Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - legislativ - legislator - Legislatur - Legislaturperiode - Legisme - Legister - legitim - legitima portio - Legitimation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
legislativ (lat.) bruges om den lovgivende
Virksomhed som saadan i Modsætning til den
judicielle og administrative.
K. B.
legislator (lat.), d. s. s. Lovgiver.
Legislatur (lat.), enstydig med den
lovgivende Myndighed og Virksomhed; i de
konstitutionelle Stater altsaa om Statsoverhovedet
og de repræsentative Forsamlinger i Forening,
stundom dog ogsaa om disse sidste alene.
K. B.
Legislaturperiode, se Valgperiode.
Legisme (nylat.). Fastholden ved Loven,
navnlig ved dennes Bogstav.
Legister (af lat. lex = Lov), Jurister
kyndige i Romerretten, Kejserens Lov, i
Modsætning til Kanonister og Dekretister, Jurister,
kyndige i kanonisk Ret, Pavens Lov.
K. B.
legitim (lat.), hvad der stemmer med den
vedk. Stats Love og bestaaende Retsordning.
Se endvidere Legitimation.
legitima portio, se Tvangsarving.
Legitimation (lat.). For i Tilfælde af
Protest at kunne gøre en Ret gældende, maa man
kunne godtgøre, at man er legitimeret
(berettiget ell. kompetent) til at udøve den. Dog
fordres ingenlunde altid nogen formel Adkomst
for at bevise sin L. til Retten, men ofte vil den
blotte faktiske Indehavelse ell. Besiddelse af
Retten, i alt Fald foreløbig, være tilstrækkelig
L. Til at tilbagesøge en Ting er det saaledes
indtil videre nok at bevise sin tidligere
Besiddelse af Tingen; for at kunne overdrage eller
pantsætte en Løsøregenstand behøver man
normalt ikke at dokumentere sin Ejendomsret, men
det er først, naar Erhvervelsen bestrides af
Trediemand, at Overdrageren for at opfylde sin
Hjemmelspligt bliver pligtig at bevise sin egen
tidligere Adkomst til Tingen. Ligeledes er det
klart, at enhver Besidder som saadan er
legitimeret til at forlange Betaling efter et
Gældsbrev, lydende paa Ihændehaveren. Men i
andre Tilfælde er man nødt til ved særlig
Adkomst at godtgøre sin L. for i een ell. fl.
Retninger at kunne udøve sin Ret. Saaledes er
den, der overdrager en fast Ejendom, pligtig
at give Køberen et Skøde, der kan tinglæses
uden Retsanmærkning; men dertil kræves, at
Sælgeren selv har formel Adkomst, og den
Ejer, der mangler formel L. som Ejer — f.
Eks. Hævdsbesidderen —, kan altsaa ikke give
mangelfrit Skøde. Ligeledes vil den, der har
købt et Gældsbrev, lydende paa Navn, ikke
kunne forlange Betaling efter det hos
Udstederen, medmindre han ved Transport paa
Gældsbrevet ell. paa anden betryggende Maade
kan legitimere sig som rette Fordringshaver
(se Gældsbrev). Da det i slige Tilfælde
altsaa er til stor Ulempe at mangle L., har
Lovgivningen ved Lavhævds- og
Mortifikationsinstituttet skabt Udveje til at bøde herpaa. Ved
Lavhævds- ell. Ejendomsdom kan nemlig den
Ejer af en fast Ejendom, efter dansk Ret tillige
af et Gældsbrev, der ikke har sin Adkomst i
Orden, opnaa L. (se Ejendomsdom,
Lavhævdsdom), medens den, der har mistet
sit Gældsbrev, ved Mortifikation ell. paa lgn.
Maade kan opnaa L. til at indkræve det
bortkomne Gældsbrevs Paalydende (se
Mortifikation).
Men foruden at den, der savner L., saaledes
indtil videre ofte kan være ude af Stand til at
gøre sin Ret gældende, vil han yderligere i fl.
Tilfælde kunne risikere helt at gaa tabt af sin
Ret, nemlig ved Misbrug fra dens Side, der
endnu formelt staar som den Legitimerede.
Saaledes maa f. Eks. en Ejer, der vel har
Skøde paa en fast Ejendom, men har forsømt
at lade det tinglæse, vige for en senere
godtroende Køber, der faar tinglæst Skøde,
udstedt af den, der endnu staar opført i Skøde-
og Pantebøgerne som Ejer, jfr D. L. 5—3—28,
N. L. 5—3—39. Og fremdeles vil den, der har
faaet Transport paa ell. Pant i et Gældsbrev,
men som har forsømt at faa sin Ret tegnet paa
Gældsbrevet, miste sin Ret, naar Gældsbrevet
af den ifølge dets Udvisende berettigede
transporteres videre til en godtroende Erhverver,
jfr D. Frd. 28. Juli 1841 § 1, jfr Frd. 9. Febr
1798 § 2 (se Gældsbrev).
Denne sidste Regel hviler paa den
Grundsætning, at man bør kunne stole paa, at den,
der paa en særlig tillidvækkende Maade
er legitimeret til at raade over en Ret,
virkelig er det — thi ved ikke at
sørge for at faa den bestaaende formelle
L. for en anden udslettet har den
virkelige Indehaver af Retten normalt selv forskyldt
den gode Tro paa den Legitimeredes Ret og
maa derfor selv bøde derfor ved, at den i god
Tro afsluttede Handel anses for gyldig. Men af
den samme Grundsætning følger yderligere, at
den, der ved skriftlig Fuldmagt,
Proformatransport ell. ved at antage en Person som
Handelskommissionær, Prokurist e. l. paa
særlig Maade har udrustet en anden med L. til at
raade over en Ret paa sine Vegne, bliver
bunden ved dennes Retshandler inden for
Fuldmagten, selv om denne var givet pro forma
ell. under særlige Betingelser, hvorom den
saaledes meddelte L. intet oplyser. Men fremdeles
følger heraf, at selv hvor en Person ikke har
forsømt at udslette en bestaaende L. ell.
frivillig givet nogen særlig L. fra sig, kan han
blive bundet ved andre Personers Retshandler,
naar disse ved en offentlig Myndigheds (f. Eks.
Skifterettens) Dekret ell. ifølge deres særlige
Stilling ell. Forholdets særlige. Natur lovlig maa
anses for legitimerede til at handle paa hans
Vegne. Saaledes bindes — rent bortset fra
Reglerne om den Umyndiges Repræsentation ved
Værgen — f. Eks. en forbigaaet Arving ved de
Arvingers Afhændelser, til hvem Arven af
Skifteretten er udlagt, jfr. D. Frd. 11. Septbr 1839
§ 2, ligesom Rederen og Ladningsejeren i fl.
Tilfælde bindes ved Skipperens Dispositioner,
jfr dansk Sølov af 1. Apr. 1892 og N. L. om
Søfarten af 20. Juli 1893, begges §§ 48—51 m.
fl. §§.
Endelig er der ogsaa Tilfælde, hvor
Omsætningens Tarv endog kræver, at enhver, selv
den uretmæssige, Besidder af en Ting ell. et
Gældsbrev betragtes som saaledes legitimeret
til at raade over Tingen, at den virkelige Ejers
Ret fortrænges, saa snart den ad
Omsætningsvejen kommer paa andre Hænder, selv om
Tingen ell. Gældsbrevet var blevet ham
frastjaalet ell. berøvet ham ved Bedrageri. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
