Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leclair, Jean Marie - Leclanché's Element - Leclerc, Charles Victor Emmanuel - Le Clerc, Joseph Victor - Le Clerc, Louis Auguste - Le Clerc, Sébastien - Leclercq, Michel Théodore - Lécluse - Lécluse, Charles de - Lecocq, Alexandre Charles - Lecomte-Dunouy, Jules Jean Antoine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leclair [lö-’klæ.r], Jean Marie, fr.
Violin-komponist (1697—1764), begyndte som
Balletdanser og blev Balletmester i Turin, men
vendte 1729 tilbage til Paris for at perfektionere sig
som Violinspiller under Somis. Som saadan fik
han senere Ansættelse i Operaen og i Kongens
Orkester; men da forsk. Intriger spærrede ham
Vejen her, trak han sig tilbage og virkede som
Privatlærer og Komponist for sit Instrument.
Ogsaa hos Locatelli i Amsterdam studerede han
en kort Tid. Hans talrige Kompositioner for
Violin (dels solo, des flerstemmige) er
spirituelle og rytmisk yndefulde. En Opera af ham,
Scylla et Glaucus, blev opført 1746, men slog
ikke an. L. kom af Dage, idet han ved
Nattetid blev myrdet uden for sin Bolig i Paris,
man ved ikke hvorfor.
A. H.
Leclanché’s Element [lö-klã’∫es-], se
galvanisk Batteri.
Leclerc [lö’klæ.r], Charles Victor
Emmanuel, fr. General, f. 1772, d. 1802.
Han traadte tidlig ind i Hæren, hvor han
udmærkede sig først ved Toulon, senere ved
Fleurus og endelig i Italien i Bonaparte’s Stab.
Som Brigadegeneral ægtede han 1797
Bonaparte’s Søster Pauline. Under Statskuppet 18.
Brumaire var han meget virksom, idet det var
ham, som i Spidsen for en Deling Grenaderer
jog de Deputerede ud af den lovgivende
Forsamling. Efter den Bedrift udnævntes han til
Divisionsgeneral. Han er senere særlig kendt
som Fører af den Ekspedition, som efter
Freden i Lunéville blev sendt til St Domingo,
hvor de Indfødte havde gjort Oprør under
Anførsel af Toussaint-l’Ouverture. Denne blev
fanget og sendt til Frankrig; men
Ekspeditionen led store Genvordigheder i forsk.
Retninger, saaledes at L. til sidst maatte trække sig
tilbage til en lille Ø, hvor Græmmelse
fremskyndede hans Død.
(A. T. L.). E. C.
Le Clerc [lö-’klæ.r], Joseph Victor, fr.
Litterærhistoriker, f. 2. Decbr 1789 i Paris, d.
smst. 12. Novbr 1865. Efter at have været
Lærer ved forsk. Lyceer blev han Prof. ved École
normale og 1834 Medlem af Académie des
inscriptions et belles-lettres. Han har oversat
Cicero’s Værker paa Fransk (udkom 1821—25 i
30 Bd, ny Udg. 1823—27 i 35 Bd), udgav 1822
Nouvelle rhétorique française (11. Udg. 1850),
skrev 1838 Des journaux chez les Romains og
var 1842—46 Hovedredaktør af Histoire
Littéraire de la France, Bd XX—XXIII. L. var
virksom Medarbejder af Michaud’s Biographie
Universelle og skrev mangfoldige Afh. i Tidsskr
o. l. (Litt.: E. Renan, J. V. L. C. i Revue
des deux mondes [74. Bd, Paris 1868).
V. S.
Le Clerc [lö-’klæ.r ], Louis Auguste,
Billedhugger, Søn af nedenn. S. le C., f. i
Metz; 1688, d. i Kbhvn 2. Marts 1772. Elev af
Coyzevox. 1735 indkaldt til Danmark til
Udsmykningen af Christiansborg, hvor han bl. a.
udførte Figurerne paa de to Pavilloner ved
Marmorbroen. Tillige blev han Lærer ved den
ældre, af Krock oprettede, Kunstskole og 1754
Prof. ved Akademiet.
