Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lincke, Joseph - Lincke, Valdemar Christian - Lincoln (Byer i Endland og U. S. A.) - Lincoln (By i U. S. A.) - Lincoln, Abraham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spillede under dennes eget Tilsyn. Han døde
som Medlem af Hofoperaens Orkester. En Del
Violoncelkompositioner foreligger fra hans
Haand.
S. L.
Lincke [’leŋkə], Valdemar Christian,
dansk Operasanger (Bas), f. i Kbhvn 14. Febr
1869, blev Elev af Konservatoriet, og uddannede
senere sin Stemme yderligere hos Devillier i
Paris. Efter at være optraadt nogle Gange ved
Koncerter debuterede L. 29. Oktbr 1892 som
Landgreven i »Tannhäuser« og har siden, indtil
han 1902 trak sig tilbage fra Scenen, udført en
stor Række Bas- og Basbarytonpartier i det
løbende Repertoire, som Greven i »Figaros
Bryllup«, Leporello i »Don Juan«, Mefistofeles i
»Faust« o. s. v. 1900 blev L., der havde en
omfattende privat Lærervirksomhed, ansat som
Sanglærer ved Musikkonservatoriet i Kbhvn.
S. L.
Lincoln [’£iŋkən], 1) By i det østlige
England, Hovedstad i Lincolnshire, ligger paa
venstre Bred af Floden Witham ved Foden og paa
Skraaningen af en 155 m høj Bakke og har
(1921) 66020 Indb. I L., der er en af Englands
ældste Byer, findes Ruiner af rom. Bymure,
et Slot, der er bygget af Vilhelm Erobreren, og
som nu tjener til Fængsel og Domhus, samt en
Domkirke, paabegyndt 1086. der ligger paa
Toppen af Bakken, og som er det ældste rent got.
Bygningsværk i Europa, opført af Kalksten
fra Omegnen. L. er Sæde for en Biskop. Der
findes et teologisk Seminarium og et
Lærerseminarium, et Museum, Sygehus og en
Sindssygeanstalt. De vigtigste Industrigrene er
Fabrikation af Maskiner, Kunstgødning og
Oliekager; desuden drives en betydelig
Mølleindustri. I Romertiden var L. (Lindum Colonia)
allerede af Bet., senere var Byen Hovedstad i
Kongeriget Mercia. 1888 udsondredes den som
særligt Grevskab af Lincolnshire. 2) Hovedstad
i Nebraska, U. S. A., ligger ved Platte Rivers
Biflod Salt Creek paa en frugtbar Prærie.
(1920) 54934 Indb. L., hvis Kvarter nærmest
Salt Creek gentagne Gange har lidt ved
Oversvømmelse, er Sæde for Statens Univ. (1916:
190 Lærere og 4826 Studenter) o. a. højere
Læreanstalter samt siden 1887 Sæde for en kat.
Biskop. 3) By i Illinois, U. S. A., opkaldt efter
Ab. L. L. ligger i en rig Kornegn og har rige
Kidminer. Første Bebyggelse gjort her 1835.
N. H. J.
Lincoln [’£iŋkən], By i U. S. A., Stat Rhode
Island, ligger ved Blackstone River i County
Providence og bestaar af de opr. adskilte
Kommuner Albion, Manville og Lonsdale. (1910) 9825
Indb. Indtil 1890 hørte ogsaa Central Falls til
L., der i det nævnte Aar havde 20355 Indb.
G. Ht.
Lincoln [’£iŋkən], Abraham, Præsident i
Nordamerika 1861—65, f. 12. Febr 1809 i Staten
Kentucky, d. 15. Apr. 1865 i Washington. Hans
Farfader af s. N. hørte til Kentuckys første
Nybyggere og blev 1784 dræbt af Indianerne. Hans
Fader var Landmand og flyttede 1816 til Staten
Indiana, hvor Sønnen tidlig maatte gøre
Markarbejde og kun fik en tarvelig Undervisning;
senere gav han sig af med Tømmerhugst og
Sejlads ned ad Mississippi, og under et kort
Besøg i Louisiana opkom hans Afsky mod
Negerslaveriet. 1830 flyttede Fam. til Illinois, hvor han
1832 blev Købmand, men ved sin Kompagnons
Fejl paadrog han sig en stor Gæld (først helt
dækket 1849), og derefter Postmester 1833—36. I
denne Stilling
fik han Tid til
at skaffe sig
en bedre
Uddannelse, og
1837 blev han
Sagfører i
Springfield.
Allerede 1832
havde han
forgæves søgt
Valg til
Statens
lovgivende
Forsamling, men 1834
opnaaede han
Valg (genvalgt
indtil 1842) og
viste tidlig
stor
Dygtighed. Han
virkede ogsaa med Iver ved Præsidentvalgene 1840
og 1844 for Whig’ernes Sag og valgtes selv
1846—50 til Unionens Repræsentanthus, hvor han
særlig tog Ordet for at afskaffe Slaveriet i
Forbundsdistriktet Columbia, samt modsatte sig
Texas’ Tilknytning og Krigen mod Meksiko. Et
Tilbud om at gaa til Oregon som Guvernør 1850
afslog han. Ophævelsen af
»Missouri-Kompromisset« (fra 1820 om Nordgrænsen for
Slaveriet), der i hans Øjne var et groft Brud paa
Tro og Love, kaldte ham 1854 igen ind i det
politiske Liv, og i de flg. Aar tog han virksom
Del i Agitationen mod Slaveriets Udvidelse;
sluttede sig straks til det ny republikanske Parti
og førte 1858 en heftig Valgkamp mod St.
Douglas om en Senatorplads for Illinois, idet
han stærkt hævdede Unionens Ret til at
forbyde Slaveriets Indførelse i Territorierne. L. fik i
Virkeligheden flest Stemmer, men faldt dog
igennem p. Gr. a. Valgordningen. Ogsaa uden for sin
Hjemstat optraadte han som Taler med saa
stor Dygtighed, at han i Maj 1860 paa
Republikanernes store Partimøde kaaredes til deres
Kandidat til Præsidentposten mod W. Seward
og i Novbr s. A. valgtes dertil i alle Nordstater
(med i alt 180 Valgmandsstemmer), medens han
kun fik to Femtedele af alle Vælgerstemmer i
Unionen.
Hans Valg opfattedes straks i Slavestaterne
som en Trusel mod deres »huslige Institutioner«
og fremkaldte deres Udmeldelse af Unionen, og
da han i Slutn. af Febr 1861 rejste fra sin
Hjemstavn til Washington, maatte han rejse
hemmelig og ad Omveje for at undgaa truende
Mordforsøg. Ved sin Tiltrædelse til Magten 4.
Marts udtalte han sig meget forsonlig: han
havde hverken Adkomst ell. Lyst til at
indblande sig i Slaverispørgsmaalet og vilde ikke
krænke Staternes Rettigheder; han vilde hævde
Unionens Uopløselighed og erklærede ethvert
Forsøg paa Udtrædelse for ulovligt, men vilde
dog ikke begynde Kampen, medmindre der
 |
| A. Lincoln. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
