- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
715

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lestocq, Johann Hermann - Le style c'est l'homme - Lesueur, Charles Alexandre - Lesueur, Eustache - Lesueur, Jean François - letal - L'Étang - Letargi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Formue og blev forvist til Nordrusland. Peter
III kaldte ham 1762 tilbage og indsatte ham
atter i hans Værdigheder. Vel fik han ikke sine
Godser og sin Formue tilbage, da Peter III
snart blev ryddet af Vejen; men han opnaaede
at faa en Pension paa 7000 Rubler og en
Landejendom i Lifland, som Katharina II skænkede
ham. (Litt.: Helbig, »Russische Günstlinge«
[Tübingen 1809]; Waliszewski, La
dernière des Romanow Elisabeth
, I [Paris 1902]).
(C. F.). C. A. T.

Le style c’est l’homme [lö-’stil-s-æ-’l-åm]
(fr.), unøjagtigt Citat fra den berømte fr.
Naturforsker Buffon’s Optagelsestale i Akademiet
1753 i St f. den korrekte Gengivelse af hans
Ord, der lød: Le style est l’homme même:
Stilen er Mennesket selv — en Forf.’s Stil er
et Udslag af hans egl. Væsen, hans inderste
Karakter.
S. Ms.

Lesueur [lö’syö.r], Charles Alexandre,
fr. Zoolog og Tegner af zool. Genstande
(1778—1857), deltog 1800—04 i den Baudin’ske Rejse
omkr. Jorden. Staaende i nært Venskabsforhold
til den fr. Zoolog og Rejsende Péron tegnede
han en stor Mængde Tegninger til dennes
Værker. 1815 gjorde han en Rejse til Nordamerika
og bosatte sig 1815—44 i Philadelphia. I
Memoirerne fra denne Bys Videnskabsakademi
beskrev han adskillige Fisk og Holothurier og
blev efter sin Tilbagekomst til Le Havre
udnævnt til Direktør for Mus. smst. Sammen med
Péron udgav han, i Ann. du muséum d’histoire
naturel’e de Paris
, 14. Bd, Histoire générale
et particulière des méduses
; desuden har han
beskæftiget sig med Mollusker, særlig
Pteropoder.
(C. W.-L.). R. H. S.

Lesueur [lö’syö.r], Eustache, fr.
Historiemaler (1616—55), var Elev af S. Vouet, men
sluttede sig dog nærmere baade personlig og
kunstnerisk til dennes Rival Poussin. L. har
udfoldet en meget omfangsrig Virksomhed,
(støttet af fl. Brødre o. a., der var knyttede til
hans Atelier). Hans Forbillede er nærmest
Rafael, som han dog kun havde kunnet studere i
Frankrig; hans Kunst ynder det stille,
asketiske Liv, hans Stil er ren og ædel, Udførelsen
omhyggelig, og ved Følelsens Inderlighed staar
han ret isoleret i Tiden. Bedst studeres den
nu i Louvre-Samlingen (henved et halvt
Hundrede Malerier). Her findes hans Hovedværk:
en Snes Billeder af den hellige Bruno’s
Levned, malede 1645—48 for Kartheuserklostret i
Paris, endvidere en Suite Arbejder (særlig fra
Amor-Myten), der stammer fra Cabinet de
l’amour
i Hotel Lambert i Paris, samt en Del
religiøse Billeder, der i sin Tid har prydet
de mange Kirker, L. malede til (saaledes
»Apostlen Paulus i Efesos« for Nôtre-Dame).
Værker af L. ses endvidere i adskillige fr.
Provinsmuseer og Kirker samt i udenlandske
Museer (Berlin, Bryssel, München etc.).
A. Hk.

