Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lente, Theodor og Christian og Johan Hugo - Lentibulariaceæ - Lenticeller - Lentigo - lentikulær - Lentikulærdegeneration - Lentini - Lentinus - Lentner, Joseph Friedrich - lento - Lentulus - Lenvik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medlem af Konseilet og Overkrigssekretær for
Hæren og Flaaden, skønt han ikke havde nogen
som helst milit. Erfaring. Da han 1709 havde
været imod at erklære Sverige Krig, fordi
Hæren ikke var kampberedt, og Sømagterne efter
hans Mening ikke vilde tillade Danmark igen
at komme i Besiddelse af begge Sundbredder,
og da han desuden snart kom i et spændt
Forhold til Generalerne, der klagede over, at han
havde forsømt Forsvarsvæsenet, afskedigedes
han 1710 fra sine Embeder. 1713 blev han
Direktør for Postvæsenet, 1717 Stiftamtmand i
Fyn og 1721 paa ny Medlem af Konseilet, men
hans Arbejdskraft var da fuldstændig brudt.
3) Johan Hugo L., f. 1640, d. 16. Jan.
1716, blev 1673 Resident i Lybeck, 1676 i
Regensburg, 1679 i Frankfurt a. M. 1685—91 var
han overordentlig Gesandt i Berlin, en Tid
tillige i Sachsen. 1691 blev han Vicekansler i
Glückstadt og Raad i Tyske Kancelli. 1698
Landdrost i Pinneberg og 1700 Kansler i
Hertugdømmerne og Amtmand i Segeberg. Han deltog
ogsaa i fl. vigtige Underhandlinger, saaledes i
Fredskongressen i Pinneberg 1698 og
Fredsforhandlingerne i Traventhal 1700.
L. L.
Lentibulariaceæ, se Blærerodfamilien.
Lenticeller, se Barkporer.
Lentigo (Ft. Lentigines) ell.
Linsepletter benævnes i Medicinen smaa,
brunfarvede Pigmentpletter i Huden, der ligner
Fregner, men er mere konstante, ofte
medfødte og, hvad Behandling angaar, slutter sig
til Chloasmata ell. Leverpletterne.
(E. P-n). C. Rch.
lentikulær bruges undertiden i Geologien
som ensbetydende med linseformet.
Lentikulærdegeneration, progressiv,
er en arvelig Sygdom, ved hvilken der kommer
Tilgrundegaaen af Linsekernen i Hjernen og
samtidig en Skrumpning af Leveren. Den viser
sig ved Stivhed af Musklerne, Rysten af
Lemmerne og Talebesvær. Den viser sig i to
forskellige Former; ved den saakaldte
Wilson’s Sygdom er Stivheden overvejende; den
anden Form, som er kaldt for Pseudosklerose,
karakteriseres særlig ved Rysten. Sygdommen
begynder i Barndommen ell. Ungdommen; den
skrider langsomt fremad og kan strække sig
over mange Aar. (Litt.: H. C. Hall; La
dégénérescence hépato-lenticulaire [Paris og
Kjøbenhavn 1921]).
K. H. K.
Lentini, Leontini, By paa Øen Sicilien,
Prov. Siracusa, ligger ved Jernbanelinien
Siragusa—Catania, 2,5 km fra Barbagiani, i en
usund, men frugtbar Egn, har
Fajancefabrikker, Handel med Korn, Vin og Olie og (1911)
23000 Indb. 3 km derfra mod NV. ligger
Siciliens største Sø Biviere di L., hvis Omgivelser
om Sommeren hærges af Malaria. L. er det gl.
Leontinoi.
C. A.
Lentinus, se Sejghat.
