrænsning, Linné benyttede i Praksis,
ogsaa nu er uundværlig og stadig maa benyttes i
Floristik, Systematik, Plantegeografi o. s. v., lige
saa nødvendig er paa andre Omraader, f. Eks.
i Fysiologi, eksperimentel Morfologi o. s. v., den
snævre, koncise Artsbegrænsning, som falder
sammen med Linné’s Artsdefinition. Hvis man
overhovedet vil beholde Betegnelsen A. i begge
Tilfælde, maa man sige, at der er to
Artsbegreber, et snævert, bestemt defineret, og et
rummeligt, men ubestemt defineret.
Især de sidste 20 Aars omfattende og
indgaaende Undersøgelser over Variation og
Arvelighed har vist, at der inden for de Linné’ske A.
findes langt fl., ofte en stor Mængde arveligt
forsk. Enheder, langt fl., end man hidtil anede;
og det er sandsynligt, at de fleste, maaske endog
alle Arter, der er opstillede efter et lgn. Princip
som det, Linné fulgte ved Artsbegrænsningen,
omfatter fl. ell. færre saadanne Smaa-Arter ell.
Sær-Arter, som saaledes forholder sig til de alm.
A., Sammel-A., paa en lgn. Maade som A. til
Slægt. Navnlig i saadanne Tilfælde, hvor man
har Brug for og omtaler A. af begge Slags, vil
det være uheldigt at skulle bruge samme
Betegnelse, nemlig slet og ret A.; det er derfor
ønskeligt at kunne betegne paa en kort Maade,
hvilken Slags A. man i et givet Tilfælde taler
om; man kan da bruge Betegnelserne Sammel-A.
ell. Kollektiv-Species og Sær-A. ell.
Geno-Species; altsaa: en Sammel-A., Kollektiv-Species,
der svarer til de gamle Linne’ske A., omfatter
de Individer, der stemmer overens i de vigtigste,
for den umiddelbare Betragtning mere
fremtrædende Karakterer, saaledes at de for et
umiddelbart, i det mindste for et videnskabelig skolet
Skøn let opfattes som en Enhed; en Sær-A.,
Geno-Species, er enhver Form, som ved
Selvbefrugtning ell. ved Befrugtning mellem
Individer inden for samme rene Linie (se
Arvelighed) giver et Afkom, der er ens og ens med
Ophavet, hvad det arvelige Grundlag angaar,
saa at det under samme Kaar og paa samme
Alderstrin er ens, men forsk. fra alle andre
Væsener; og inden for de Organismer, som alene
formerer sig vegetativt, er Geno-Species enhver
Form, som paa samme Udviklingstrin og under
samme Kaar er forsk. fra alle andre Former.
Hver A. betegnes med to lat. Navne, et
Slægtsnavn og et derefter flg. Artsnavn; Eksempler:
Viola odorata (Marts-Viol), hvor Viola er
Slægtsnavnet og odorata det for den nævnte
Viol særegne Artsnavn, ell. Felis domestica
(Huskatten), hvor Slægtsnavnet er Felis,
medens domestica (= Hus-) betegner denne
bestemte A. af Slægten.
C. R.
I Mineralogien har man ikke et
Artsbegreb svarende til det i Zoologien og
Botanikken. Dog plejer man at tale om Mineralarter,
idet man da til en A. henregner alt, hvad der
har samme ell. saa godt som samme kem.
Sammensætning og Krystalform; naar dette er
Tilfældet, anser man med Vished vedk. Legemer
for i det væsentlige identiske, d. v. s. opbyggede
paa samme Maade af de samme Atomer. Hver
Mineralart har et enkelt Navn. Mineraler af
samme A. kan have et højst forskelligt
Udseende, og herefter adskiller man »Varieteter«
inden for A. Varieteterne betegnes snart ved
Tilføjelser til Artsnavnet, snart ved egne Navne.
Saaledes er Bjergkrystal og kornet Kvarts to
Varieteter af A. Kvarts. — Lige saa mange ved
deres konstante kem. Sammensætning og
Krystalform karakteriserede kem. Forbindelser, som
der forekommer i Naturen, lige saa mange
uforanderlig bestemte Mineralarter gives
der. Men ved Siden af disse har man fundet
det nødvendigt at opstille en Række andre
Mineralarter, hvis Definition og Afgrænsning
indbyrdes og mod de førstnævnte delvis kun beror
paa Vedtægt. Det er nemlig særdeles
hyppigt, at Legemer med forsk. kem.
Sammensætning, altsaa forsk. A., besidder næsten den
samme krystallografiske Bygning (er isomorfe)
og kan forekomme inderlig blandede i vekslende
Forhold; disse Blandingers krystallografiske
Bygning nærmer sig desto mere til en af
Bestanddelenes, jo rigeligere denne er til Stede i
Blandingen. Saaledes opstaar der jævne
Overgangsrækker mellem forsk. Mineralarter, og
inden for disse Overgangsrækker kan ingen
naturlig Artsafgrænsning ske. I Naturen
forekommer en Mængde Blandinger af denne Slags, og
ikke altid kendes Yderledene i ren Tilstand;
man har da ofte været nødsaget til at opstille
og benævne Blandinger som egne Mineralarter,
og for disse A. er da Definition og Afgrænsning
vilkaarlig og retter sig efter Vedtægt. Det samme
gælder de Mineralarter, som er amorfe (s. d.).
(N. V. U.). O. B. B.
Arta [↱ar-], tyrk. Narda, By i det
nordvestlige Grækenland, ligger 65 km S. f. Janina
ved Arta-Floden, der 13 km fra A. falder i
A.-Bugten. (1907) 6860 Indb. A. er Sæde for en
Ærkebiskop og driver livlig Handel med
Omegnens Landbrugsprodukter. A., der ligger paa
samme Sted som Oldtidens Ambrakia, er
Hovedstad i det nuv. gr. Nomarki. A., der er
1383 km2 med (1907) 41280 Indb. ell. 30 pr km2.
H. P. S.
Arta, By paa den sp. Ø Mallorca, ligger paa
den nordøstlige Del af Øen henved 10 km fra
Kysten i en smuk og frugtbar Egn. (1900) 4844
Indb. I Bjergene N. f. A. findes kyklopiske
Bygningsværker og gamle Grave. Paa Kysten ved
Cabo Vermey findes store Drypstenshuler.
H. P. S.
Artabanos [gr. -↱ta´-], se Parthien.
Artabazos [gr. -↱ta´-], 1) Farnakes’ Søn, en
af Generalerne paa Xerxes’ Tog mod Grækenland.
Efter Slaget ved Salamis (480) ledsagede A.
Xerxes til Hellespont og erobrede paa Tilbagevejen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
