Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehmann, Alfred Georg Ludvig - Lehmann, August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den eksperimentale Psykologis Bet., var en
medvirkende Faktor ved den overvældende
Mængde eksperimentale Arbejder L. har
udført. Til de fleste af sine Forsøg udtænkte han
selv Apparaterne og udførte dem tillige ofte
selv. Det var L.’s Maal at bringe Psykologien
paa Højde med de eksakte Naturvidenskaber,
og han mente, at det i hans senere Arbejder
(navnlig i hans Psykodynamik) var lykkedes
ham at trække Grundlinierne op indenfor hvilke
fremtidig eksperimentalpsykologiske Forskning
vilde bevæge sig. Han hævdede, at det
sjælelige var knyttet til en særlig Energiform
indenfor Nervesystemet: P-Energien. I
Forbindelse med en Teori for
Nervevirksomheden opstillede han, paaberaabende sig
Naturvidenskabens Sætninger om Energiomsætning,
almene Formler for, hvorledes, naar to ell. fl.
Paavirkninger virker samtidigt paa
Nervesystemet, de tilsvarende Energiomsætninger
(spc. P-Energiomsætningerne) gensidigt hemmer
hinanden, samt for hvorledes, naar
Paavirkningerne følger efter hinanden, de tilsvarende
Energiomsætninger (spc. P-Energiomsætninger)
forøges ell. banes. Paa Grundlag af indgaaende
Undersøgelser søgte han at tage særligt Hensyn
til de paa hvert enkelt Omraade gældende
Forhold og modificerede i Overensstemmelse
hermed de almene Banings- og
Hemningsformler. Han mente paa meget forskelligartede
Omraader at finde nøjagtig Overensstemmelse
mellem de Talværdier, Formlerne kræver og sine
egne ell. andres eksperimentalpsykologiske
Maaleresultater, og han saa heri et afgørende
Bevis for sine Grundanskuelsers Rigtighed.
Navnlig er hans Undersøgelse af Baning ved
paa hinanden flg. Lyde og paa hinanden flg.
Vægtløftninger, og af den simultane
Lyskontrast som et Hemningsfænomen at fremhæve.
Medens Fechner’s opr. Formel for Forholdet
mellem Paavirkningens og Fornemmelsens
Styrke kun i visse Tilfælde passer, mente han
vedrørende dette Forhold at have udledet
Formler paa Grundlag af sine teoretiske
Anskuelser, der passer i alle Tilfælde.
L.’s Arbejder indeholder en stor Mængde
Synsmaader, Iagttagelser og
Enkeltundersøgelser ang. mangfoldige af Psykologiens
Omraader, der har deres selvstændige Værdi
uafhængigt af, om hans Grundanskuelser ell. deres
nærmere Udformning tiltrædes ell. ikke. De
paradokse Kuldefornemmelser er hans
Opdagelse. Hvad L. har offentliggjort om Følelsers
o. a. sjælelige Tilstandes Indflydelse paa
Blodcirkulation og Aandedræt er grundlæggende
Arbejder paa dette Omraade; L. er en
Modstander af den James-Lange’ske Hypotese. L. har
udført betydningsfulde ergografiske
Undersøgelser. Der er Grund til at fremhæve L.’s klare
og indholdsrige Artikler til Salmonsen’s
Leksikon, navnlig de Artikler, som han naaede at faa
færdige til Leksikon’ets 2. Udg.
En særlig Side af L.’s Arbejder vedrører de
okulte Fænomener. Visse Former af
Tankeoverføring har han paa Grundlag af Forsøg tydet
som fremkommet ved en svag uvilkaarlig
Hvisken. Overfor de fleste spiritistiske Fænomener
stod han absolut afvisende, kun over for visse
Former for Telepati førtes han efterhaanden til
det Standpunkt, at Spørgsmaalet staar aabent.
