Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leopold I (Konge i Belgien) - Leopold II (Konge i Belgien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke hindre, at Stormagterne senere gik ind
paa at ændre Fredsvilkaarene til Bedste for
Nederlandene. Som Konge styrede han med
stor Klogskab og gjorde Belgien til den
konstitutionelle Mønsterstat paa Fastlandet: han
rettede sig altid nøje efter det parlamentariske
Systems Krav uden dog at opgive en stor
personlig Indflydelse paa Statsstyrelsen, overholdt
strengt Ligevægten mellem de to store
politiske Partier og vogtede med sikker Takt paa
Folkestemningens Omskiftelser. Han vandt
derfor ogsaa Folkets Hengivenhed saaledes, at han
under det Røre, som vaktes ved
Februarrevolutionen 1848, rolig kunde tilbyde de politiske
Partiers Førere at fratræde Regeringen,
saafremt Folket maatte foretrække Republik og
Tilslutning til Frankrig. Hvor afholdt han var,
viste sig ogsaa klart, da hans 25 Aars
Regerings Jubilæum holdtes 1856. Med stor Fasthed
vaagede han over Belgiens Selvstændighed
udadtil, særlig over for det ny fr. Kejserdømme,
og han søgte at styrke sit Hus ved Tilnærmelse
til det østerr., idet baade hans ældste Søn og
hans Datter indgiftedes deri. Ogsaa viste han
største Iver for at udvirke Antwerpens
Befæstning. Bl. Europas Fyrster nød han stor
Agtelse som en klog og omsigtsfuld Raadgiver,
og han var ofte Mægler i Tvistigheder mellem
Staterne (1864 rettedes agsaa Tanken paa ham
som Voldgiftsdommer i den dansk-tyske Strid,
og Prins Hans af Glücksborg sendtes Juni 1864
til Bryssel for at paakalde hans Indblanding);
den Indflydelse, han saaledes øvede, kom i høj
Grad Belgien til gode. Han levede tarvelig og
brugte sin Civilliste til at fremme Kunst og
Videnskab samt andre almennyttige Formaal.
Foruden Sønnen L. II efterlod han sig en Søn
Filip, Greve af Flandern (1837—1905), Fader
til den nuv. Kong Albert, og en Datter
Charlotte, Kejserinde af Meksiko. L.’s Statue
rejstes 1859 paa Kongressøjlen i Bryssel, hans
Rytterstatue i Antwerpen 1868. (Litt.:
Thonissen, La Belgique sous le règne de L. I
[3 Bd, Louvain 1861]; L. Hymans, Histoire
du règne de L. I [Bryssel 1864]; Th. Juste,
L. I, roi des Belges [Bryssel 1865]).
E. E.
Leopold II, Konge i Belgien (1865—1909),
f. 9. Apr. 1835 i Bryssel, d. 17. Decbr 1909,
foreg.’s ældste Søn og Efterfølger. Han fik 1840
Titel Hertug af Brabant og ægtede 1853 Marie
Henriette (1836—1902), Datter af Ærkehertug
Josef af Østerrig. Han fik s. A. Sæde i Senatet
og tog jævnlig Del i dettes Forhandlinger, idet
han dog omhyggelig undgik alle politiske
Spørgsmaal. Desuden gjorde han fl. større
Rejser i Europa og Østerland. Efter at han
Decbr 1865 havde arvet Kronen, stræbte han
omhyggelig at fortsætte Faderens System, at
stille sig over de politiske Partier, saaledes
under de heftige Kampe om Skolevæsenets
Ordning, og at hævde Belgiens ydre
Selvstændighed, særlig over for Frankrigs Ønske om at
købe den luxembourgske Jernbane 1869. Under
den fr.-tyske Krig 1870—71 overholdtes strengt
Belgiens Neutralitet. Ligesom Faderen havde
været ivrig for Antwerpens Befæstning, viste
L. stor Iver for at sikre Maas-Linien ved en
Række Fæstningsanlæg, samt for at fremme en
ny Hærordning, bygget paa alm. Værnepligt.
Lgn. Omhu nærede han for at faa Valgretten
udvidet, idet han samtidig ønskede Optagelse
af Forholdstalsvalgmaaden samt af Ret for
Kongen til at
paakalde
Folkeafstemning
over vigtige
Love; dette
lykkedes det
ham dog ikke
at opnaa, idet
Kamrene deri
saa en
Indskrænkning
af deres
Myndighed til
Bedste for
Kongen. Allerede
tidlig
interesserede han sig
for
Undersøgelsen af det
indre Afrika.
og 1876 grundl. han i dette Øjemed Association
internationale Africaine. 1878 dannedes en
særlig Komité til at undersøge Øvre-Kongo, og
1879—84 udsendtes Stanley til Kongo-Landet,
nærmest paa L.’s Bekostning. Derved
grundlagdes »Kongo-Staten«, der 1885 godkendtes af
Stormagterne som selvstændig Stat under Kong
L.’s Herredømme, og ved dette Foretagende
samlede han selv en meget betydelig Formue.
1889 bestemte han, at den senere skal tilfalde
Belgien uden noget Vederlag (se
Kongostaten). L. blev 15. Nov. 1902 Genstand for et
Mordforsøg af Anarkisten Rubino. I sit Familieliv
har han ikke været lykkelig. Hans eneste Søn
døde 1869, 10 Aar gammel Den ældste Datter,
Louise (f. 1858), ægtede 1875 Prins Filip af
Sachsen-Koburg (f. 1844), men gjorde sig kendt
ved sin ekscentriske Levevis og utrolige
Ødselhed, der førte til, at hun 1899 indespærredes
i et Sindssygehus; herfra flygtede hun 1905, og
faa Maaneder efter blev hun skilt Jan. 1906.
Den yngre, Stephanie (f. 1864), ægtede
1881 den østerr. Tronfølger, Ærkehertug
Rudolf (1858—89), og 1900 en ung. Adelsmand,
Grev Lonyay; den yngste, Clementine (f.
1872), ægtede Novbr 1910 Prins Victor
Napoleon Bonaparte (f. 1862), et Ægteskab, som
Faderen haardnakket havde modsat sig. L.
havde i sine sidste Aar bitre Stridigheder med
sine Døtre, især den ældste, idet han aabenlyst
viste Tegn til at ville formindske deres
Arvepart, hvad der ogsaa fremtraadte af hans
Testamente. Hans eget Privatliv var ingenlunde
dadelfrit. Hans Forhold til den smukke
Danserinde Cleo de Merode paadrog ham
Spottenavnet »Cleopold«;, og hans Hang til Forlystelser
medførte jævnlige Besøg i Paris. Paa
Dødslejet lod han sig vie til den Kvinde, der i fl.
Aar havde været hans Frille og født ham to
Sønner, og som han havde givet Navnet
Baronesse Vaughan. (Litt.: Bertrand, L. II
et son règne [Bryssel 1890]; Mac Donnell,
King L. II, his rule in Belgium and the Congo
[London 1905]).
E. E.
 |
| Leopold II. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
