Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbjedsløn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er A., der bestemmer, hvor høj Levefoden kan
være, og ikke omvendt.
Naar A. derfor stiger op over
Eksistensminimum, maa Aarsagen hertil i første Linie
søges i, at Efterspørgslen efter
Arbejdskraft er vokset, og det gælder saaledes om at
blive klar over, hvad der bestemmer denne
Efterspørgsel. Man har tidligere ment, at det
var den Del af Driftsherrens Kapital, som ikke
var bestemt til anden Anvendelse, og som
saaledes kunde udgives som A., hvilken Part
benævnedes Lønningsfonden (s. d.), men
denne Lønningsfondsteori er dog nu alm.
opgivet. I nyere Tid er man derimod gaaet over
til i første Linie at aflede Lønnens Højde af
Arbejdsydelsernes Værdi for Driftsherrerne ell.
Arbejdets Produktivitet.
Den umiddelbare Sammenhæng herimellem
ses bedst, naar der arbejdes for egen Regning,
men det samme gælder naturligvis ogsaa, naar
Arbejderne sælger deres Arbejdsydelser til
andre. Den menneskelige Arbejdskraft bliver
ligesom ethvert andet Produktionsmiddel alene
vurderet efter dets Evne til at frembringe
værdifulde Ting, og herefter vil Efterspørgslen efter
Arbejdskraft rette sig. Arbejdets
Produktivitet vokser paa den anden Side med
Arbejdernes fysiske Styrke og Udholdenhed,
almindelige Dygtighed og faglige Indsigt,
Paapasselighed og Paalidelighed, Flid og
Arbejdsvilje.
Men Forudsætningen for saaledes at holde
Arbejdernes Kvalitet oppe paa et højt Niveau
er rimelige Kaar og en passende Fortjeneste.
Taget som Klasse ligger det derfor heller ikke
i Arbejdsgivernes Interesse at trykke A. ned
til det mindst mulige, men vellønnede og
tilfredse Arbejdere vil gennemgaaende udrette
mere og gøre det bedre end slet ernærede og
lavt staaende, og en høj A. kan derfor ogsaa
meget vel være billigere end en lav, naar man
ser hen til Arbejdsudbyttet. For den enkelte
Arbejdsgiver eksisterer der derimod ingen
Betænkeligheder i denne Henseende. Selv om den
Løn, der betales, er for ringe til i Længden
at opretholde Arbejdernes fysiske og aandelige
Kraft, og der saaledes i Virkeligheden finder
en Slags Rovdrift Sted, vil dette først give sig
kendeligt Udslag efter nogen Tids Forløb, og
indtil da er den lave Løn en Fordel for
Arbejdsgiveren, men til ubodelig Skade for ikke
blot Arbejderne, men det hele Samfund. Under
disse Forhold kan det, for saa vidt Arbejderne
ikke selv gennem deres Organisationer evner
at holde A. oppe paa en forsvarlig Højde, blive
nødvendigt for Staten at gribe ind til
Fastsættelse af en Minimumsløn, saaledes som det
ogsaa enkeltvis er sket i moderne Tid. —
Naturligvis gælder det dog kun indtil en vis
Grænse, at Produktiviteten vokser med Lønnen
og Levefoden, og hvis den høje
Arbejdsfortjeneste ikke anvendes paa en fornuftig Maade,
slaar det heller ikke til. Dette sidste
forudsætter en vis Kultur bl. Arbejderne, og da denne
altid vokser langsomt, lader en slet lønnet
Arbejderklasse sig først efterhaanden løfte op til
bedre Livsvilkaar.
Arbejdets Produktivitet er dog ingenlunde
alene bestemt ved Arbejdernes egen Dygtighed
og Arbejdsenergi, men ogsaa de Forhold,
hvorunder Arbejdet udføres, maa tages i Betragtning.
Foruden dygtige Arbejdere vil ogsaa rige
naturlige Hjælpekilder, indsigtsfulde Driftsherrer,
Kapitalstyrke og højt udviklet Teknik hver for
sig være af afgørende Bet. for Produktionens
Størrelse og dermed ogsaa for A.’s Højde. Jo
større det samlede Udbytte bliver, desto mere
vil der ogsaa tilfalde hver enkelt Parthaver, og
Lønniveauet vil derfor stige og falde med det
alm. Produktivitetsniveau. For saa vidt er der
Solidaritet mellem de forskellige Deltagere i
det produktive Arbejde, men denne svinder bort,
naar Udbyttet skal deles. Herunder er
Interesserne modsatte, og den staar stærkest, som
er mest uundværlig. Er der rigelig med Kapital
og let Adgang til Jord og anden naturlig
Herlighed, men Knaphed paa Arbejdskraft, vil
Arbejdslønnen blive høj, men Kapitalrenten lav,
medens rigeligt Udbud af Arbejdskraften vil
drive A. ned. Bestemmende for A. er saaledes
foruden 1) Arbejdets alm. Produktivitet
ogsaa 2) Arbejdsudbudet, og et samlende
Udtryk for begge disse Forhold haves i
Arbejdets Grænseproduktivitet, der — naar
de Kræfter, sammen med hvilke Arbejdet
samvirker, er givne — netop er faldende, jo flere
Arbejdere der skal beskæftiges.
Arbejdsudbudet afhænger først og
fremmest af Arbejdernes Antal og kommer
herigennem til at bero paa den alm.
Befolkningstilvækst. Ganske vist kan en voksende
Befolkning finde Sysselsættelse paa andre Maader
end ved at udbyde deres Arbejdskraft til Salg,
men for Hovedparten bliver dette mere og mere
den sædvanlige Form. I mange Tilfælde er der
dog stadig Adgang til at arbejde selvstændigt,
og dette kan da komme til at virke som en
Begrænsning af Arbejdsudbudet, saafremt Lønnen
skulde synke ned under, hvad der kan opnaas
ved at arbejde for egen Regning. For
Industriarbejderne spiller en saadan Adgang kun en
ringe Rolle ell. træder i hvert Fald først i
Virksomhed, naar Lønnen er sunket ned til et
Lavmaal, men for Landarbejderne kan det faa
en ikke ringe Bet. Let Adgang til at komme i
Besiddelse af et passende Stykke Jord paa
rimelige Vilkaar er et godt Rygstød for
Landarbejderne i deres Lønfordringer. Ogsaa Ind- og
Udvandring faar Indflydelse paa A.’s Højde,
og det samme gælder ogsaa Anvendelse af
Vandrearbejdere. Saaledes kan det forholdsvis
betydelige Antal polske Arbejdere, der Aar efter
Aar finder Beskæftigelse i Danmark (i
Sommeren 1912 c. 12000), væsentlig i Landbruget,
ikke undgaa at hemme den Opgangsbevægelse,
der for Tiden finder Sted i Landarbejdernes
Lønforhold. — Arbejdsudbudet er dog ikke alene
bestemt ved Arbejdernes Antal, men afhænger
ogsaa af, hvor stor en Arbejdsydelse der
præsteres af den enkelte Arbejder. En Udvidelse
af Arbejdsdagens Længde ell. en Forøgelse af
Arbejdets Intensitet virker som en Stigning i
Arbejdernes Antal, og selv om Arbejderne vel
nok herunder tjener mere end med en kortere
Arbejdsdag ell. ringere Arbejdsintensitet, øges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
