Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leg - Leg (Fisks) - legal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dels for at redde Livet fra forfølgende Fjender
og vilde Dyr, dels for at erhverve Føden.
De store Goder, L. yder Børnene, vurderes
ofte ikke tilstrækkeligt højt. Den yder nemlig
sine Udøvere Værdier af sjælelig Art, der
rækker langt ud over den helsegivende Motion,
der i Alm. ledsager den. I L. findes der
Anledning til Udfoldelse af alle gode Egenskaber.
Det hele Menneske med al sin Gøren og Laden
kommer i den rette L. til fuld Udvikling. Her
er Ærlighed og Oprigtighed, her tages ikke
Forbehold, her findes ikke Bagtanke af nogen
Art. Og L. giver Glæde og Tilfredshed, som
forædler Barnets Sind, den vækker de gode
Forsætter og giver Baggrund for ædle, uselviske
Handlinger. Det Barn, der vokser op i
Omgivelser, som ikke giver Anledning til ell. Plads
for L., vil aldrig naa en normal Udvikling. L.
er ikke en Luksus, men en Nødvendighed. Det
er Barnelivets alvorlige Arbejde. For
Smaabørn er det Livet selv.
L. rækker tilbage til Menneskets Barndom.
Fra de ældste Tider fra det gl. Ægypten
kender man billedlig Fremstilling af L. som Top,
Tøndebaand, Effen og Ueffen, Balderune o. a.
L., som øves den Dag i Dag. I Grottegravene
findes gravlagt Legetøj, og i den gr. og rom.
Litt. nævnes ofte L. og Boldspil, ligesom man
paa antikke Vaser finder billedlig Fremstilling
af legende gr. og rom. Børn.
Den engang skabte L. har en mærkelig Evne
til at holde sig gennem Tiderne. Derved har
L. en egen kulturhistorisk Interesse. Den
enkelte L. kan ofte følges over et stort
Landomraade og langt tilbage i Tiden. Pindspillet
kendes saaledes over næsten hele Europa
gennem Rusland til Sibirien, »Bro, Bro, Brille« over
Europa, Asien og Amerika. En nærmere
Undersøgelse har vist, at de tilsyneladende
meningsløse L., naar man blot faar tilstrækkelig
mange og gode Opskrifter af dem, bunder i
ældre Tiders Liv og Forestillingskreds. L.
rummer Efterligning af hedenske Offerskikke og af
den kristne Tro paa Sjælens Vandring gennem
»Helvede« og »Paradis«. Barnet »plukker Græs
paa Bjerremands Høj« længe efter, at den
tilsvarende Tro paa en menneskeranende
Bjergtrold har tabt sin Magt. L. »Bro, bro, brille«
hedder i andre Former »Bro, Bro brede«, den
handler om en Brobygning, hvor Byggeren af
Broen — en Trold — skal have den sidste i
Flokken, der er vandret over; og dermed er
ofte sammenblandet Dommedagskampen mellem
de Gode og de Onde. Paa samme Maade
afspejler L. Giftermaal ell. Bejlen; Sanglegen
bevæger sig ofte i Ord og Forestillinger, der er
paavirkede af den middelalderlige Folkevise;
ikke sjælden er Visen sunket ned til at være
Børneleg. En nyere eng. Forsker har i sit Lands
L. udpeget en Række Efterligninger af ældre
Tiders Agerbrug, ja mener endogsaa
derigennem at kunne skelne mellem forsk. Alderstrin
af Landbrugets Udvikling.
Hver Alder har sine L. af særlig Natur. Børn
til 5 Aars Alderen øver mest
Efterlignelseslege, idet de søger at gøre de Voksnes
Handlinger efter, til 12 Aars Alderen er
Kaplegene og Fantasilegene af størst Bet., og
Alderen fra 10—12 Aar er L.’s Guldalder.
