Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnór Tumason, islandsk Høvding, d. 1221 - Arnoseris, se Svineøje - Arnotto, se Orlean - Arnould, Madeleine Sophie, fr. Sangerinde (1744-1803) - Arnould-Plessy, Jeanne Sylvanie, fr. Skuespillerinde (1818-1897) - Arnsberg - Arnstadt - Arnswalde - Arntzen, norsk Slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hævnede han det flg. Foraar sin Broder. De slog
Biskop Guðmundr Arason’s Mænd paa selve
Bispesædet Hólar og fordrev Biskoppen bort
derfra. Bispestolen holdt han og Høvdingen
Sigurðr Ormsson i de flg. Aar i deres Magt.
Striden med Biskoppen varede med forsk.
Afbrydelser, saa længe A. levede, men han havde altid
Overhaand over sin Modstander.
B. Th. M.
Arnoseris, se Svineøje.
Arnotto, se Orlean.
Arnould [ar↱nu], Madeleine Sophie, fr.
Sangerinde (1744—1803). I over 20 Aar
(1757—78) var hun Primadonna ved den store Opera i
Paris (bl. hendes Roller nævnes særlig
Ifigenia i Glück’s »Ifigenia i Aulis«) og samtidig
en vittig Værtinde i sit Hus, hvor Tidens mest
fremskredne Mænd, som d’Alembert, Diderot,
Rousseau o. m. a., mødtes; hendes skarpe Tunge
var næsten lige saa berømt som hendes skønne
Stemme.
Arnould-Plessy [ar↱nu-plæ↱si]. Jeanne
Sylvanie, fr. Skuespillerinde, f. 7. Septbr 1818 i
Metz, d. i Paris 1897. Hun debuterede 10. Marts
1834 paa Théâtre français som Emma i Duval’s
fille d’honneur; Debuten var heldig, og de
purunge Elskerinder blev snart hendes Eje. Mlle
Mars, der paa denne Tid havde kulmineret,
saa i Mlle Plessy sin Arvtagerske og dannede
hende i sit Billede, saa at hun, da Mlle Mars
1842 trak sig tilbage, uden Modstand tog hendes
klassiske Roller, f. Eks. Célimène i
»Misantropen«, i Arv, medens de samtidige Forfattere
skrev Roller med hende for Øje, som Scribe
Louise i »En Lænke«. Pludselig flygtede hun til
London, ægtede der den ubetydelige
dramatiske Forf. Auguste Arnould (1803—54),
rejste til Petrograd, tog Engagement ved det
franske Teater der og spillede i en halv Snes
Aar mange og forskelligartede Roller. Ved
Samson’s Afskedsforestilling 12. Apr. 1853 betraadte
hun atter Théâtre français og spillede Araminte
i Marivaux’s »Den falske Fortrolighed« saa
fuldendt, at man genengagerede hende. 17.
Septbr 1855 viste hun sig (som Elmire i
»Tartuffe«) atter som fast Medlem af Théâtre
français, og indtil 1876, da hun trak sig tilbage fra
Teatret, virkede hun ved sin Moderscene. Af
hendes Roller kan endnu nævnes: Sylvia i
»Kærlighed og Lykketræf«, Grevinden i »Et
Ægteskab i Ludvig XV’s Tid«, Césarine i
»Kammeraterne«, Dronning Anna i »Et Glas Vand«,
Virginie i »Lady Tartuffe«, Donna Clorinde i
»Eventyrersken«, Baronesse Pfeffers i »Giboyer’s
Søn«.
A. A.
Arnsberg [-bærk], Regeringsdistrikt i preuss.
Prov. Westfalen, 7696 km2 med (1910) 2399849
Indb., deraf 1254591 Protestanter, 1059976
rom.-kat. og 12074 Jøder. A. er bjergfuldt og ikke
særlig frugtbart, men rigt paa Skov og
Mineraler (Jern, Stenkul), hvorfor det har en
betydelig Industri. — Hovedstaden A. ligger paa
en Bjergryg, næsten omflydt af Floden Ruhr,
208 m o. H. ved Jernbanen Fröndenberg-Kassel,
har (1910) 10247 Indb., de fleste Katolikker, en
protestantisk og to kat. Kirker, et kat.
