Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Layard, Henry Austen - Laynez, Jacobo - Layrac - Lazar, Georgiu - Lazaret - Lazaretskib - Lazarettog - Lazarister - Lazaron - Lazarus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammen med Roebuck en parlamentarisk
Undersøgelse af Krigsførelsen — han havde selv
en Tid lang fulgt med den eng. Hær i Tyrkiet
— samt gav derved Stødet til Ministeriet
Aberdeen’s Fald. Ogsaa under Palmerston hørte han
til de uafhængige Liberale, var 1855 en af
Lederne for Foreningen for Forvaltningsreformer
og 1857 en bestemt Modstander af Regeringens
Udenrigspolitik. Dette kostede ham hans Sæde
i Underhuset, men 1860 blev han genvalgt og
var Juli 1861—Juli 1866 paa ny
Understatssekretær. Decbr 1868 blev han Kommissær for de
offentlige Arbejder, men allerede Oktbr 1869
Sendemand i Madrid og Marts 1877 forflyttet
til Konstantinopel. Her støttede han kraftig
Beaconsfield’s østerlandske Politik, vandt stor
Indflydelse paa den tyrk. Regering og sluttede
1878 Traktat om Cypern’s Overdragelse til
England. Til Løn blev han ophøjet til Ridder, men
fjernedes fra sin Post Maj 1880, da Gladstone
var kommet til Magten. 1877 beskrev han sine
Rejser i Early adventures in Persia, Susiana
and Babylon (2 Bd).
E. E.
Laynez [lainæþ] (Lainez), Jacobo,
Jesuiterordenens anden General, f. i Al-Cazan i
Kastilien 1512, d. i Rom 1565. L. studerede i
Alcala og derefter i Paris, hvor han traf
Ignatius Loyola, hvis svorne Tilhænger han blev;
han var Medstifter af Jesuiterordenen. 1537
holdt han Forelæsninger ved Univ. i Rom; han
kom i Ry som Prædikant og blev Skriftefader
for Karl V’s Datter Margrete. 1546 sendtes han
som pavelig Teolog til Kirkemødet i Trient,
som han fulgte i alle dets Omskiftelser, og hvor
han spillede en fremragende Rolle. Efter at
være blevet sendt forsk. Steder hen af Ignatius
i Ordenens Ærinde blev han 1551
Ordensprovincial for Toskana. 1555 var han til Stede paa
Rigsdagen i Augsburg. Da Ignatius døde 1556,
blev L. foreløbig udnævnt til Ordenens
Generalvikar — en Generalkongregation til Valg kunde
p. Gr. a. Krig mellem Spanien og Rom ikke
sammentræde; 1558 blev han General og deltog
som saadan i Samtalen i Poissy 1561. L. var et
organisatorisk Geni og et diplomatisk Snille.
Han fuldstændiggjorde og omarbejdede
Jesuiterordenens Konstitutioner, og ved sine
»Deklarationer« gav han dem et mindre religiøst og
et mere politisk Tilsnit.
L. M.
Layrac [læ’rak], Flække i det sydvestlige
Frankrig, Dept Lot-et-Garonne, Arrond. Agen,
ligger ved Gers ikke langt fra dennes Udløb i
Garonne, har en tidligere Klosterkirke fra 11.
Aarh. og Vinavl; c. 1300 Indb.
C. A.
Lazar [’lazar], Georgiu, rum. Patriot,
(1779—1823), arbejdede ivrig for at fortrænge det
gr. Sprog fra Skolerne og indføre det rum. Aug.
1818 lykkedes det ham ved formaaende
Beskytteres Hjælp at faa oprettet en Slags
polyteknisk Skole i St-Sava-Klostret i Bukarest; her
foregik al Undervisning paa Rumænsk, ligesom
alle de benyttede Lærebøger var rum. L.’s
kortvarige, men energiske Virksomhed blev af
stor Bet. for hans Land og bidrog mægtig til
at fremme den rum. Nationalfølelse.