P. J.
Le Clerc [lö-’klæ.r], Sébastien, fransk
Tegner og Kobberstikker, f. 1637 i Metz, d. 1714
i Paris. Han var Elev af Faderen, den dygtige
Ciselør, Guldsmed og Tegner Laurent L.
(1599—1691), dyrkede efter Lebrun’s Raad
Kobberstikkerkunsten, fik paa Colbert’s
Foranledning af Kongen en Aarpenge og Bolig, i
Gobelinfabrikken og blev senere Prof. og
Hofkobberstikker, 1672 Akademimedlem. Han
udfoldede en mægtig Produktion, c. 4000 Blade:
Ludvig XIV’s Erobringer (13 Bl.),
Kostumebilleder (20 Bl.), gr. og rom. Kostumebilleder (25
Bl.), Frankrigs Medailler og Mønter (30 Bl.)
etc. og skrev om Geometri og Arkitektur.
Kobberstiksamlingen i Kbhvn ejer godt halvandet
Hundrede Blade af L. (Litt.: Jombert,
Œuvre-Katalog [1774]; Meaume, L. [1877]).
A. Hk.
Leclercq [lö-’klæ.r], Michel Théodore,
dram. Digter (1777—1851), skrev efter
Carmontelle’s Mønster en lang Række Proverbes
dramatiques, smaa pikante Salonkomedier med
aandrig Dialog, af nydeligt og elegant Snit; de
fandt stærkt Bifald. Til de mest kendte af dem
hører L’humoriste, L’intrigant malencontreux,
Le jury, La manie des proverbes, Le mariage
manqué, Le château des cartes o. s. v. L.
besørgede selv forsk. Udgaver af sine Proverbes
(6 Bd, 1828) og Nouveaux proverbes
dramatiques (2 Bd 1833, ny Udg. i 4 Bd, 1852—53). En
Roman og nogle Noveller er uden Værd.
S. Ms.
Lécluse [le’kly.z], L’Écluse, 1) By i det
nordlige Frankrig, Dept Nord, Arrond. Douai,
ligger 5 km V. f. Arleux ved Scheldes Tilløb
Sensée og har 1700 Indbyggere. Sukker- og
Saltrcffinaderier. 2) Fort de l’Écluse, se
Écluse.
N. H. J.
Lécluse [le’kly.z] (lat. Clusius), Charles de,
fr. Botaniker, f. 1526 i Arras, d. 1609 i Leyden,
hvor han 1593 var blevet Prof. i Botanik, efter
at han 1573 paa Maximilian II’s Kaldelse havde
været ansat i Wien. Af hans Værker kan
nævnes Rariorum plantarum historia (1. Udg. 1576).
Linné opkaldte Slægten Clusia efter ham.
(V. A. P.). A. M.
Lecocq [lö-’kåk], Alexandre Charles,
fr. Komponist (1832—1918). Blandt hans Lærere
i Musik nævnes Benoist og Halévy. Efter at
have ernæret sig beskedent som Musiklærer
optraadte L. 1857 med Operetten Le docteur
Miracle; det var dog først med Fleur de thé
(1868), at L. slog igennem. Efter denne Succes,
der ogsaa strakte sig til Udlandet, betragtedes
L. som Offenbach’s Afløser og var i høj Grad
i Folkegunst. En lang Bk. Operetter fulgte nu,
bl. hvilke skal fremhæves La fille de Madame
Angot (1872), Girofté-Girofla, Le petit duc
(1878). L.’s Musik har ofte nærmet sig
opéra-comique-Stilen, udmærker sig ikke blot ved
Lethed, Humor og dram. Træfsikkerhed, men
ogsaa ved mere solid og smagfuld
Udarbejdelse, end Reglen er i Operettegenren. L. har
ogsaa komponeret Karakterstykker for Klaver
og en Række Sange.
W. B.
Lecomte-Dunouy [lö’kå.t-dy’nwi], Jules
Jean Antoine, fr. Maler, f. 10. Juni 1842
i Paris. L.-D.’s Kunst, uddannet paa École
des beaux-arts under Gleyre, Signol og Gérome,
skildres som stærkt akademisk omhyggelig, med
solide tekniske Egenskaber og god Tidskolorit.
Den har fundet Vej til adskillige fr. Museer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
