Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 679 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leonora Christina - Leonore-Ouverturen - Leontiasis - Leontice - Leontinoi - Leontion - Leontios - Leontodon - Leontopodium - Leontopolis - Leonurus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men i kulturhistorisk Henseende og til
Belysning af Forfatterindens egen Personlighed er
det af stor Bet. En høj Rang indtager det
ogsaa i stilistisk Henseende, og det er med fuld
Ret, at Udgiveren har betegnet det som det
17. Aarh.’s ypperste danske Prosaværk.
Foruden dette Skrift udarbejdede hun i Fængslet
et stort Værk om »Heltinder« og en Selvbiografi
paa Fransk, der gaar ned til 1670 og endnu er
bevaret (trykt i »Dsk. Saml.«. 2. R., I);
endvidere har man en Beretning af hende om
hendes Rejse til Danmark 1656, og det vides,
at hun har affattet udførlige Beretninger om
Fangenskabet i Malmø 1650—60 og
Fangenskabet paa Hammershus 1660—61. (Litt.: »L. C.’s
Jammersminde« [1. Udg., Kbhvn 1869] og siden
fl. Udg.; »Danske Saml.«, 2. R., I; Birket
Smith, »L. C., Grevinde Ulfeldts Hist.«, I—II
[Kbhvn 1879—81]; Fridericia,
»Adelsvældens sidste Dage« [Kbhvn 1894]; A. D.
Jørgensen, »Griffenfeld«, I [Kbhvn 1893];
»Tilskueren« [1888]).
L. L.

Leonore-Ouverturen [-uvær’ty.r_ən] er
Navnet paa tre af de fire Ouverturer, som
Beethoven paa forsk. Tidspunkter skrev til sin eneste
Opera »Fidelio«, som han selv havde tiltænkt
Navnet »Leonore« i Overensstemmelse med
Tekstbogens opr. Titel. Fortrinsvis anvendes
Benævnelsen L. paa den største af disse, Nr 3,
i C-dur (komponeret 1806). (Litt.: Will.
Behrend, »De fire Ouverturer til »Fidelio«,
Tidsskr. »Musik«, Kbhvn 1921, Nr 1—2).
S. L.

Leontiasis, se Lepra.

Leontice L., Slægt af Berberisfamilien,
fleraarige Urter med fjerdelte Blade og gule,
tretallige Blomster i Klase. Tør Frugt. 10—12
Arter. L. Chrysogonum L. har knoldformet
Rodstok og grundstillede, enkelt fjerdelte Blade.
Den vokser paa Øerne i det gr. Arkipelag og
Ø. paa til Afghanistan. Rodstokken saavel som
Bladene spises. Af andre Arter benyttes
Rodstokken i medicinsk Øjemed, saaledes af L.
leontopetalum L. (Sydeuropa og Orienten) og
L. thalictroides L. (Nordamerika, Japan);
Frøene af sidstnævnte Art tjener tillige til
Kaffesurrogat.
A. M.

Leontinoi [-nåj], oldgr. By paa Sicilien i
Nærheden af Østkysten ved det nuv. Lentini.
Den var anlagt fra det siciliske Naxos. I Reglen
var den afhængig af Syrakus, men de ioniske
Indbyggere fandt sig nødig i at staa under
dorisk Herredømme og gjorde gentagne Forsøg
paa at løsrive sig. Et af disse Forsøg fik større
Bet., da Leontinerne 427 sendte deres
Medborger, den berømte Sofist og Taler Gorgias, til
Athen for at bede om Hjælp. Det lykkedes dem
dog ikke at vinde Uafhængigheden. Romerne
erobrede Byen 214, og under deres
Herredømme gik den endnu mere tilbage.
H. H. R.

Leontion, gr. Hetære, Epikur’s og hans
Discipel Metrodoros’ Elskerinde. Hun skal selv
have forfattet et Forsvarsskrift for den
epikuræiske Filosofi, rettet mod Theofrast.
H. H. R.

Leontios, byzantinsk Kejser (695—98), var
opr. Officer, men kom paa Tronen ved at
styrte Justinian II. Under hans Regering tabtes
Karthago, som erobredes af Araberne, og de
Tropper, der vendte tilbage derfra, styrtede L.
fra Tronen og satte ham i Kloster. Han
efterfulgtes af Tiberius III.
H. H. R.

Leontodon, se Borst.

Leontopodium R. Br., Slægt af
Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige, stærkt
haarede Urter med smaa Kurve, til Dels
særkønnede, tæt samlede i Spidsen af den ugrenede
Stængel i en halvskærmformet Stand, som er
omgiven af et Svøb af Løvblade. Faa Arter i
Europas, Asiens og Sydamerikas Bjerge,
deriblandt L. alpinum Cass. [Edelweiss], (se
Fig.), en Højfjeldsplante fra de schweiziske
Alper med smukt hvidfiltede Svøbblade, som i
de senere Aar er bleven saa stærkt eftersøgt,
at den enkelte St. i Schweiz er helt udryddet,
hvorfor man i nogle Kantoner har maattet
frede den ved Lov.
A. M.

Edelweiss dyrkes i Reglen i toaarig Kultur.
Frøet saas i Potter, de unge Frøplanter
overvintres i Koldhus og udplantes næste Foraar
paa Stenhøj i en kalkholdig ikke for næringsrig
Jord; de fordrer fuld solaaben Vokseplads.
(L. H.). P. F.

Edelweiss (Leontopodium alpinum).

Leontopolis, d. e. Løvestad, gr. Navn paa
en By i Nedreægypten, der i Kejsertiden var
Hovedstad i en egen Nomos Leontopolites. I L.
dyrkedes en Guddom, der afbildedes med
Løvehoved, og i hans Tempel holdtes vistnok en
levende Løve, der betragtedes som et helligt
Dyr, Symbol paa Osiris. Da Ypperstepræsten
Onias IV flygtede fra Jerusalem, fik han af
Ægyptens Konge Tilladelse til at opføre et jød.
Tempel, som han byggede i L. Det blev lukket
af Vespasian. Man antager i Reglen, at de
udstrakte Ruinhøje ved Tell-Mokdam, 20 km
nordlig for Benha-el-Asel, indeholder Resterne
af L., men forsk. Lærde søger L. andre Steder.
I Glyptoteket paa Ny Carlsberg er 4 smaa
Steler og en gr. Indskrift fra L.; de formodes
fundne i Tell-Mokdam. En By L. laa ogsaa i
Syrien.
V. S.

Leonurus L. (Hjertespænd, norsk
Løvehale), Slægt af Læbeblomstrede
(Galtetand-Gruppen) nær Tvetand, oprette Urter med
oftest haandlappede Blade og tætte Kranse af
røde ell. undertiden hvide Blomster, hvis
Bæger er 5—10-nervet med torndannede Tænder.
C. 8 Arter. L. cardiaca L. (Alm. H., Alm. L.)
er fleraarig, bliver indtil 1 m høj og har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>