Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Led (Anatomi) - Led (mellem Dele) - Led (jur.) - Led (mat.) - Led (søv.) - Led, falsk - Leda - Ledarv - Ledas Grund - Ledbetændelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes saadanne Baand ogsaa inde i L. (se
Knæ). Ikke sjælden er L. ufuldstændig delt i
to Ledkamre ved Baandskiver
(menisci), der fra Siderne strækker sig ind i
Ledhulen, idet de med deres inderste Rand kiler
sig mere ell. mindre langt ind mellem
Ledenderne (se Knæ); stundom skiller de
fuldstændig disse fra hinanden, saa der opstaar
et tvekamret L. (f. Eks. Kæbeledet). — Da
Bevægelserne foregaar ved, at den ene
Ledflade glider hen ad ell. drejer sig paa den
anden, maa de to Ledflader være formede efter
hinanden; dog er de i Reglen ikke kongruente.
Jo friere et L.’s Bevægelser er, des større
Forskel er der gerne paa Størrelsen af de to
sammenhørende Ledflader. Ofte er den ene
Ledende udhulet og kaldes da Ledskaal,
medens den anden er mere ell. mindre
halvkugleformet og kaldes Ledhoved; dette
sidste maa naturligvis altid have en større
Bruskflade (Glideflade) end Ledskaalen, for at
Bevægelse overhovedet kan være mulig. — Da
Ledkapselen er uelastisk, maa den slaa Folder
til den Side, hvor Vinklen mellem de to
Knogler ved vedk. Bevægelse bliver mindst; det vilde
da let kunne ske, at disse Folder kom i
Klemme mellem Benenderne; men det
forhindres bl. a. derved, at de Muskler, som bevirker
vedk. Bevægelse, sender smaa Muskelbundter
hen til Kapselens Udside; saa snart
Musklen træder i Virksomhed, vil Kapselen altsaa
paa vedk. Side blive trukket bort fra
Ledenderne. — Naar en Knogle »gaar af L.«
(lukseres), bestaar det i, at Ledhovedet
kommer til at staa ved Siden af Ledskaalen; det,
der under normale Forhold holder det i
denne, er dels Kapselen med dens
Forstærkningsbaand, dels de omgivende Muskler og Sener,
dels den ydre Lufts Tryk, som, da Kapselen
slutter lufttæt, vil gøre betydelig Modstand
mod, at Ledenderne trækkes bort fra
hinanden. — Efter Ledfladernes Form inddeler man
L. i flg. Grupper: 1) L. med tilnærmelsesvis
plane Ledflader (Amfiarthroser), hvor
Ledfladerne er omtr. lige store, Kapselen stram
og Bevægelserne meget ringe, men mulige i alle
Retninger (f. Eks. visse L. i Haand- og Fodrod).
2) L. med Flader, der er krummede om een
ell. fl. Akser. I første Tilfælde faar vi a) de
kegleformede og cylinderformede Ledflader;
blandt sidstnævnte maa nævnes
Hængselledet (Charnierledet, ginglymus [af
γινγλυμος, Dørhængsel]), f. Eks. Knæet, hvor
Cylinderens Akse ligger paa tværs af L., hvis
Bevægelser altsaa væsentlig kun bliver Bøjning
og Strækning. Naar Cylinderens Akse staar
parallel med Legemsdelens Akse, tillader L.
Rotationsbevægelser om denne (f. Eks. L. ved
øverste Ende af Spolebenet, hvorved Haandens
Rotation muliggøres), b) Er Ledfladerne bøjede
om to paa hinanden lodrette Akser, faas
Ægledet og Sadelledet, der tillader nogen
Bevægelse i alle Retninger (f. Eks. L. mellem
Tommelens Mellemhaandsben og Haandroden). c)
Er Ledfladerne krummede om uendelig mange
Akser, faas Kugleledet (Arthrodiet),
f. Eks. Hofte- og Skulderled, med fri
Bevægelighed i alle Retninger.
