- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
985

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lokomotiv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aksler] koblede sammen, ell. 3/5-koblet = 5
Aksler, hvoraf 3 koblede) ell. — som indført
1908 ved de tyske Baner — Tal og Bogstaver
(f. Eks. 2 C 1 = 2-akslet Bogie forrest, derefter
3 koblede Aksler og bagest 1 Løbe aksel). Til
denne Betegnelse kan tilføjes Cylinderantallet
samt Angivelse af, om L. kører med alm.
mættet ell. overhedet Damp, om det er et alm.
Højtryks- ell. et Kompound-L. o. s. v. I
Amerika brugtes tidligere Kendingsord (f. Eks.
American, Atlantic, Mogul,
Prærie, Pacific o. m. fl.), hvis Fremkomst ofte
ikke kan eftervises; nu bruges efter Forslag af
Whyte hyppigst kun Tal, svarende til
Hjulantallet (f. Eks. 4—6—2 = Pacific =
forannævnte 2 C 1-L.). Foruden disse
Hovedtypebetegnelser bruges inden for de enkelte
Jernbaneforvaltninger ogsaa særlige Betegnelser, f.
Eks. som ved de danske Statsbaner Litra og
Løbenummer, der som Regel begge paamales
L. I Jernbanernes Barndom, hvor Antallet af
L. ikke var saa stort, havde hvert L. gerne sit
eget Navn. Danmarks første L. hed saaledes
»Odin«.

2. Damp-L.
a. Beskrivelse og Konstruktion.

For at et L. skal kunne bevæge sig fremad,
naar Maskinen drejer Drivhjulene rundt, maa
disse rulle og ikke glide (»spille«) paa
Skinnerne. Det er Friktionen
(Gnidningsmodstanden) — alm. kaldet Adhæsionen
mellem Hjul og Skinne, som forhindrer
Hjulenes Glidning. Friktionens Størrelse afhænger af
Trykket, som de koblede Hjul udøver mod
Skinnerne, den saakaldte Adhæsionsvægt
(s. d.) samt af Beskaffenheden af Hjulenes og
Skinnernes Overflader (tørre ell. »fedtede«
Skinner); den er altid større end Modstanden
imod Rulning, men kan i øvrigt være meget
foranderlig (se i øvrigt Adhæsion 3). Da
Friktionens Størrelse under alle Forhold er
afhængig af Adhæsionsvægten, er det
øjensynligt af Interesse — for at opnaa den størst
mulige Trækkekraft af L. —, at denne Vægt er
saa stor som muligt. Sporets Styrke sætter
imidlertid en Grænse for Belastningen af det
enkelte Hjulsæt, og man maa derfor i Reglen
sammenkoble to ell. fl. af L.’s Hjulsæt, saa at
de tvinges til at rulle ell. glide samtidig, for at
tilvejebringe den fornødne Adhæsion. L.’s
Trækkekraft ɔ: L.-Dampmaskinens
samlede Kraft, overført til Drivhjulenes Omkreds,
som altsaa ikke alene tjener til at trække et
Tog over Banen, men ogsaa til at bevæge selve
L. fremad, bør altid være noget større end
Friktionen, for at denne kan udnyttes fuldt ud;
men paa den anden Side er det unyttigt at
konstruere L.’s Dampkedel og -maskine til at
udvikle betydelig større Trækkekraft end
Friktionen, som man for middelgode Forhold kan
sætte til 1/6 P, hvor P er den samlede
Adhæsionsvægt. Trækkekraftens Størrelse, der
afhænger af Stempeltrykket i Cylinderen
(Stempelarealet, multipliceret med Damptrykket)
aftager, naar L.’s Hastighed (altsaa ogsaa
Hjulomdrejningerne ell. Stempelslagenes Antal pr
Tidsenhed) vokser, fordi Fyldningsgraden i
Cylinderen i saa Fald — for at Kedlen
vedvarende skal kunne frembringe den fornødne
Mængde Damp —, maa formindskes (ɔ: Styringen
maa trækkes nærmere op mod sin Midtstilling),
hvorved det paa Dampstemplet virkende
Middeldamptryk bliver mindre.

Det almindeligst anvendte Brændsel er Kul,
men ogsaa Koks, Brunkul, Tørv og Brænde har
fundet Anvendelse, og i de senere Aar har man
endvidere forsøgt anvendt flydende Brændsel
paa de saakaldte oliefyrede L., der
navnlig i Pennsylvanien, Sydrusland, Rumænien og
Østerrig har faaet en Del Udbredelse.

Den paa L. mest benyttede Kedelform er
Rørkedlen, men ogsaa andre Kedelformer
har fundet Anvendelse, saaledes i Amerika paa
fl. Baner Kedler med bølgeformet Ildkanal
(System Vanderbilt) og forsøgsvis, f. Eks. i
Østerrig, Ungarn og Rusland Brotan-Kedlen,
hvor Fyrkassen er dannet af tæt ved Siden af
hinanden stillede Vandrør, der foroven er
indvalset i en Overkedel og forneden i den
hule Bundramme. Rørkedlerne, der hyppigst er
liggende, bestaar af Rundkedlen og
Fyrkassedelen, som kan bygges med flad (System
Belpaire og Becker) ell. rund Topplade;
foran Rundkedlen er Røgkamret med
Skorstenen anbragt.

Grundlaget for Nutidens Damp-L. kan føres
tilbage til det af G. og R. Stephensen 1829
konstruerede L. »Rocket« (se ndf. under
Afsnittet: Historisk Udvikling), som i
Hovedtrækkene er den samme L.-Type, som
benyttes den Dag i Dag. Dette L.’s
Overlegenhed fremfor de indtil da konstruerede L.
skyldtes navnlig Anvendelse af Rørkedlen, men L.
besad dog endnu adskillige Mangler, som det
var forbeholdt Eftertiden at afhjælpe. Saaledes
havde »Rocket« endnu ikke Regulerings- og
Omstyringsindretninger. ved Hjælp af hvilke
der kunde indledes større ell. mindre
Dampmængder i Cylindrene, eftersom der kørtes op
ad ell. ned ad Bakke, og som tillige kunde
tjene til at skifte Kørselsretningen. L. kørte
stedse med den samme Ekspansion af Dampen
i sine Cylindre (ɔ: med samme
Fyldningsgrad ell. -procent), og skulde Hastigheden
varieres, kunde det kun ske ved at aabne
Dampventilen (Regulatoren) mere eller
mindre, saa at Dampspændingen i Cylindrene
forandredes. Skulde Bevægelsesretningen
skiftes, og altsaa Dampen ledes ind paa den Side
af Stemplet, hvor den ellers skulde have været
afledet og omvendt, maatte Glideren forskydes
saa meget, at Cylindrenes Ind- og
Udstrømningskanaler skiftede Funktion, og dette skete
ved med Haanden at dreje Ekscentrikskiven,
som i den Hensigt var anbragt løst paa Akslen
og ved Hjælp af en udtagelig Kile kunde
fastholdes i to Stillinger. En saadan drejelig Skive
var imidlertid af mange Aarsager ubekvem, og
Hawthorn i Newcastle foreslog derfor 1837
Anvendelsen af to faste Ekscentrikskiver med
Stænger for hver Glider, den ene for forlæns,
den anden for baglæns Kørsel, men
Forbindelsen mellem Ekscentrikstængerne og
Gliderstangen var vedblivende meget utilfredsstillende og
tillod desuden ingen Forandring af Dampens
Ekspansionsgrad, indtil Robert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/1002.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free