Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lenormant, Charles og François - Lenôtre, André - Lens (se Øje) - Lens - lens (Søv.) - Lens, Andreas Cornelisz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Essai sur la classification des monnaies des
Lagides og 1859 Sur l’origine chrétienne des
inscriptions sinaïtiques. Paa en Rejse til
Østerlandene og Grækenland foretog han en Del
Udgravninger i Lepsina (Eleusis), som han beskrev
1862 i Recherches archéologiques à Eleusis.
Omtr. samtidig udgav han en Del Skr om de
seneste Tildragelser i Østen, Myrderierne i
Syrien 1860, om de ioniske Øer, om Tyrker og
Montenegriner o. s. v. 1862 blev han
Underbibliotekar ved Instituttet og 1874 Prof. i
Arkæologi ved Nationalbiblioteket i Paris. Efter
sin første store Rejse kastede han sig over
Assyriologien og søgte navnlig at tyde det
gaadefulde Sprog, som findes paa
Kileskrifttavler, ved Siden af Assyrisk, og som man nu
ved fordum taledes af Sumerierne i
Syd-Babylonien, et forlængst forsvundet Folk, som nu
daglig bliver bedre og bedre kendt. Hans forsk.
Afh. om dette Sprog i Journal Asiatique og i
hans Lettres Assyriologiques et épigraphiques
(4 Bd, 1871 ff.) var længe de bedste
Hjælpemidler til Studiet af dette vanskelige Sprog.
Som Resultat af sine Studier over de gl.
Østerlandes Historie med Benyttelse af assyriske og
ægyptiske Kilder udgav han 1868: Manuel
d’histoire ancienne de l’Orient i 2 Bd, et Værk,
der i kort Tid oplevede 9 Udg., oversattes i
andre Sprog (f. Eks. Tysk), og hvoraf han 1881
begyndte en større illustreret Udg. i 4 Bd, der
fuldendtes af E. Babelon. L. skrev ogsaa Les
premières civilisations (2 Bd, 1874). Af megen
Vigtighed er ogsaa: Les sciences occultes en
Asie: La Magie og La Divination (1873—75),
hvor han for første Gang overs. fl. vanskelige
Tekster, i Reglen ret godt træffende Meningen,
selv om Overs. ikke altid er strengt korrekt.
En af Forf. selv meget udvidet tysk Overs.
heraf udkom 1878 i Jena. Endvidere har L.
bl. a. udg.: Chefs d’œuvre de l’art antique
(7 Bd, 1867—68), Histoire du peuple juif (1869),
Essai de commentaire des fragments
cosmogoniques de Bérose (1872), Le Déluge et
l’épopée babylonienne (1883), Essai sur la
propagation de l’alphabet phénicien (1872—75), Les
antiquités de la Troade (1876), Les Origines
de l’histoire d’après la Bible et les traditions
des peuples orientaux (1880—82) o. s. v. 1875
grundede han med J. de Whitte Gazette
Archéologique, der standsede ved den sidstes Død.
En meget nyttig Haandbog er hans La monnaie
dans l’antiquité (3 Bd, 1878—79). I sine sidste
Aar berejste L. Syditalien og skrev: La
Grande-Grèce (1881—83) og A travers l’Apulie et la
Lucanie (2 Bd, 1883). 1881 blev L. Medlem af
Instituttet.
V. S.
Lenôtre [lö’no.tr], André (1613—1700),
Skaberen af den i Slutn. af 17. Aarh. omtr.
eneraadende fr. Havestil. Den første Prøve paa
denne gennemførte han ved Omlægning af
Finansminister Fouquet’s Haver, og han indlagde
sig derved saa megen Berømmelse, at Ludvig
XIV udnævnte ham til Generaldirektør for sine
Haver og overdrog ham at anlægge Haven ved
Slottet i Versailles (se Havekunst).