Kr. N.
Lazaret [-sa-] (af Lazarus) er et Hospital,
men bruges paa Dansk som oftest kun om
Felthospitaler. Man taler om L. i 1., 2. og 3. Linie,
idet de første er de egl. Feltlazaretter, der kan
flyttes, medens de andre oprettes i faste
Bygninger og ikke er beregnede paa at flyttes.
G. N.
Lazaretskib [-sa-] (Søv.)
(Hospitalsskib), Skib, der er indrettet til at
transportere og bringe Hjælp til Saarede, Syge
og Skibbrudne under Krig. Det er indrettet
som et Lazaret i Land og har foruden
Skibsbesætningen en Stab af Læger og
Sygeplejersker om Bord. L.’s Forhold under Krig blev
bestemt ved den 2. internationale Konference
i Haag 1907. Iflg. Konventionen skal L. tilhøre
ell. være autoriseret af vedk. krigsførende Stat,
og fornøden Oplysning om den ene krigsførende
Magts L. skal meddeles de andre krigsførende
Magter. L. er pligtig til at bringe Hjælp uden
Hensyn til Nationalitet, men de maa ikke
genere de krigsførende Flaader i deres
Bevægelser. L. maa ikke angribes ell. opbringes; men
det er derfor heller ikke tilladt at anvende
dem i andre milit. Øjemed. L. skal være
kendelige ved særlige Farver. De er alle hvide uden
Bords, og de egl. Statsskibe er forsynet med
et 1 1/2 m bredt grønt Bælte, medens de privat
udrustede er forsynet med et tilsvarende rødt
Bælte. De skal endvidere foruden
Nationalitetsflaget føre Genf-Konventionens Mærke, et
hvidt Flag med et rødt Kors. Tilhører L. en
neutral Stat, skal det føre saavel sit eget Lands
Flag som den krigsførende Stats Flag, til hvis
Disposition Skibet er stillet.
C. B-h.
Lazarettog [-sa-] er Jernbanetog, der er
indrettede til at transportere Syge og Saarede
paa lange Strækninger. Togene er i hvert
enkelt Land indrettede paa bestemt Maade. De
er altid forsynede med Læge- og
Plejepersonale og af Hensyn til fjendtlige Flyvere paa
Taget mærkede med Genf-Korset. L. har i det
sidste halve Aarh.’s Krige spillet en stor Rolle,
idet det ved deres Hjælp blev muligt at
transportere de Saarede til Lazaretter langt bag
Krigszonen, hvorved dels Faren for fornyet
Flytning blev ringere, dels Faren for Epidemier
ved for stærk Sammenhobning af Saarede og
Syge væsentlig forringedes. I den sidste store
Verdenskrig med dens uhyre Masser af
Saarede anvendtes foruden L. i høj Grad
Automobiltransport ad Landevej, hvorved opnaaedes,
at man ogsaa kunde have Lazaretter, hvor der
ikke var Jernbaner.
G. N.
Lazarister [-sa-] kaldes Medlemmerne af
»Missionspræsternes Kongregation«, som 1624
stiftedes af Vincent de Paul, og som 1632 fik
pavelig Stadfæstelse af Urban VIII. De fik Navn
efter Kollegiet St Lazare i Paris, som
overdroges dem 1632. L.’s Opgave skulde være at
drive indre Mission ved at prædike og passe
de Syge, men de har ogsaa taget den ydre
Mission op især i Kina; de er Ledere af flere
Præsteseminarier. Ordenen ophævedes under
den fr. Revolution, men genoprettedes 1816. L.’s
General bor i Paris. — L. kaldes ogsaa de
armeriske Munke af Mekitaristordenen, som bor
paa San Lazzaro uden for Venedig.
L. M.
Lazaron [-sa-], d. s. s. Lazzaron.
Lazarus [-sa-] (samme Navn som Eleasar
= Gud hjælper), Martha’s og Maria’s Broder,
som Jesus efter Johannes-Evangeliets Kap. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
