Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Los
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haardusk; Øjnene har lodret aflang Pupil;
Ansigtet indrammet af et Par lange Whiskers,
Halsen temmelig lang, Kroppen lang og smidig,
Lemmerne usædvanlig høje med store Poter;
fra alle andre Katte skelnes den let ved sin
ganske korte, stumpede, c. 20 cm lange Hale,
der i sin yderste Tredjedel er sort og busket.
Pelsen langhaaret og blød, meget varierende i
Farve; Bundfarven i Reglen rødlig graa om
Sommeren, hvidagtig graa om Vinteren;
Ryggen, Siderne og Benenes Ydersider med mere
ell. mindre tydelige brune ell. sorte Pletter; fra
gl Tid har man efter disse i Norge, delt L. i
3 Former nemlig Ræve-Gaupen med omtr.
manglende Pletter paa Ryggen og svagtplettede
Ben, Ulve-Gaupen med smaa Pletter, der
danner 2 Rækker ned ad Ryggen og
Katte-Gaupen med store tydelige Pletter, der
danner 3 Rækker ned ad Ryggen. Iøvrigt er hele
Undersiden og Benenes Inderside hvidlig,
Ørernes Bagside og en Stribe ned ad Kinderne sorte.
Totallængden naar op til 1,3 m, Skulderhøjden
c. 75 cm. Vægten omkr. 45 kg. Udbredt i
Nutiden i visse Dele af Skandinavien, i Finland,
Nordrusland og Sibirien, samt over store Dele
af Asien, ud til Kina og ned til Himalaya og
Kaukasus; findes ogsaa i Randstaterne ned til
Karpatherne, ogsaa i Alperne, Tyrol. Var
tidligere alm. over store Dele af Europa; nu vist
nærmest udryddet i Frankrig, hvor den var
talrigst i Pyrenæerne og Ardennerne. Udryddet i
Tyskland, hvor det sidste Eksemplar dræbtes
i Harzen 1818; 1861 dræbtes et Individ endnu
i Gumbinnen. I England er den udryddet i
forhist. Tid. I Danmark kendes den med Sikkerhed
kun fra forhist. Tid, idet Knogler er fundne i
Stenalderens Køkkenmøddinger særlig fra
Jylland; ogsaa fra Bronzealderen haves et enkelt
Fund fra Sjælland; senere haves ingen sikre
Oplysninger, hvilket ikke udelukker, at L. kan
have levet her op i Tiden; saaledes angives det,
at et Individ dræbtes i Egnen mellem Kolding
og Ribe i 1689, mulig dog et fra Syd indvandret
Dyr. I Norge findes L. endnu mere ell. mindre
talrig i fl. Skov- og Bjergegne op til Ranen og
Refsen i Nordland, enkelte træffes helt op til
Polarcirklen, saaledes i Saltdalen, Beieren og
Junkersdal; ogsaa i Finmarken er den truffen.
Stadig aftager den dog, som et stærkt forfulgt
Dyr, hvis Drab præmieres; fra 1846 til 1905
dræbtes c. 5600 Stkr.; medens der i 80’erne
dræbtes c. 120 Stkr. aarlig, dalede dette Tal
omkr. 1900 til 18—35 Stkr. Talrigst har de altid
været i Egnene om Bratsberg, Buskerud og
Nedenæs i Telemarken. I Sverige findes den nu
kun i Mellemsverige fra Vestergötland op til
Norrbotten; enkelte Dyr kan vise sig i
Sydsverige og Lapmarkerne; i Aarene omkr. 1900
er blot c. 6 Stk. dræbt aarlig. Holder til i
Fjeldegnene dog sjeldent ovf. Granbeltet; findes i
Skove, helst hvor Urer o. l. giver den gode
Tilholdssteder; er ret stationær, men strejfer i
knappe Tider vidt omkr. for at søge Føde.
Dagen tilbringer den sovende paa en Sten ell.
en Gren, helst hvor den har god Udsigt;
om Natten gaar den paa Jagt. Før den
lægger sig til Hvile, gør den som Regel nogle
mægtige Spring for at afbryde sit Spor i Sneen;
faar den Øje paa et Menneske ligger den
urørlig, først naar man er den ganske nær, springer
den op og flygter; er i det hele et frygtsomt
Dyr, der omhyggeligt undgaar Mennesket; dog
kendes fra Norge et Tilfælde, hvor en Los søgte
at gøre et 2 Aars Barn til sit Bytte, hvilket
skete i Toten i Juni 1879. Jager som Regel ene,
nu og da i Selskab med Hunnen ell. med
Ungerne. Synet og Hørelsen er yderst skarpe.
Dens Hovedføde er Harer, og den kan i visse
Egne næsten udrydde disse; ogsaa Faar og
Geder efterstræber den og kan derved blive
meget skadelig, særlig naar den trænger ind i
Staldene; Ræve, Katte og Hunde bliver jævnlig
dræbte af L., ogsaa alle Slags Smaagnavere
jager den. Bl. Fuglene lister den sig ind paa
Tjurer, Urhøns, Ryper o. l. og bemægtiger sig
disse i et Par lange Spring. Som Regel fortærer
den kun lidt af sit Bytte, nedgraver som Regel
det øvrige til senere Brug. Forfulgt tager den
gerne sin Tilflugt til Træerne, hvor den med
Lethed klatrer op ad den glatteste Stamme;
ellers færdes den som Regel paa Jorden.
Parringstiden falder gerne i Febr; i en Hule under
Sten og Ur føder den paa et mosklædt Leje i
Maj ell. Juni sine 2—3, sjeldnere 4 Unger; disse
forsvarer den ofte med Raseri mod Mennesker,
der kommer dem for nær. Ungerne bliver i
Boet til de selv kan deltage i Jagten og følger
Moderen indtil næste Kuld kommer.
Vinterpelsen er af nogen Værdi; L. jages navnlig paa
»Sporsne« ell. fanges i Sakse. — I Nordamerika
findes den meget nærstaaende Polar-L. ell.
kanadiske L. (F. canadensis), der har
længere og tættere, mere graalig Pels; Ørepensel
og Skægget ogsaa kraftigere udviklet; betydelig
mindre end den nordeurop. Form, sjeldent mere
end 1 m lang; næsten hvide Individer kan
træffes. Alm. i Kanadas Skove og ned i Fristaterne
til Adirondak-Bjergene; det smukke, tætte Skind
er et yndet Pelsværk. En anden meget
nærstaaende Art er Rød-L. (F. rufa), der naar en
Kroplængde af c. 80 cm og er mere korthaaret;
Pelsen som Regel mere rødlig; i fl. Afændringer
findes den helt ned i Texas og ud til Stillehavet;
lever i mere tætbefolkede Egne, hvor den er en
Plage for Landbefolkningen, da den røver Lam,
Grise, Fjerkræ o. l. I Sydeuropa, fra Spanien
til Grækenland og ud i Lilleasien lever den
 |
| Los (Felis lynx). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
