Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejderoverenskomster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ordet »Overenskomst« er for alm. til at kunne
benyttes som den gængse danske Betegnelse.
Ordet maa nærmere kunne karakterisere
Overenskomstens Art, hvorfor man har valgt at
betegne de trufne Aftaler som »A.«. Denne
Betegnelse maa utvivlsomt foretrækkes for Ordet
Arbejdsoverenskomst, der i vor Industri
betegner en Aftale om at udføre et ganske bestemt
Arbejde; dette er som ovenfor bemærket ikke
Tilfældet med A., den forpligter hverken til en
vis Ydelse ell. til en vis Betaling, den
bestemmer ikke, at der skal ydes noget, men hvad
der skal ydes i det Tilfælde, at man
afslutter en A. Naar man betegner Begrebet som
A., er det unødvendigt, saaledes som det
ofte sker i Udlandet, at knytte Ordet »kollektiv«
hertil. I Udlandet benyttes følgende
Terminologi, i Sverige: »Kollektivaftal« ell.
»Tarifaftal«; i Norge: »Fællesoverenskomster«; i
Tyskland: »Tarifvertrag« ell. »Arbeitstarifvertrag«;
i England: collective agreement ell. collective
labour agreement; i Australien: industrial
agreement; i Frankrig: contract collectif.
Man kan, idet man benytter A.’s stedlige
Gyldighed som Kriterium, dele dem i 3 Grupper,
1) Firmaoverenskomster, 2)
Lokaloverenskomster og 3) Landsoverenskomster. Ved
Firmaoverenskomster forstaas Overenskomster
afsluttede mellem en enkelt Arbejdsgiver og
Fagforeningen. Arbejdsgiveren er i dette Tilfælde
som Regel en større Virksomhed som Gasværk,
Glasværk, Bryggeri o. l. Ved
Lokaloverenskomster forstaar man Overenskomster
mellem et Fags Arbejdsgivere paa et enkelt Sted
(By, Landsdel) og Fagforeningen. Saadanne
Overenskomster er en Mellemting mellem Firma-
og Landsoverenskomster, hvilke
sidste omfatter Fagets Arbejdsgivere i hele Landet.
A.’s Indhold falder i 3 Dele, nemlig i
Bestemmelser vedrørende selve Samarbejdet
(Arbejdsløn, Arbejdstid etc.), i
Overgangsbestemmelser (f. Eks. »Strejken hæves, Arbejdet
genoptages — — —«) og i Bestemmelser om
selve Overenskomstens Varighed,
Opsigelsesfrist o. s. v.
Inden for den første Gruppe: Reglerne for
Samarbejdet, samler Opmærksomheden sig
først og fremmest om Arbejdslønnen.
Denne fastsættes dels som Tidløn, dels som
Akkordløn og dels som en Blanding af begge. I de
ældre Overenskomster, der hovedsagelig var
Haandværksoverenskomster, fastsattes Tidlønnen
som en Normalløn, d. v. s. som en Løn,
der betaltes til alle Fagets Arbejdere uden
Hensyn til deres personlige Dygtighed og
Konjunkturernes Vekslen. Efterhaanden som
Overenskomsterne trænger ind paa det industrielle
Omraade, forsvinder Normallønsprincippet mere og
mere og giver Plads for det saakaldte
Minimallønsprincip, hvorved forstaas, at der
i Overenskomsten kun fastsættes en Grænse,
under hvilken Tidlønnen for normale ydedygtige
Arbejdere overhovedet ikke maa synke, medens
Lønnen til den enkelte Arbejder fastsættes ved
fri Forhandling mellem den Paagældende og
Arbejdsgiveren.
I Nutiden kommer Minimallønsprincippet ifølge
Sagens Natur hovedsagelig til Anvendelse over
for Arbejdspræstationer, hvor den personlige
Uddannelse spiller en Rolle, altsaa først og
fremmest ved alt faglært Arbejde, medens
Normallønnen fortrinsvis findes i Overenskomster, der
særlig vedrører den ikke faglærte Arbejder. Af
de danske A. fremgaar det, at
Normallønsprincippet anvendes ved alt egentligt ufaglært
Arbejde, hvor den enkeltes Arbejdsdygtighed
ingen Rolle spiller, og i saa godt som alle
Haandværksfag i Provinserne, medens
Minimallønsprincippet anvendes som Aflønningsform i de
fleste betydelige Industrifag ved alt mere ell.
mindre faglært Arbejde samt i en stor Mængde
københavnske Haandværksfag.
Naar man sammenligner Tidlønnen i de forsk.
Overenskomster, vil man bemærke, at den i
mange Tilfælde varierer stærkt. Dette er dels
en Følge af de enkelte Fags særlige Forhold,
dels af det Princip, hvorefter Lønnen er fastsat.
Byggefagenes Overenskomster fastsætter
saaledes en betydelig højere Timeløn end
Industrifagene. Dette hænger sammen med, at
Byggefagene er typiske Sæsonfag. Dertil kommer
endvidere, at Tidlønnens Højde paavirkes af de
Muligheder der er for Arbejderne til at forøge
deres Indtægt ved Akkordarbejde. Hvis saaledes
et Fags Arbejdere ved Akkordarbejde kan skaffe
sig en Fortjeneste pr. Time, der er 20 % højere
end den for Faget fastsatte Timeløn, medens et
andet Fags Arbejdere er afskaarne fra en saadan
Merfortjeneste, fordi Produktionsmaaden ikke
tillader Anvendelsen af Akkord, er det kun
naturligt, at der tages Hensyn hertil ved et
passende Tillæg til Fagets Timeløn. Endelig vil
Tidlønnens Højde selvfølgelig variere, efter som
den er fastsat som en Normal- ell. Minimalløn.
Et Minimallønniveau vil altid ligge lavere end
et Normallønniveau, fordi Normallønnen under
i øvrigt lige Forhold teoretisk set svarer til
Gennemsnittet af alle de personlige
Tidlønninger i et Fag med Minimalløn.
Foruden den normale Tidløn fastsætter
Overenskomsten ogsaa Tidløn for Overarbejde,
hvorved forstaas Arbejde i de 3—4 første Timer
efter den normale Arbejdstids Ophør, og for
Natarbejde, hvorved forstaas Arbejde efter
Overarbejdstidens Udløb og til den normale
Arbejdstids Beg. Opr. fastsattes Betalingen for
Over- og Natarbejde som en bestemt Tidløn, der
stod i et passende Forhold til Tidlønnen for
Normalarbejde, men med den stigende
Overgang til Minimallønsprincippet forsvinder de
faste Overarbejds- og Natarbejdssatser og
erstattes af et forholdsvis Tillæg til Tidlønnen.
Foruden Bestemmelser vedrørende Tidlønnen
indeholder Overenskomsterne, navnlig i
Haandværksfagene, ofte mere ell. mindre detaillerede
Fortegnelser over Akkordpriser, d. v. s.
Lønnen pr Stykke.
Det næste betydningsfulde Punkt vedrørende
Samarbejdet er Arbejdstiden. I
Overenskomsterne fastsættes den normale Arbejdstids
Længde enten ved Angivelse af Tidspunktet for
dens Beg. og Ophør ell. med Angivelse af de
Tidspunkter, inden for hvilke den normale
Arbejdstid skal lægges, idet det saa samtidig
angives, hvor lang Arbejdstiden er. Denne kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
