- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
1027

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Longa - Long Branch - Longchamp, Hippodrome de - Longe - Long Eaton - Longemer, Lac de - Longering - Longfellow, Henry Wadsworth

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Longa [’låŋga] (lat., lang, underforstaaet
nota, Node), i Mensuralmusikken en Node, hvis
Tidsværdi var lig med to korte (Brevis);
Tegnet for L. var
eller
’
. Se
Mensuralmusik.
S. L.

Long Branch [’£åŋ-’bra.n∫], meget besøgt
Badested i den nordamerikanske Stat New
Jersey ved Atlanterhavet. (1910) 13298 Indb. Her
holdes hvert Aar i Juli en stor Hesteudstilling.
G. Ht.

Longchamp [lå’∫ã], Hippodrome de,
den berømte Væddeløbsbane ved Paris, ligger
i et Hjørne af Boulogne-Skoven. Sommeren
igennem afholdes her Hestevæddeløb, hvortil
Paris’ udsøgte Selskab, Levemænd og Kokotter
møder for at se og ses. I Juni løbes Grand
Prix.
(C. A.). O. P.

Longe [’£åŋsjə-, fr. lå.z] (fr.), Line, som
benyttes til Longering.
O. P.

Long Eaton [’£åŋ-’i.tən], By i
Mellemengland Grevskab Derby, SV. f. Nottingham, er et
vigtigt Jernbaneknudepunkt og har (1921) 19503
Indb., Jernbaneværksteder samt Uld- og
Bomuldsvæveri.
N. H. J.

Longemer [låз’mæ.r], Lac de, Sø i
Vogeserne i det fr. Dep. Vosges, ligger ikke langt
fra Gérardmer (s. d.) i 746 m’s Højde, er 2 km
lang, 350—500 m bred, omgiven af
skovbevoksede Højder.
N. H. J.

Longering [låŋ’sje’reŋ] benyttes med Fordel
som Indledning til unge Hestes, særlig
Ridehestes, Dressur. Til dens Udførelse hører et
Longertøj, der i sin simpleste Form
bestaar af en Line (Longe), en Kapsun (s. d.) og
en lang Pisk (Chambrière). Skal Hesten
longeres indspændt, anvendes desuden en Trense,
to løse Tøjler (Indspændingstøjler) med
Spændehuller i den ene Ende og en Gjord, forsynet
med Spænder, f. Eks. et Sæt ved Manken og
to andre Sæt med c. 15 cm’s Afstand nedefter.
De løse Tøjler anbringes da i Trenseringene og
i et Sæt af Spænderne paa Gjorden. L. bestaar
i, at Hesten bevæger sig i en Kreds om
Longøren, der selv bevæger sig paa en mindre
Kreds og med omtr. samme Front som Hesten.
L. kan benyttes til Motionering og til Dressur
og giver Hesten en lempeligere Uddannelse,
idet den spares for Rytterens Vægt. Ved L.
stifter Hest og Rytter Bekendtskab med
hinanden, Hesten faar Tillid til og Respekt for
Dressøren, og denne lærer Hestens Bygning, Gang
og Temperament at kende. Af Dressur kan
Hesten lære at forstaa og adlyde den
fremaddrivende Hjælp (Tungeslag og Pisk) og at søge
frem til Haanden gennem den let anspændte
Longe samt at forstaa og adlyde den anholdende
Hjælp ligeledes gennem Longen og endelig lære
at samle sig og derved at forbedre sin
Holdning og Gang ved en fin Vekselvirkning mellem
den fremaddrivende Hjælp (den vigtigste Hjælp)
og den anholdende Hjælp. At indspænde
Hesten bevirker let en mindre følsom
Behandling af Hestens Mund, ligesom Indspændingen
let kan lede til den fejle Opfattelse, at det er
Hestens Hals’ Form, der skal bevirke
forbedret Holdning og Gang hos Hesten, medens det
i Virkeligheden i Hovedsagen er Bearbejdelsen
af Hestens Bagpart, der skal skabe forbedret
Holdning og Gang, og hvorved Halsens og
Hovedets rette Stilling skal fremkomme til Slut.
— Undertiden longerer man, ell. rettere »kører«
man, med Køreliner i St f. med Longen.
Linerne føres da gennem Ringe paa Gjorden til
Trensen. Denne »Kørsel« foregaar efter de
samme Principper som den alm. L., men den
kræver betydelig større Omhu og Skaansomhed
ved Midlernes Anvendelse og kan saa paa den
anden Side frembringe større Resultater m. H.
t. Hestens Dressur.
O. P.

Longfellow [’£åŋfə£ou], Henry
Wadsworth
, amerikansk Digter, f. 27. Febr 1807 i
Portland, Main, d. 24. Marts 1882 i Cambridge
ved Boston. Baade paa fædrene og mødrene
Side var han
nøje knyttet til
det bedste i
New Englands
aandelige
Traditioner og var
fra Barn af
velbevandret i
Moderlandets
Litteratur.
1822 blev han
Elev paa
Bowdoin College,
hvor
Hawthorne var hans
samtidige, og
allerede her
besluttede han
at vælge
Litteraturen som
Livsbane. Faderen ønskede, at han skulde være
Jurist, men da Collegiet tilbød den unge
Student et nyoprettet Docentur i moderne Sprog
og, Litteratur, var Sagen dermed afgjort. For
at dygtiggøre sig til Embedet drog L. 1826 paa
en tre Aars Tur til Europa, hvor han besøgte
Frankrig, Spanien, Italien og Tyskland. 6 Aar
senere overtog han samme Stilling ved
Haward-Universitetet og foretog nu atter en —
noget kortere — Studierejse til Europa —
denne Gang, foruden til England, til Sverige,
Danmark, Holland, — hvor han havde den Sorg
at miste sin unge Hustru — og Tyskland, hvor
han, gjort modtagelig ved Sorgen over
Hustruens Død, modtog uudslettelige Indtryk af tysk
romantisk Digtning, der spores i det delvis
selvbiografiske Prosaarbejde Hyperion, som han
sammen med sin første Digtsamling Voices of
the Night
udgav 1839. Naar undtages endnu et
Par Europarejser og hans anden Hustrus Død
ved et uhyggeligt Ulykkestilfælde 1861 — han
havde giftet sig anden Gang 1843 — hensvandt
hans Liv fra nu af jævnt og stilfærdigt, flittigt
optaget af at læse og digte. Hans Aand, baade
i dens Form og Indhold, er i alt væsentligt et
Produkt af den gl. Verdens Kultur, og da hans
digteriske Inspiration kom til ham mere
gennem Læsning end gennem Indtryk af Livet om
ham, bliver han mere end nogen anden den,
der aabner den ny Verdens Øjne for
Skønhederne og Værdierne i den gl. Verdens
Kultur. Han begyndte da ogsaa naturligt som:
Oversætter, og i hans overordentlig righoldige

H. W. Longfellow.
H. W. Longfellow.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/1046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free