Lentner [’læntnər), Joseph Friedrich,
tysk Forf. (1814—52), var først Boghandler,
men slog ind paa litterær Virksomhed og blev
til sidst Maler (i Prag 1842). Hans Helbred
nødte ham imidlertid til at søge et mildere
Klima, og han rejste til Meran, hvor han
genoptog sin Forfattervirksomhed, der navnlig
omhandlede Bøndernes Liv i Nutid og Fortid. Af
Kong Maximilian af Bayern fik han det Hverv
at samle og udgive, hvad der endnu kunde
findes bevaret af gl. Sagn og Landboskikke i
Øvrebayern, men Døden bortkaldte ham fra
dette Arbejde. Af hans Skr kan nævnes:
»Tiroler Bauernspiel« (2 Bd, 1841). Romanen
»Ritter und Bauer« (2. Opl., 3 Bd, 1844).
»Novellenbuch« (1848), Novellen »Der Plattebner und
seine Kinder« (1855). Rosegger har udgivet
hans »Geschichteii aus Tirol und Oberbayern«
(1876) med Indledning om ham.
<i>(C. A. N.). C. B-s.
lento (ital.), mus. Tempobetegnelse;
langsomt; lentando omtr. ensbetydende med
rallentando: efterhaanden langsommere.
S. L.
Lentulus, gl-rom. patricisk Familie inden
for den corneliske Slægt. Af dens Medlemmer
er de betydeligste:
1) Publius Cornelius L. Sura,
Prætor 75 f. Kr., Konsul 71, blev udstødt af
Senatet 70 p. Gr. a. sit anstødelige Liv, men
indtraadte atter, da han blev Prætor igen 63. I
dette Aar optraadte han som Deltager i
Catilina’s Sammensværgelse, hvor han blev en af
Hovedlederne. Da Catilina havde maattet
forlade Rom, blev L. i Byen, hvor han traf
Forberedelser til Revolutionen. Men da Planerne
røbedes, blev han fængslet og henrettet efter
en Senatsbeslutning tillige med 4 andre af
Sammensværgelsens Ledere.
2) Publius Cornelius L. Spinther,
Prætor 60, Konsul 57 og derefter Statholder
over Kilikien og Cypern, var en Tilhænger af
Senatspartiet. Som Konsul virkede han ivrig for
Cicero’s Tilbagekaldelse fra Landflygtigheden.
Under Borgerkrigen sluttede han sig til
Pompejus, blev fanget af Cæsar i Corfinium, men
atter løsladt, deltog i Slaget ved Farsalos og
ledsagede Pompejus paa Flugten. Han omkom
under Krigen.
3) Lucius Cornelius L. Crus, Prætor
58, Konsul 49, var ligeledes en Tilhænger af
Senatspartiet og Pompejus. Han førte en
Kommando i Slaget ved Farsalos og omkom
ligesom Pompejus i Ægypten.
H. H. R.
Lenvik, Herred, Malangen Sorenskriveri,
Troms Fylke, (1920) 5936 Indb., S. f. Malangen
Fjord, er et Kystdistrikt, der dels bestaar af
Øer (338,5 km2), dels af Fastland (375,1 km2).
Ved det trange Gisund, hvorigennem
Dampskibsleden gaar, er det opdelt i en østlig Del,
væsentlig omfattende Fastlandet, og en vestlig
Del, omfattende Øerne. Kysten er stærkt
indskaaret af Fjorde og Bugter, hvoriblandt
Rossfjorden. Bebyggelsen ligger spredt langs
Kysten. Fjeldene naar i Lasset paa Senjen op i
790 m. Af Næringsvejene er Jordbrug (Fædrift)
og Fiskeri vigtigst. Der er gode Beiter, og
Jorden er frugtbar. Udbyttet af Fiskerierne var
for 1909 2670 Kr. Rypejagten spiller en ikke
ubetydelig Rolle. Af industrielle Anlæg mærkes
en Del Sagbrug, en Sæbefabrik og en
Mineralvandsfabrik. Herredet danner et Præstegæld,
L. Hovedsogn, hvis Kirke ligger paa Østsiden
af Gisundet med Rossfjord Kapel. Større Gaarde
findes ikke, størst Bet. har Gibostad og Finshes
Handelssteder. L., Sletnes, Sandnes, Rossfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