Gymnasium og nogen Industri (Papirfabrik og
Savmølle m. m.). Nær Byen er der Ruiner af
Greverne af A.’s Stamslot; den sidste af disse,
Gottfried, solgte sit Grevskab 1369 til
Ærkebispen af Köln og det blev indlemmet i dennes
Hertugdømme Westfalen, som 1802 blev afstaaet
til Hessen-Darmstadt og 1815 til Preussen.
G. Ht.
Arnstadt, By i det tyske Fyrstendømme
Schwarzburg-Sonderhausen, ved Floden Gera,
282 m o. H., 16 km S. f. Erfurt, Knudepunkt ved
Jernbanen Neudietendorf-Ilmenau, har (1910)
17841 Indb., mest Protestanter, og en betydelig
Industri (især Jernstøberi, Skotøjs- og
Handskefabrikation). I Nærheden er der rige
Stensaltlejer og i Forbindelse hermed en
Bade-Kuranstalt. A. har et fyrsteligt Slot med en
Porcelæn- og Malerisamling; af den 1560 byggede Borg
er kun det store Taarn tilbage. Der er en kat.
og 4 protestantiske Kirker, deriblandt
Liebfrauen Kirche, som for største Delen stammer
fra 12. Aarh. og har en Portal fra 10. Aarh.
Raadhuset er opført 1581. — A., der allerede
eksisterede i 8. Aarh., købtes 1306 af Greverne
af Schwarzenburg, som residerede her til 1716.
Komponisten J. S. Bach har levet i A. 1704—7
som Organist.
G. Ht.
Arnswalde, By i preussisk Regeringsdistrikt
Frankfurt, ligger mellem 4 Søer, er Knudepunkt
paa Jernbanen Posen—Stargard. A. har (1910)
9455 Indb., Jernstøberier og Maskinfabrikker,
Tændstikfabrikker, Uldspinderier og
Dampsavmøller.
Arntzen, norsk Slægt, opr. fra Gaarden
Grinder i Grue Præstegjæld, Solør, Hedemarkens
Amt, hvor Stamfaderen, Lensmand Arne
Olsen, hørte hjemme og døde 1689. Slægtsnavnet
var Arnesen, men blev c. 1760 fortysket til A.,
under hvilket Slægten fik stærk Udbredelse i
Norge og til Dels i Danmark (her bl. a. nedenn.
V. A. A.). Af den norske Slægt var:
1) Svend A. (1767—1843), hvis Navn er
knyttet til Grænsekrigen med Sverige 1808, under
hvilken han som Kaptajn i Træfningen ved
Trangen (25. Apr.) afskar Fjendens Tilbagetog
og derved bidrog til, at den sv. Oberst Gahn
med hele sit Korps maatte overgive sig.
2) Andreas A. (1777—1837), Politiker. Han
var 1814 Politimester i Kria og valgt til Byens
første Repræsentant paa det overordentlige
Storting s. A. Her blev han Medlem af den Komité,
som fik i Opgave at underhandle med den sv.
Krones Kommissærer om Vilkaarene for Norges
Forening med Sverige. Han var ogsaa Medlem
af Stortingene 1818, 1821 og 1822 og hørte paa
disse til Nationalforsamlingens mest
fremtrædende Medlemmer; var Præsident i Lagtinget,
en Tid tillige i Stortinget, 1821 blev han
Højesteretsadvokat, 1823 Assessor i Højesteret og i
Egenskab heraf Medlem af Rigsretterne 1827
og 1836. Sin politiske Virksomhed afsluttede han
som Statsraad, hvortil han blev udnævnt 10.
Novbr 1836. Ved Siden af sin jur. og politiske
Virksomhed var A. tillige Forretningsmand og en
Aarrække Parthaver i et større, men uheldigt
Trælastfirma, A. & Grüning.
3) Carl A., Jurist, foreg.’s Søn (1801—77),
1826—27 Docent i Lovkyndighed ved Univ., 1830
Højesteretsadvokat, senere Ekspeditionssekretær
i Revisionsdepartementet, hvorfra han gik over
til at blive Justitiarius i Kria Stiftsoverret
1845—76. Han deltog i Udarbejdelsen af en Række
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