Som en vigtig Kilde til Overtro har han
grundigt undersøgt Menneskenes svigtende
Iagttagelsesevne og er herved bleven en Forgænger
for den senere Vidnepsykologi. Hans »Overtro
og Trolddom« har som et vægtigt Kampmiddel
mod Spiritismen gjort stor Nytte. L. var stærkt
interesseret i Psykologiens Anvendelse i det
praktiske Liv, den saakaldte Psykoteknik;
allerede hans Farveprøver fra 1888 for Smør og
Margarine er et Vidnesbyrd herom. Denne
Interesse, der ogsaa staar i Forbindelse med
hans Interesse for de sjælelige Differentser,
voksede stærkt i hans senere Aar. Resultatet
af sine Overvejelser og Undersøgelser
nedlagde han i »Størst Udbytte af legemligt og
aandeligt Arbejde«, I og II (Kbhvn 1919). Han
har udarbejdet Prøver for Hærens og
Marinens Flyvere.
Bl. hans Skr, hvoraf de fleste Afh., foruden
paa Dansk tillige er komne paa Tysk i »Wundts
Studien« ell. i »Pflüger’s Archiv«, skal anføres:
»Forsøg paa en Forklaring af Synsvinklens
Indflydelse paa Opfattelse af Lys og Farve«
(»Vid. Selsk. Skr«, 6. Rk., naturhist.-mat. Afd.,
I—II); »Om Anvendelse af
Middelgradationernes Metode paa Lyssansen« (»Vid. Selsk.’s
Skr«, 6. Rk., naturhist.-mat. Afd., IV, 2); »Om
Genkendelse« (»Vid. Selsk.’s Skr«, 6 Rk.,
hist.-filos. Afd., II, 2); »Skelneloven« (»Vid. Selsk.’s
Skr«, 6. Rk., hist.-filos. Afd., II, 6);
»Hypnosen og de dermed beslægtede normale
Tilstande (1890; tysk Udg. s. A.); »Overtro og
Trolddom« (2 Bd 1896, ny Udg. 1920; tysk Udg.
1898 og 1908); »Grafologien« (1899); »Die
körperlichen Äusserungen psychischer
Zustände»: 1) »Plethysmographische Untersuchungen«
(1899, dansk Udg. 1898); 2) »Die physischen
Äquivalente der Beweisscheinserscheinungen«
(1901); 3) »Elemente d. Psychodynamik« (1905);
Sur la Nature de L’activité des nerfs (»Overs.
over det kgl. Videnskabernes Selsk.’s
Forhandlinger«, 1903); »Innadiation som Aarsag til nogle
Synsbedrag« (»Overs. o. d. Kgl. Vid. Selsk.’s
Forh.«, 1904); »Beiträge zur Psychodynamik
der Gewichtempfindungen« (»Arch. f. d. ges.
Psych.«, VI); »Lehrbuch d. psychologischen
Methodik« (Leipzig 1906); (sammen med R. H.
Pedersen): »Vejret og vort Arbejde« (»Det
kgl. Vid. Selsk.’s Skr«, 7. Rk., naturhist.-mat.
Afd. IV, 2); »Basilarmembranens Svingninger
og Helmholtz’s Resonansteori« (»Overs. o. d.
Kgl. Vid. Selsk.’s Forh.«, 1910), »Grundzüge
d. Psychophysiologie« (Leipzig 1912); »Om
Stemninger i Naturen« (»Det kgl. Vid. Selsk.’s
Forh.«, 1913); »Den individuelle sjælelige
Udvikling« (1913, 2. Udg. 1920); »Om Børns
Idealer« (»Overs. o. d. kgl. Vid. Selsk’s Forh.«
1916); »Stofskifte og sjælelig Virksomhed« (»Det
kgl. Vid. Selsk.’s Skr«,
naturhistorisk-matematisk Afd., 8. Rk., III, 2); »Størst Udbytte af
legemligt og aandeligt Arbejde«, I—II (1919).
Edg. R.
Lehmann [’le.man], August, Opfinder af
et tysk stenografisk System, f. i Zossen 16. Apr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