Datiden beundrede i høj Grad dette Anlæg; det
blev en Modesag for de fleste af Europas
Fyrster at have lgn. Haveanlæg ved deres Slotte,
og baade til Tyskland, Italien og England blev
L. kaldet for at levere Planer til de fyrstelige
Haver.
(L. H.). P. F.
Lens [læns], d. s. s. Linse, se Øje.
Lens [lã.s], By i fr. Dept Pas-de-Calais,
Arrond. Béthune, ligger ved Deule, har
Stenkulsgruber, Fabrikation af Roesukker, Maskiner,
Rebslagerartikler. 32000 Indbyggere. — Her
sejrede 20. Aug. 1648 Condé over den østerr.
Ærkehertug Leopold Vilhelm. Under
Verdenskrigen laa L. 1914—18 i Kampomraadet og var
særlig Juni 1917 Genstand for heftige Kampe
(se Verdenskrigen).
N. H. J.
lens (Søv.), tom; lense. 1) at sejle for
Vinden i en Storm. Denne Sejlads er ofte
forbundet med Fare. Man maa — hvis Søen er
høj — passe at holde Vinden agter ind og
tillige sørge for, at Skibet har saa megen Fart,
at det løber bort fra Søerne; thi indhenter
en Bølgekam Skibet, saa at den agterfra
bryder ind over Dækket, vil den kunne foraarsage
svære Havarier ved at bortskylle, hvad der er
paa Dækket. Under Lensning vil Skibet rulle
voldsomt, og alting maa derfor være
omhyggelig afstivet og surret. For at bryde Brodden af
Søerne bruger man undertiden at slæbe et
tykt Tov efter Skibet, samt at dryppe Olie ud
over Vandfladen fra den forreste Del af Skibet,
saa at Olien kan brede sig, inden den naar
Agterenden, og dæmpe Brodden af Søen.
Frygter man, at Lensningen ikke kan fortsættes, uden
at Søerne vil indhente Skibet, da staar der
kun tilbage at dreje under ɔ: lægge Skibet
med Forstavnen op mod Søerne, saa vil det
næsten ingen Fart gøre, men langsomt drive
ad Læ til, hvorved Søernes Paavirkning vil
formindskes. Tiden til at foretage en saadan
Underdrejning maa vælges med stor
Skønsomhed i et Øjeblik, hvor Søen er forholdsvis rolig,
thi dersom Skibet under selve Drejningen —
og navnlig i det Øjeblik, da Søen er tværs —
træffes af en svær Sø, vil dette som oftest faa
skæbnesvangre Følger. 2) tømme. Der haves
forsk. Lensemidler. Lensehul kaldes
et Hul i Skibsfartøjernes Bund; det lukkes med
en Lenseprop. Naar Fartøjet er hejst ud
af Vandet, l. det ved at udtage Lenseproppen.
I Redningsbaade findes selvlensende Ventiler,
der aabner sig for Vandets Udløb, naar det
har naaet en vis Højde. Lenseporte er
smaa Aabninger i Skibets Skanseklædning
(opstaaende) tæt nede ved Dækket. De dækkes af
Lemme ell. Porte, der af sig selv kan aabne sig
udefter mod Søen (men ikke indefter);
Hensigten med dem er at skaffe Udløb for det
Vand, der i Stormvejr uundgaaelig vil skylle
ind over Dækket. Løse Sætporte, der kan sættes
for Kahytvinduerne agter, naar Skibet l.,
kaldes ogsaa Lenseporte. Lensepumpe
kaldes den Pumpe, der anvendes til at pumpe
Vandet ud af Lasten.
C. B-h.
Lens [lã.s], Andreas Cornelisz, belg.
Maler (1739—1822), Søn af Blomstermaleren
Louis L., blev Elev af Ykens og Beschey,
1764 Prins Karl af Lothringens Hofmaler og
uddannede sig i Rom 1764—69. 1781 slog han
sig ned i Bryssel. Her ledede han Smagen
(ogsaa ved litterær Virksomhed) i den akademisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