S. B.
Led, Forbindelse mellem Dele paa
Brugsgenstande, Bygningskonstruktioner m. m., som
tillader Bevægelse mellem de enkelte Dele. Det
daglige Liv frembyder utallige Eksempler paa
L., der ofte faar særlige Benævnelser, f. Eks.
Hængsler, Stabler (Døre og Vinduer),
Charmerer (Broer og Dragere). Den største Frihed
for Bevægelsen faas ved Cardan- og Kugleled
(s. d.). Undertiden betegner L. selve de
enkelte Dele, f. Eks. L. i en Kæde.
(F. W.). D. H. B.
Led (jur.), d. s. s. Grad.
Led (mat.) kaldes Addenderne i en Sum. Se
ogsaa Proportion og Rækker.
Chr. C.
Led (Søv.) (nærmest norsk), et langtstrakt
Indsejlingsfarvand til en Havn, f. Eks. Bergens-L.
C. B-h.
Led, falsk, se Pseudarthrose.
Leda var efter gr. Sagn en Kongedatter
fra Aitolien, Datter af Thestios. Til ham kom
som Flygtning Kong Tyndareos fra Amyklai og
blev gift med L., sammen med hvem han senere
ved Herakles’ Hjælp vendte tilbage. Deres Børn
var Timandra, Filonoë og Klytaimnestra,
medens L. efter Fremstillingen i de homeriske
Hymner ved Zeus var Moder til Kastor og
Polydeukes samt Datteren Helene. I Odysseen
siges de 2 Sønner at være Tyndareos’ Børn; i
det eflerhomeriske Epos betragtes Kastor som
dødelig og altsaa Søn af Tyndareos, medens
Polydeukes som Zeus’ Søn er udødelig. Efter
senere Sagn avlede Zeus i Skikkelse af en
Svane med L. to Æg. Af det ene fremgik
Helene, af det andet de to Sønner (smlg. Helene
og Dioskurer).
H. A. K.
Ledarv, gradual Arv ell. Arv, bygget paa
Gradualprincippet, se Arvefølge.
K. B.
Ledas Grund, ved det nordlige Indløb til
Guldborg Sund, nærmest Falster-Siden. Det er
en lille, landløs Grund med Sten, hvorpaa der
kun er 2 1/2 m Vand. Paa Vestsiden af Grunden
staar et Sømærke i 4 m Vand.
G. F. H.
Ledbetændelse (Arthroitis). Denne
Benævnelse omfatter en Mængde Lidelser i Ledene
af forsk. Art, dels akutte og kroniske
Betændelsestilstande, men ogsaa Lidelser, som ikke
er af infektiøs Natur. Fælles for alle disse
Lidelser er, at der findes en Hævelse af Ledet, at
dettes Bevægelighed er formindsket, og i Reglen
findes der Smerter, især ved Bevægelser i
Ledet. Hævelsen af Ledet kan skyldes en
Ansamling inde i Ledhulen eller en Fortykkelse af
Ledkapslen eller ogsaa begge Dele samtidigt.
Da Svulsten er knyttet til Ledhulen og
Ledkapslen, antager den en for hvert Led
karakteristisk Form, i Reglen tenformet eller mere
kugleformet. Den formindskede Bevægelighed i
Ledet kan være til Stede i meget forsk. Grad,
fra en ganske let Indskrænkning til
fuldstændig Ledstivhed. Aarsagen til den formindskede
Bevægelighed er undertiden Smerterne, men
nok saa ofte skyldes den Fortykkelsen og
Stivheden af Ledkapslen, ell. Sammenvoksninger
inde i det syge Led. Ofte medfører den
formindskede Bevægelighed, idet Ledet hverken kan
strækkes ell. bøjes fuldstændigt, at Ledet
kommer til at staa i en bøjet, kroget Stilling.
Den akutte L. skyldes Infektion, som enten
direkte føres ind i Ledet gennem Ledsaar (s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