Lesueur [’lö’syö.r], Jean François, fr.
Komponist (1760—1837), uddannedes i forsk.
Stæders Kirkekor og kom 1784 til Paris, hvor
han bl. a. fandt Støtte af Sacchini og Grétry.
1786 blev han Musikdirektør ved
Nôtre-Dame-Kirken. Det blev her hans Opgave at forsyne
Kirken med liturgisk Musik, og han skrev store
Messer og Motetter med rig Anvendelse af
Instrumentalmusik og i en malende, effektfuld
Stil, der lokkede den store Mængde, men af
de lærde Musikere spotvis kaldtes l’opéra de
gueux
og gennemgaaende vakte en saadan
Forargelse ved Oppositionen mod den
overleverede Kirkemusikstil, at L. maatte tage til
Genmæle i Skriftet Essai de musique sacrée etc.
(1787). L. kunde imidlertid ikke overvinde
Kirkens Modstand og trak sig misfornøjet tilbage
til en Vens Landgods, hvor han forblev under
Revolutionsperioden. 1792 vendte han tilbage til
Paris og fik i de flg. Aar Operaerne La caverne,
Paul et Virginie og Télémaque opførte. Med
Direktionen for den »Store Opera« kom L., der
nu ogsaa var blevet ansat som Lærer ved
Konservatoriet, i heftig Strid i Anledning af, at
den foretrak en Opera af Catel for de af L.
indleverede Les bardes og La Mort d’Adam,
og Striden udartede saaledes, at L. endog
mistede sin Stilling ved Konservatoriet. Et Par
Aar fristede L. da en kummerlig Tilværelse,
indtil han 1804 blev Napoleon’s Hofkapelmester
og fik sin Opera Les bardes opført, hvilket
skaffede L. lige saa megen Ære og Glæde, som
Mort d’Adam senere voldte ham Ærgrelser
p. Gr. a. Operaledelsens Forsømmelser og
Kritikkens nedsættende Dom. Sine sidste Aar
tilbragte L. i Paris, højt hædret og støttet ved
Napoleon’s Protektion og elsket af sine talrige
Elever, bl. hvilke tælles Mænd som Guiraud,
Ambroise Thomas, Ch. Gounod og først og
fremmest Hector Berlioz, der i særlig Grad
var paavirket af sin Lærers
Kunstnerpersonlighed og Bestræbelser. I sine sidste Aar
genoptog L. Kirkekompositionen og skrev en
anselig Mængde Messer, Oratorier og Motetter
samt nogen Lejlighedsmusik (Kroningsmarch
o. l.); han har ogsaa efterladt sig nogle Skr,
bl. a. en Biografi af Paisiello og var
Medarbejder ved Konservatoriets Principes
élémentaires de musique
. — L., hvis medfødte
Musikbegavelse næppe bør sættes for højt, har haft
sin Bet. i den fr. Musiks Historie ved sin
energiske Stræben efter en ædel Storstilethed og et
effektfuldt Udtryk, og han interesserer ved den
Blanding af Napoleon’sk Patos og spirende
Romantik, som hans Operaer rummer. Han er
kaldet »Berlioz’ Forløber«, og et vist Hang til
Eksperimenteren og til det malende og
programmæssige har han virkelig fælles med sin
berømte Elev. (Litt.: Biografier af
Raoul-Rochette [1837], de la Madeleine
[1841] og F. Lamy [1912]).
W. B.

letal (lat.), d. s. s. dødelig.

L’Étang [l-e’tã], se Dupont de l’Étang.

Letargi (gr.) betyder egl. en dødlignende
Søvn. Betegnelsen L. anvendes fortrinsvis om
søvnlignende Tilstande, som optræder ved
Hysterien, og som karakteriseres ved at være
meget langvarige (ofte fl. Dage) og ved, at
man ikke kan vække Patienten som af en alm.
Søvn, hverken ved stærke Lyd. Tumlen, Stik
ell. Slag. En letargisk Tilstand af lgn. Art
kan ogsaa fremkaldes ved Hypnose. Endvidere
findes en letargisk Tilstand ved forsk.
Infektionssygdomme, saasom Sovesygen, den
letargiske Hjernebetændelse, Slutningsstadier af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0730.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free