- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
629

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leitner, Gottlieb Wilhelm - Leitomischl - Leitrim - Leiturgia - Leiv Erikssøn - Leixner, Otto v. - Lejde - Lejdebrev - Lejder - Leje - Leje ell. Tingsleje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

længe, han ønskede, søgte han at grunde en
særskilt Rk. Orientalistkongresser. Det saa en
kort Tid ud, som det vilde lykkes ham, men
snart efter maatte han se de fleste Deltagere
falde fra, hvorefter disse Særkongresser tabte
sig. (Litt.: I. H. Strocqueler, Life and
Labours of Dr. Leitner
[1875]).
V. S.

Leitomischl [’la^itome∫əl], se Litomysl.

Leitrim [’£i.trim], Shire i det nordvestlige
Irland, Prov. Connaught, begrænses mod N. af
Donegal-Bugten, mod Ø. af Shire Fermanagh
og Cavan, mod S. af Longford og mod SV. og
V. af Roscommon og Sligo. 1588 km2 med (1911)
63582 Indb. (40 paa 1 km) mod 155300 i 1841.
Shiret deles i to Dele ved Søen Lough
Allen
, den sydøstlige Del er overvejende flad og
rig paa Smaasøer, medens den nordvestlige Del
er et ugæstfrit Bjergland. Hovedfloden er
Shannon. Shiret er temmelig ufrugtbart,
idet kun 21 % er Agerland og 56 % Græsland.
Kvægavlen er derfor langt vigtigere end
Agerbruget. L. har Navn efter en gammel, fattig
Landsby, men Hovedstaden er Carrick on
Shannon
.
N. H. J.

Leiturgia (gr.) kaldtes i det antikke Athen
visse Ydelser, som paahvilede de rigeste
Borgere og gik paa Tur imellem dem. Hertil hørte
bl. a. Udstyrelsen af Koret ved Skuespillene,
Foranstaltning af Fakkelvæddeløb og
Udrustning af Krigsskibe. For den Rækkefølge, i
hvilken Borgerne skulde paatage sig L., var der
bestemte Regler, og fandt nogen, at en anden
var mere forpligtet dertil end han, kunde han
rejse Klage og eventuelt forlange, at den anden
skulde bytte Formue med ham.
H. H. R.

Leiv Erikssøn, d. s. s. Leifr inn
heppni
.

Leixner [’la^iksnər], Otto v. (L.-Grünberg),
tysk Forfatter og Litteraturhistoriker
(1847—1907), studerede Æstetik i München og holdt
Forelæsninger over sp. Litteratur. 1874 blev
han i Berlin Medredaktør af Lindau’s
»Gegenwart«; fra 1885 redigerede han »Deutsche
Romanzeitung«. Han har bl. a. udgivet »Gedichte«,
»Novellen«; »Die bildenden Künste in ihrer
geschichtlichen Entwickelung«, »Ästhetische
Studien für die Frauenwelt«. »Illustr.
Litteraturgeschichte«, »Illustr. Geschichte der fremden
Litteraturen«; det kulturhistoriske Værk
»Unser Jahrhundert« (bearbejdet paa Dansk af
Granzow); desuden en Del novellistiske Skr,
Skitser, Afh. og Satirer som »Soziale Briefe
aus Berlin« og »Laienpredigten für das deutsche
Haus«.
(C. A. N.). C. B-s.

Lejde, Sikkerhed for, at den, der frivillig
giver sig i en andens Magt, ikke skal
forulempes ved personligt Angreb, ved Retsforfølgning
e. l. L. tilsagdes i Middelalderen i Reglen ved
et Lejdebrev (salvus conductus), se f. Eks.
Erik Menved’s Lejdebrev 1299 for Jens Grand,
Script. rerum Danicarum VI. 335 og 341. D. L.
3—20—1 (N. L. 3—22—1) taler om »Kongens
særdeles Lejdebrev«, der var en Betingelse for,
at Jøder straffrit kunde komme ind i Riget.
L. er i Nutiden upraktisk i Danmark, jfr.
Kronvidne. I Krigstid spiller L. (fr.: sauf-conduit)
derimod vedblivende en Rolle. Ordet betegner
her Tilladelser, som af de krigsførende Magter
ell. deres milit. Myndigheder meddeles
fjendtlige ell. neutrale Personer, og hvorved det
tillades disse at begive sig et ell. andet Sted hen,
f. Eks. at passere gennem de milit. Linier,
uden at risikere personlig Overlast ell.
Tilfangetagelse.
(Ludv. H.). P. J. J.

