Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leroy-Beaulieu, Henry Jean Baptiste Anatole - Leroy-Beaulieu, Pierre Paul - Leroy de St Arnaud, Jacques - Le Royer, Philippe Élie - Lerrør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
la Russie et l’Europe (1888), La Revolution et
le Libéralisme (1890), La Papauté, le
Socialisme et la Démocratie (1892), Les doctrines de
haine (1903). 1881 blev han Prof. ved l’École
libre des sciences politiques, 1887 Medlem af
l’Académie des sciences morales et politiques.
P. M.
Leroy-Beaulieu [lö’rwa-bo’liø], Pierre
Paul, fr. Nationaløkonom, ovenn.’s Broder,
f. 9. Decbr 1843 i Saumur, d. 9. Decbr 1916 i
Paris. Efter sine hjemlige Studieaar
uddannede han sig ved vidtløftige Rejser i Europa
og Universitetsophold i Berlin og Bonn og
skabte sig, endnu ung, et Navn ved Skrifter, der
prisbelønnedes af videnskabelige Akademier,
og ved flittig Medvirken ved Blade (som
Journal des débats) og Tidsskrifter (som Revue des
deux Mondes). 1873 grundede han Ugeskriftet
L’économiste français, som han ledede til sin
Død. 1880—1914 virkede han som Prof. ved
Collège de France. Ved praktisk Deltagen i
økonomiske Foretagender skabte han sig en
Formue; hans gentagne Forsøg paa at
komme ind i aktiv Politik lykkedes derimod
ikke. Hans Værker, Traité de la science des
finances (2 Bd, 1877) og Traité d’économie
politique (4 Bd, 1896), begge i en Rk. ny Udg.,
er klare, solide Haandbøger, om end stærkt
prægede af de samme Grundtanker, der gaar
gennem de mere polemiske Værker Essai sur
les répartitions des richesses (1881), Le
collectivisme (3 Bd, 1884) og L’État moderne et
ses fonctions (1889), nemlig en udpræget
økonomisk Individualisme i den »klassiske«
Nationaløkonomis Aand, med Understregen af det
optimistiske Syn, der udmærker Adam Smith,
og Benægtelse af de haardere Konsekvenser,
dennes Efterfølgere drog af hans Lære. »De
Love, der raader for Kapitalen, for
Arbejdslønnen, for Rigdommenes Fordeling, er lige saa
gavnlige som uafvendelige. De virker til
gradvis at hæve Menneskeaanden«. I sin Ungdom
bekæmpede L. Thiers’ Protektionisme; i sine
ældre Aar var han Modstander af de
socialradikale Krav paa Skatte- og
Understøttelsesvæsenets Omraade og af Statens Overtagelse af
Jernbaner o. s. v. Der var intet bestikkende
ved ham, hverken som Taler ell. Skribent, og
Tidens Udvikling gik ham paa mange Maader
imod; men den stilfærdige, ingenlunde altid
blide Konsekvens, hvormed han hævdede sine
Synspunkter, og den utrættelige Flid,
hvormed han underbyggede dem ved Hjælp af alle
mulige Kendsgerninger, der i videste Forstand
hørte ind under hans Fags Omraade, var dog
af Bet. i den offentlige Debat. Han var ivrig
Patriot og skrev ofte om Frankrigs
Kolonisationsmuligheder — Le Sahara, Le Soudan et
les chemins de fer transsahariens (1904) — og
om dets kritiske Folkeformerelsesforhold — La
question de la population (1913).
P. L. M.
Leroy de St Arnaud [lö’rwa-t-sæt-ar’no],
Jacques, se St-Arnaud.
Le Royer [lö-rwa’je], Philippe Élie,
fr. Statsmand, f. 27. Juni 1816 i Genève af fr.
Forældre, d. 21. Febr 1897. Han studerede i
Paris og blev Sagfører, siden 1855 i Lyon. I
Septbr 1870 udnævntes han til Generalprokurør
her og viste stor Kraft over for de
Uroligheder, som kom til Udbrud under Krigen. Febr
1871 valgtes han til Nationalforsamlingen, hørte
til det republikanske Venstres Førere og tog
virksom Del i Forhandlingerne; det var i
Anledning af en Tale, han holdt om den
kommunale Styrelse i Lyon, at der rejste sig den
Storm fra højre Side, som medførte, at Grévy
Apr. 1873 gik af som Formand. Maj 1875 var
han Medlem af det sidste Forfatningsudvalg,
og Decbr s. A. valgtes han til livsvarig Senator.
1879 afslog han Tilbudet om at blive
Generalprokurør ved Kassationsretten, var Febr—Dec.
s. A. Justitsminister i det første Ministerium
under Grévy og modsatte sig fl. af det radikale
Partis Forslag, bl. a. om ubetinget Amnesti og
om Tiltale imod Ministeriet Broglie’s
Medlemmer. Febr 1882 blev han Senatets Formand,
genvalgtes 11 Gange indtil Febr 1893 og
røgtede sit vanskelige Hverv med stor Dygtighed
og Fasthed, særlig naar han førte Forsædet i
den forenede Nationalforsamling ved
Forfatningens Gennemsyn 1884 og ved
Præsidentvalgene, samt i Senatet som Rigsret over
Boulanger.
E. E.
Lerrør bruges dels som Drænrør (s. d.),
dels som Spildevandsrør, og kun disse omtales
her. De bruges ikke gerne i og under Boliger
p. Gr. a. Faren for Brud. De er c. 70 cm lange
og 5—60 cm i Diameter med 1,5—2,5 cm
Godstykkelse. De skal være fuldkommen tætte, saa
Spildevandet ikke kan trænge ud i Jorden, og
fremstilles derfor af Klinkerler, der sintres; til
yderligere Tætning og Glatning af Overfladen
glaseres de enten med Saltglasur ell. en
paasmurt Glasur. Leret blandes med Chamotte for
ikke at svinde for meget og formes i lodrette
Presser, hvorpaa Rørene efterpudses og
forsynes med Riller om Spidsenden og indvendig
i Muffen til Fastholdelse af Tætningsmaterialet.
L. er mere ell. mindre skøre og bor derfor kun
bruges paa god Bund, paa daarlig er
Monierrør at foretrække; navnlig de store L. er svage
og anvendes ikke meget. Rørene er altid
forsynede med Muffe, hvis indre Diameter er c. 2 1/2
cm større end Spidsendens ydre Diameter, og
naar Rørene er samlede, fyldes det
ringformede Rum med Mørtel, efter at der først er
banket tjæret Værk ned i Bunden af Muffen for
at centrere Rørene og hindre Mørtelen i at
trænge ind i det Indre. Mørtelen er enten
Asfaltmørtel, plastisk Ler ell. Cementmørtel, og
ofte lægges der en Vulst af samme Materiale
uden om Forbindelsen for at forøge Tætheden.
Ler bør ikke bruges i Nærheden af
Plantevækst, da Rødderne kan vokse ind og stoppe
Ledningen. Cement er uegnet i
Nybyggerkvarterer, hvor de lige Rør let skal kunne
udveksles med Stikrør, og ligeledes paa daarlig Bund,
da den stive Forbindelse medfører, at Rørene
knækker ved Sætninger. Bedst i alle
Henseender er Asfalt. En lgn. meget paalidelig
Samling opnaas ved Brug af Doulton’s Rør
med selfadjusting joints; de er indvendig i
Muffen forsynede med en asfaltagtig Masse, som
binder sammen med Spidsenden, naar denne
stryges med en opvarmet Fedtsubstans og
derpaa stikkes ind. Foruden lige Rør fremstilles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
