Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lavik - La Villemarqué, Théodore Hersart, Vicomte de - Lavind - Lavine - Lavinia - Lavinium - Lavis - Lavis - Lavisse, Ernest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke ringe Rolle; det gav 1918 et Udbytte af 7200
Kr. Herredet dannes af L. Hovedsogn og L.
Præstegæld. Af Veje findes kun een paa
Nordsiden fra Alværn til L. Kirke og derfra over
til Nordstrandsdalen. L. anløbes af det paa
Sognefjorden rutegaaende Dampskib. Herredets
Areal er 239,63 km2, heraf er 6,18 km2 Ager og
Eng, 26,9 km2 Skov, 19,9 km2 Ferskvand, Resten
Snaufjeld og Myr. Antagen Formue 1920 var
1706000 Kr, Indtægt 657000 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
La Villemarqué [la-vilmar’ke], Théodore
Hersart, Vicomte de, fr. Arkæolog og
Sprogforsker (1815—95). L. har gjort sig
fortjent af at studere det gl. Bretagnes Folk,
Sprog og Minder. Han har udgivet Le Gonidec’s
Dictionnaire français-breton (2 Bd, 1847—50),
forøget med det bretonske Sprogs Historie, og af
selvst. Studier: Barzaz-Breiz. Chants
populaires de la Bretagne (2 Bd, 1840, 6. Opl. 1867),
Contes populaires des anciens Bretons (2 Bd,
1842), Les bardes bretons, poèmes du VIe siècle
(1850), Notices des principaux manuscrits des
anciens Bretons (1856), Le grand mystère de
Jésus, drame breton du moyen-âge (2. Opl.
1866), La legende celtique en Irlande, en
Cambrie et en Bretagne (1859), Myrdhinn ou
l’enchanteur Merlin (1861), Les romans de la
Tableronde (4. Opl. 1861) og Poèmes bretons du
moyen-âge (1879).
S. Ms.
Lavind, Langeland; Lavindskøbing,
Rudkøbing. Medens Navnet Langeland allerede
findes i de ældste Kilder (Valdemar’s Jordebog
m. fl.), kan »Lawind« ikke paavises tidligere
end omtr. 1500; det er rimeligvis en forkortet
Dialektform af Ordet Langeland. (Litt.:
Molbech, »Dansk Dialektleksikon«, S. 316,
»Universitetsjubilæets Samfunds Blandinger«, I, S.
173).
V. D.
Lavine (paa Norsk Skred), en Sne-, Jord-
ell. Stenmasse, som, drevet af Tyngdekraften,
bevæger sig ned over en Fjeldskraaning. Man
adskiller Sneskred fra Jord- og
Stenskred. — Sneskredene kan opstaa ved, at
Vinden har blæst Sneen sammen paa bratte
Steder, hvor den ikke i Længden kan holde sig;
i andre Tilfælde fremkaldes de ved Tøning paa
samme Maade som Skredene fra Hustagene
om Foraaret. De først bevægede Masser sætter
gerne andre i Bevægelse, og et Skred vokser da
raskt i Størrelse. I tøende Sne kan der under
Nedstyrtningen ske Sammenæltning til store
Klumper. Foran de hurtig fremfarende Masser
sammenpresses Luften stærkt, og det berettes
ofte, at »Lufttrykket« fører Huse bort, før
selve L. kommer. Jordskredene fremkommer
ved, at Jordmassen (i Norge næsten altid
Morænemassen) opblødes ved Regn ell. Tø og
skrider ned. Jorden er ofte opblandet med
Sten, og derved faas en Overgang til den flg.
Gruppe. Stenskred opstaar, naar Fjeldstykker
løsnes og, idet de styrter ned, deles i mindre
Stykker (en Ansamling af nedfaldne Stene
kaldes paa Norsk Ur). Et lidet Stenskred,
hvorved blot een ell. et Par Stene falder ned,
kaldes »Stensprang«; saadanne er til en stadig
Fare for enkelte Dele af norske Jernbaner og
Vejanlæg, som derfor enten maa overbygges
ell. lægges ind i Fjeldsiden, saa de faar et
fast Klippetag. Grunden til Fjeldstykkers
Løsriven er, at Sprækker i Fjeldet udvides ved
Frost, ved fremrindende Vand ell. ved
Jordskælv.
Stenskred er hyppige fra de stejle Fjord- og
Dalsider langs Norges Vestkyst. Mere
ødelæggende end i Norge er dog Stenskredene i
Alperne, hvor man foruden haarde krystallinske
Bjergarter ogsaa har løsere Bjergarter. Et af
de mest kendte Stenskred i Schweiz er det ved
Elm, som har givet Anledning til adskillig geol.
Diskussion (Heim, »Der Bergsturz von Elm« i
»Zeitschrift d. deutschen geol. Ges.« [1882]).
Et mere betydeligt norsk Stenskred, forbundet
med et Jordskred, fandt Sted 15. Jan. 1905 ved
Loenvand i Nordfjord paa Norges Vestkyst.
Idet Sten- og Jordmasserne styrtede ud i
Vandet, oprørtes dette. Der opstod store Bølger,
hvorved Bygninger ved Søens Bred ødelagdes
og 50 Mennesker omkom. (Skredet er beskrevet
af Reusch i »Norges geol. Undersøkelser«,
Aarbog for 1907).
Forsk. fra de her omhandlede Jordskred er
de Jordskred, Jordfald ell. Lerfald, der finder
Sted, naar opblødt Ler flyder ud langs Elveløb
De to mest kendte Skred i Norge fandt Sted i
Guldalen 1345 og i Værdalen 1893.
H. R.
Lavinia, Datter af Kong Latinus, ægtede
efter Sagnet Æneas, da han kom til Latium.
Lavinium, Oldtidsby i Latium, efter Sagnet
anlagt af Æneas og opkaldt efter Lavinia. Den
laa omtr. 25 km S. f. Rom ved det nuv.
Prattica. Den regnedes bl. de ældste lat. Byer og
nød særlig Agtelse som Latinernes hellige By.
H. H. R.
Lavis, Avisio, venstre Biflod til Adige i
Tyrol, Italien, udspringer paa Marmolata (3360
m), gennemstrømmer den mod SV. rettede Dal,
der indtil Moëna kaldes Fassa-Dal, dernæst
Fleimser-Dal og fra Val Floriana Cembra- ell.
Zimmer-Dal, og udmunder efter et 97 km langt
Løb omtr. 10 km N. f. Trient ved Flækken L.
Denne ligger ved Jernbanelinien Kufstein—Ala
og har 3000 ital. Indb.; Vinavl, Silkeindustri,
Blyhvidtfabrikation og Garveri.
N. H. J.
Lavis [la’vi] (fr. af laver, »vaske«), Maling
ell. Tegning (Illuminering), med Tusk e. l.
udblødte Farver. Dessin au l., Tusktegning.
A. