Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lensvæsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krigskyndigheden samledes hos Adelen, der dog i
Danmark aldrig blev til en Lensadel, og rundt om
i Landet byggede Kongen Borge, hvis
Høvedsmænd med deres rustede Svende forsvarede
Landet sammen med den øvrige Adel. En
saadan Borgfoged førte tillige Befalingen i de
omliggende Herreder og oppebar Kronens
Indtægter deraf; mindre Krongodser forlenedes til
andre Adelsmænd, der saa ydede Kronen
Krigstjeneste deraf. Saaledes var hele Landet
inddelt i Kronlen, thi om Slotsfogedernes
Distrikter saavel som om de mindre Krongodser
anvendte man nu Ordet »Len«; dette Ord, der i
Danmark opr. betød overdraget Myndighed,
saaledes at man havde talt om
Ombudsmandslen, Raadmandslen, Oldermandslen, blev
overført til Myndighedsomraadet, og senere kaldte
man ogsaa den, der havde Lenet, for Lensmand.
Disse danske Lensmænd, som de fremtræder
fra 14. Aarh., ligner da i meget Udlandets
Lensmænd, fremfor alt deri, at de mod Forlening
af Land overtager krigerske Pligter; men de
skiller sig dog paa andre Punkter helt ud fra
de feudale Lensmænd. Mange af dem har
foruden Tjenesteydelsen ogsaa andre Pligter; paa
»Regnskabslenet« (»Fadeburslenet«) maa
Fogden endog gøre Kongen Regnskab for alt, hvad
han oppebærer, paa »Afgiftslenet« i alt Fald
betale Kongen en aarlig Pengeydelse; selv paa det
saakaldte »Tjenestelen« maatte Lensmanden
ofte gøre Regnskab i det mindste for de
uvisse Indtægter som Told og Sagefald. Den
danske Lensmand vedblev da altid at være,
hvad han ogsaa officielt kaldtes: kgl. Majestæts
Embedsmand, og i Danmark var der heller ikke
Tale om Arvelighed for Lenene; som oftest
gaves Lenet kun paa Kongens Naade (ad
gratiam), undertiden for Visse Aar ell. for
Livstid. Adelsmændene stræbte dog ivrig efter at
skaffe sig Lenene paa de gunstigste Kaar; de
holdt paa, at Kongen burde forlene dem med
største Delen af dem ene paa Tjeneste, og da
de i Tiden før 1536 tillige sikrede sig ved at
faa mange Len i Pant ell. ved at skaffe sig
Løftebreve for deres Enke ell. Søn, saa det
truende nok ud. Paa alt dette gjorde Christian
III dog Ende efter Statsomvæltningen 1536,
samtidig med, at han forøgede Kronens Gods
umaadelig ved at inddrage Bispe- og Klostergodset,
og fra den Tid af var der ingen Fare for, at
det danske L. skulde udvikle sig i Retning af
det europ. En dansk Lensmand var en kgl.
Foged, det, som man i Tyskland kaldte en
Amtmand, og det faldt derfor naturligt nok,
at dette sidste Navn 1660 afløste Lensmandens
i Danmark.
En sen og kunstig Indvirkning af det
udenlandske L. fik Danmark, da Christian V 1671
tillod Oprettelsen af Lensgrevskaber og
Lensbaronier. Det til disse hørende Gods blev
derved underkastet Lensbaand, saaledes at Godset,
naar Opretterens Slægt uddøde, skulde tilfalde
Kronen; til Gengæld skulde Godset gaa udelt
i Arv til den Arving, som var berettiget til at
tiltræde Lenet efter den i »Erektionsbrevet«
fastsatte Arvegang, og desuden tillagdes der
Lensgreverne og -baronerne
udstrakte Godsherrerettigheder. Disse sidste bortfaldt
dog ved Grl. 1849, der desuden ikke blot
forbød Oprettelsen af ny Len og Stamhuse, men
bestemte, at der ved Lov skulde træffes en
Ordning, hvorved de bestaaende overgik til fri
Ejendom. Denne Løfteparagraf blev først
opfyldt ved Lov 4. Oktbr 1919, der omfatter
baade Len, Stamhuse og Fideikommisser, og
hvorved Staten opgav sin Hjemfaldsret mod en
Afgift af 25 % af Ejendommens Værdi;
desuden skulde Besidderen mod Erstatning stille
1/3 af den overtagne Jord til Raadighed for
Staten til Oprettelse af mindre Jordbrug.