Lejdebrev, se Lejde.

Lejder [’la^i’dər] (Søv.), 1) Udtryk for en
Stige, som Regel af Tov med smalle Træ- ell.
Jerntrin. Saaledes haves Lastlejder,
Mastelejder, Stormlejder, Vantlejder. 2) Tov, ad
hvilket Stagsejlene hejses og nedfires —
Klyverlejder.
C. B-h.

Leje, to, baade m. H. t. Oprindelse og Bet.,
ganske ubeslægtede danske Ord. 1.
Intetkønsordet (oldn. lægi) er en Afledning af
Roden i ligge, dannet paa lgn. Maade som
Sæde (oldn. sæti) af Roden i sidde. 2.
Fælleskønsordet en L. (Afgift) og det
tilsvarende Verbum at leje svarer derimod til
oldn. leiga (Subst. og Verb.), der er beslægtet
med tysk leihen og endvidere med det nordiske
laane og det tyske Laaneord Len. Ordets opr.
Bet. har været »overlade«, »efterlade«, beslægtet
med lat. linquo, gr. λείπω.
V. D.

Leje ell. Tingsleje, modsat
Værksleje er et Retsforhold mellem to Personer,
der gaar ud paa, at den ene (Lejeren eller
Lejetageren) skal nyde Brugen af den
andens Ting mod Vederlag til denne
(Udlejeren). Ogsaa Vederlaget, der skal erlægges,
kaldes L. L. adskiller sig fra Køb af Tingen
derved, at der kun skal betales for den Brug, der
virkelig aabnes Adgang til, saaledes at
Udlejeren altsaa bærer Risikoen ved Tingens
Undergang; i Forbindelse hermed staar det, at
Udlejeren har Pligt til Vedligeholdelse af det
lejede, for saa vidt Forringelsen ikke skyldes
Lejerens Brøde. Naar Lejeren forgæves har
opfordret Udlejeren til at istandsætte det lejede,
kan han selv lade det istandsætte og fordre
Godtgørelse herfor. Paa den anden Side skal
Lejeren betale den aftalte Leje, som skal
erlægges uopfordret og hos Udlejeren, men dog
først ved Lejetidens Udløb, — alt medmindre
andet er aftalt. Endvidere skal Lejeren aflevere
det lejede i samme Stand som ved
Modtagelsen uden anden Forandring og Forringelse end
den, som er den regelmæssige Følge af den
ham indrømmede Brug, ell. som skyldes
tilfældige Begivenheder. Skatter og Afgifter af det
lejede skal betales af Udlejeren. Naar
Lejeforholdet er indgaaet paa bestemt Tid, ophører
det ved det fastsatte Tidspunkt uden Opsigelse.
Er L. stiftet paa Opsigelse (f. Eks. maanedsvis,
halvaarsvis), skal der fra begge Sider gives et
vist Varsel, der, bortset fra de positive
Bestemmelser om Flyttedage, skal være mindst det
halve af den i Forhold som det paagældende
sædvanlige Lejetid, ell. naar der ingen saadan
sædvanlig Tid er for Forhold af den Art,
ell. naar Forholdet er indgaaet paa kortere Tid
end den sædvanlige, da Halvdelen af de
vedtagne Perioder. Naar Udlejeren ikke i rette
Tid aabner Adgang til det lejede, kan efter
dansk Ret Lejeren fordre sig indsat i
Besiddelsen ved Fogeden, og i det hele taget
gælder den Regel, at »L. gaar for Eje«, hvilket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free