Herefter kommer den Tid, da de sociale L.,
Partilegene, foretrækkes, og dermed gaar man
over til de Voksnes L., Folkelegene,
Idrætterne, hvis Formaal er forsk. fra Børnenes, idet
disse mest drives for at øve Legemet og give
Sjælen Hvile efter det daglige Arbejdes Slid.
Efterlignelseslegene har mest som Forbillede
Mænds Sysselsættelser; der findes kun faa L.,
der efterligner dét kvindelige Arbejde, men til
disse sidste hører den vigtigste L. for Piger til
12 Aars Alderen, nemlig L. med Dukker. Piger
og Drenge leger de samme Bevægelseslege med
lige Iver og Dygtighed til det 12. Aar, herefter
følger der for Pigerne ofte en Svaghedstilstand,
i hvilken de vender sig fra de stærke
Bevægelseslege, medens Drengene efter denne Tid gaar
fremad i disse, idet de nu fordrer Øvelser, der
stadig stiller større og større Krav til deres
Styrke. Behændighed og Tænksomhed. (Litt.:
G. E. Johnson, Education by Plays and
Games [Boston 1907]; W. Wood, Childrens
Play [Lond. 1913]; J. Lindhard, »Den spc.
Gymnastikteori« [Kbhvn 1918]; Saml. af L.:
Lauritsen, »Underholdende og dannende
Legemsøvelser« [Kbhvn 1865]; E. T. Kristensen,
»Børnerim, Remser og Lege« [1896];
Thyregod, »Gl. danske Sanglege« [Kbhvn 1907]; Fr.
Knudsen, »Skolebørnenes Legebog« [1908],
»Lege og Boldspil« [1918], »Hjemmenes
Legebog« [1921]; Olafur Daviðsson, »Islenzka
Skemtanir« [Kbhvn 1888—92]; »Guts Muths
Spiele« [Hof 1893]; Zettler, »Die
Bewegungsspiele« [Wien 1893]; Böhme, »Deutsches
Kinderlied und Kinderspiel« [Leipzig 1897]; A. de
Cock en Teirlinck, »Kinderspel en
Kinderlust in Zuid-Nederland«, I—VIII; A. B.
Gomme, Traditionel Games of England,
Scotland and Ireland, I—II [1894—98].
Behandlinger af Lege: Hj. Thuren, »Vore Sanglege«,
»Danske Studier« [1908]. Enkelte Lege: H. F.
Feilberg, »Bro. Bro, Brille« [1905]; Fr.
Knudsen, »Pind«, »Munk«, »Langbold«
[»Danske Studier« 1920, 21, 22]; »Trille«, »So i Hul«
[»Gymn. Tidsskr.«, 1920 og 22]).
(A. O.). Fr. K.
Leg er en alm. Benævnelse for de
æglæggende Fisks Forplantningsakt, idet denne ofte
foregaar under »legende« Tilnærmelser mellem
Kønnene. Ved Legetid forstaar man den
Periode, i hvilken Æggenes Aflægning og
Befrugtning gaar for sig. I denne Tid antager
mange Fisk — for det meste alene Hannerne,
undertiden ogsaa Hunnerne — et fra det
sædvanlige forsk. Udseende (andre Farver,
vortelignende Udvækster paa Huden o. s. fr.) og
siges da at være iklædte en Legedragt. Ofte
forlader Fiskene imod Legetiden det
sædvanlige Opholdssted og opsøger andre Steder, der
er egnede for Æggenes Aflægning og
Udklækning; et saadant Sted kaldes Legeplads. —
Tilsvarende Udtryk bruges undertiden ogsaa
om Padder.
Ad. J.
legal (lat.), lovlig, lovmæssig, lovhjemlet;
Betegnelse snart for det lovlige i videste
Forstand ɔ: det retmæssige i Modsætning til det
lovstridige, uretmæssige, illegale, snart for
det direkte ved Loven hjemlede i Modsætning
til det ved privat Villieserklæring ell. anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
