Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liebknecht, Wilhelm Martin Christian - Lieblein, Jens Daniel Carolus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Genèves tyske Arbejderforening, herfra til
England, hvor han en Aarrække slog sig til Ro
som Lærer og Aviskorrespondent. Han blev
Karl Marx’s Ven og trofaste Forbundsfælle og
optoges i det kommunistiske Forbund. Ved
Amnestien af 1862 aabnedes der ham Adgang
til at vende tilbage til Fædrelandet, og han
benyttede sig straks deraf. Efter sin
Tilbagekomst vedblev han som tidligere at skrive i
»Norddeutsche allgemeine Zeitung«, men
forlod det hurtig, da det viste sig, at Bladet var
vundet for den
Bismarck’ske
Politik. Som
»missliebig«
blev han 1865
udvist af
Preussen, og
han bosatte sig
nu i Leipzig.
Under en
Rejse til Berlin
blev han, Oktbr
1866,
arresteret og idømt
tre Maaneders
Fængselsstraf.
Dette øgede
blot hans
Popularitet inden
for
Partirækkerne, og Aaret efter blev han valgt til
Medlem af den nordtyske Rigsdag, hvorhos han
fra 1. Jan. 1868 overtog Ledelsen af
»Demokratisches Wochenblatt« i Leipzig, de tyske
Arbejderforeningers Organ. Herigennem
forberedte han Grundlæggelsen af det marxistiske
»socialdemokratiske Arbejderparti« paa
Kongressen i Eisenach Aug. 1869. Hans Blad blev
dets Organ under Navnet »Volksstaat«, senere
»Vorwärts«. Da Reaktionen og dens
Socialistforfølgelse efter den fr.-tyske Krig indlededes,
blev L., sammen med Bebel, 26. Marts 1872
idømt 2 Aars Fæstningsarrest (7 Aar
tilsammen af sit Liv tilbragte han i Fængsel). Endnu
medens han paa Hubertsburg afsonede sin
Straf, indvalgtes han 1874 i den tyske Rigsdag,
af hvilken han, med Undtagelse af Aarene
1887—88 forblev Medlem indtil sin Død, og
hvor han inden for sit Parti i Kraft af sin
Slagfærdighed, sin personlige Hæderlighed og
sine Kundskaber indtog den ubestridte
Førerstilling; siden 1879 var han desuden i mange
Aar Medlem af den sachsiske Landdag. 1875
var han paa Socialistkongressen i Gotha
Hovedmanden for Sammenslutningen mellem det
Parti, han tilhørte, og Lassalleanerne. Efter at
Socialistloven 1890 var ophævet, bosatte L. sig
i Berlin og overtog her Chefredaktørstillingen
ved Socialdemokraternes Hovedorgan, det
genoprettede »Vorwärts«. Som Publicist var L.
meget frugtbar, overvejende som Agitator.
Foruden en Del Brochurer og en Utallighed af
Avisartikler offentliggjorde han af større Skr
bl. a.: »Zur Grund- und Bodenfrage« (1876),
»Robert Blum und seine Zeit« (2. Opl. 1890),
»Geschichte der französischen Revolution«
(1890), »Robert Owen« (1892). Det litterære
Udbytte af en Rejse til Amerika 1886 blev »Ein
Blick in die neue Welt« (1887). Som Teoretiker
har L. intet frembragt af varigt Værd for
Socialismens Sag; sin Bet. og Indflydelse
opnaaede han som energisk og talentfuld Taktiker
og Kamppolitiker. Han blev stedse det
ortodokst marxistiske Standpunkt tro; den
doktrinært-revolutionære Retning tabte i ham en af
sine aandelig mest fremragende
Personligheder, en Mand, der aldrig gik paa Akkord
med sin Overbevisning, og om hvis
Uegennyttighed der aldrig blev rejst Tvivl. Kort før sin
Død deltog han med stor Kraft i den
Rigsdagsinterpellation, der kritiserede den preussiske
Tvangspolitik i Sønderjylland. (Litt.: Nina
Bang, »W. L.« i »Tilskueren« [Septbr 1900];
Kurt Eisner, »W. L., sein Leben und
Wirken« [Berlin 1900]).
(K. V. H.). P. L. M.
W. M. C. Liebknecht. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>