Lensbesidderne søgte forgæves at faa Domstolene
til at erklære, at Loven var i Strid med
Grundlovsbestemmelsen om Ejendomsrettens
Ukrænkelighed, og Afløsningen af Lenene er nu (1923)
vidt fremmet. Se for øvrigt Greve og
Stamhuse.
I Sverige kaldtes allerede i gl Tid
Kongens Ombudsmænd for Lensmænd, ligesom
Kongen uddelte Len af Kronens Gods. Til et
virkeligt Feudalvæsen naaede man dog saa lidt her
som i Danmark, om end ogsaa Sverige sluttelig
blev helt inddelt i Len med Slotshøvedsmænd
i Spidsen, som ofte kaldtes Lensmænd. Dette
adelige L. tegnede henimod Middelalderens
Slutning til at tage en for Statsmagten truende
Udvikling, men Gustaf Vasa gennemførte da
lgn. Reformer som Christian III kort efter i
Danmark. Fyrstelen fandtes kun forbigaaende
under Vasa-Kongerne, og Erik XIV indførte
Grevskaber og Friherreskaber, hvis
Lensherlighed efterhaanden udvidedes, indtil Karl XI
ved sin Reduktion gjorde Ende paa denne
Art Len. Inddelingen af Riget i Len (med en
Landshøvding i Spidsen) har derimod i
Sverige holdt sig til vore Dage. (Litt.: L.’s
Oprindelse: Kr. Erslev, »Oversigt Over
Middelalderens Hist.« I [Kbhvn 1895 og oft.];
Lensret: Weber, »Handb. d. in Deutschland
üblichen Lehnrechts« [4 Bd, 1807—18]; Pätz,
»Lehrbuch des Lehnrechts« [2. Opl., Göttingen 1819];
Homeyer, »System des Lehnrechts« [i
Udgaven af Sachsenspiegel 2. Del II]; Len i
Danmark: Kofod Ancher, »Dansk Lehnsret«
[Kbhvn 1777]; Mackeprang, »De danske
Fyrstelen« [»Hist. Tidsskr.« 6. R. VI]; L.
Holberg, »Kirke og Len under Valdemarerne«
[Kbhvn 1899]; Kr. Erslev, »Europæisk
Feudalisme og dansk L.« [»Hist. Tidsskr.« 7. R.
II]; Bobé, Graae og West, »Danske Len«
[Kbhvn 1916]).
Kr. E.
De ældste Kilder for Norges Historie
antyder, at det statsretlig betegnedes som »Laan«,
naar en Konge blev en anden Konges
»Underkonge« og i denne Egenskab forpligtede sig til
at betale ham Skat af sit Land. Da »Laan«
efter gammelnorsk Ret, til Forskel fra »Leje«,
betegner en afgiftsfri Brug af anden Mands
Ejendom, kan Skatten ikke opfattes som en
Lejeafgift for »Laanet«, men som en
Recognition af Laaneherrens Ejendomsret. Det
vanlige synes at have været, at Underkongen
(»Skattekongen«) betalte Tredie- ell. Halvdelen
af de kgl. Indtægter i Skat. Navnlig spiller
saadanne Forhold stor Rolle i Sagnhistoriens
Erobringsriger; men ogsaa i sikrere hist. Tid
indbydes f. Eks. den norske Konge Olaf den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
