Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livskaar - Livskilde - Livsknuden - Livskraft - Livskrav - Livslinie - Livsluft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L. er højst forsk. i Jordens forsk. Egne og til
de forsk. Aarstider, ligesom de har undergaaet
store Forandringer under Jordklodens
Udvikling. De forsk. L. giver de paagældende Egnes
ell. Lokaliteters Dyre- og Planteliv (ogsaa
Menneskelivet) deres Præg, idet de enkelte Arter af
Organismerne enten passer mere ell. mindre
fuldkomment til de lokale L. ell. mangler paa
det paagældende Sted (se Tilpasning).
W. J.
Livskilde. Forestillingen om et »Livets
Vand«, der kan gøre Døde levende, er alm. i
Folketro (dog ikke i den ældste nordiske) og
især i Eventyrdigtning. (Litt.: »Danm. gamle
Folkeviser«, II, S. 504 ff., III, S. 875; Bolte
und Polivka, »Anmerkungen zu den
Kinder- u. Hausmärchein der Brüder Grimm«, I,
S. 510, II, S. 394 ff.).
(A. O.). H. El.
Livsknuden, se Rygmarv.
Livskraft. Medens Ordet Kraft i Fysikken
allerede tidlig har faaet en bestemt
videnskabelig Bet. som et Udtryk for enhver
Indvirkning, der er i Stand til at forandre en
Masses Bevægelse m. H. t. Retning ell.
Hastighed, har dette Ord i Fysiologien indtil den
moderne Fysiologis Gennembrud i Beg. af 19.
Aarh. været benyttet paa en meget uklar
Maade. Særlig med Udtrykket L. forbandt man i
den ældre Fysiologi uklare Forestillinger om
et ubekendt noget, der laa til Grund for alle
Organismens Livsytringer, som gav Impulserne
til disse, som altsaa var den egl. Aarsag til
Livet og den sidste Forklaringsgrund for alle de
levende Væseners Funktioner. I denne Bet.
findes Ordet allerede brugt i Oldtidens Fysiologi
(vis vitalis), og Forestillingen genfindes i de
flg. Tiders Fysiologi, om end i forsk. Former.
Undertiden forestillede man sig denne L. som
en »Naturkrait«, der var ejendommelig for de
levende Væsener og kun fandtes hos disse, men
ofte gøres L. til et overnaturligt, immaterielt
(transcendent) Princip, der virkede uafhængig
af Organismens materielle Bestanddele,
ordnende og styrende de fysiologiske Processers
Forløb. I sin mest yderliggaaende Form blev dette
Princip ligefrem gjort til et selvstændigt
Væsen ell. til et sjæleligt Princip (Stahl). Da
den nyere Fysiologi begyndte at undersøge
Organismen paa kem. og fys. Grundlag, viste det
sig, at jo mere man trængte ind i Forstaaelsen
af de egl. fysiol. Processer, i desto større
Udstrækning lod disse sig forklare ved de kendte
fys. og kem. Love, og Forestililngen om en
særlig L., end sige om Virkningen af
immaterielle Principper, maatte vige Punkt for
Punkt, og som en af Fysiologiens
Grundsætninger opstilledes: at de »Kræfter«, der er
virksomme i den levende Organismes fysiol.
Funktioner, ikke er væsensforskellige fra dem,
der virker i den uorganiserede Natur. Nogen
L. i den ældre Bet. af Ordet gives derfor ikke
for den nyere Fysiologi. Organismens
Funktioner er Resultatet af fys. og kem. Kræfters
— ganske vist for Organismen ejendommelige
— Samvirken. Ordet Kraft bør derfor have den
somme Bet. i Fysiologien som i
Naturvidenskaben for øvrigt. — Hermed er intet sagt om de
levende Væseners psykiske Funktioner. Det er
tværtimod fra fysiol. Side (du Bois-Reymond
o. a.) fremhævet, at man ikke med denne
Opfattelse af Begrebet Kraft naar til en
Forstaaelse af de sjælelige Processer — Følelse og
Forestillingsdannelse. I de sidste Aar af 19.
Aarh. opponerede Fysiologen Bunge mod den
ovf. nævnte Sætnings Bet. for Fysiologien. Hans
i øvrigt i fl. Henseender ret uklare Standpunkt
lader sig sammenfatte derhen, at Begrebet
Kraft selv kræver Begreberne Tid og
Bevægelse, og, da disse selv er af psykisk
Oprindelse, i Virkeligheden intet forklarer — idet
man kun fører opr. sjælelige Begreber ind i
de fysiologiske Forklaringer. Denne Indvending
har ingen Bet. for den arbejdende Fysiologi.
Det gælder for den kun at have sikre og vel
definerbare Begreber, der lader sig anvende
ved Arbejdet, og paa dette Punkt har de
nævnte Grundsætninger endnu ikke svigtet. I
de senere Aar er der næppe nogen Fysiolog,
der taler om en særlig L. Derimod findes der
stadig Fysiologer, som mener, at der ved
Livsfænomenerne gør sig særlige Energiformer
gældende (vital, biotisk Energi), forsk. fra den
uorganiske Verdens Energiformer
(»Neovitalisme«. Hans Driesch). Heller ikke disse
Anskuelser har faaet Bet. i den eksperimentelle
Fysiologi. (Litt.: Lotze, »Leben,
Lebenskraft« [i Wagner’s »Handwörterbuch der
Physiologie«, 1. Bd 1843]; Claude Bernard,
Leçons sur les phénomènes de la vie [1. Bd
1885]; Bunge, »Lehrbuch d. physiolog. und
pathol. Chemie« [Leipzig 1898]).
(S. T.). L. F.
Livskrav. For at levende Væsener kan
opretholde Livet, kræves, foruden de ved selve
Organismen givne indre Egenskaber, ogsaa
visse Egenskaber ved de ydre Forhold. De
Krav, som Organismerne saaledes stiller til
Yderverdenen, kaldes L., og Fyldestgørelse af
dem alle er en nødvendig Betingelse for Livet.
Næringsstoffer, Vand og Varme —
inden for visse kvantitative Grænser — kræves
af alle levende Væsener; for det alt overvejende
Antal er ogsaa Ilt nødvendig (se
Anaërobier). Ikke alle Organismer kræver Lys, og
dette er aldrig nødvendigt for samtlige Celler
i en højere Organisme, men kan dog ikke
undværes ved mange vigtige fysiol. Processer, hos
Planterne f. Eks. Kulsyreassimilation; uden Lys
bliver hele Livsløbet oftest abnormt. L.
behøver ikke uafladelig at tilfredsstilles, Tilførsel
af Næring, Vand, ja i mange Tilfælde endog af
Ilt kan midlertidig afbrydes uden Skade (se
ogsaa Dvale). Som L. maa det selvfølgelig
ogsaa betragtes, at saadanne skadelige
Forhold, f. Eks. Gifte, Fjender o. s. v., der vil
lægge uovervindelige Hindringer for
Livsvirksomhed, ikke findes, resp. fjernes; og endelig
bør det anføres, at forsk. Arter kan være
»tilpassede« til visse bestemte ydre Kaar, saa at
disse er blevne særlige L. for de paagældende
Organismer.
W. J.
Livslinie, en af Haandens mest
fremtrædende Furer, der spiller en stor Rolle ved de
kiromantiske Bestemmelser (se Kiromantik).
(Alfr. L.).
Livsluft, en Betegnelse for Ilt, indført af
Condorcet 1775; Lavoisier benyttede 1775
Betegnelsen le principe, qui se combine avec les
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
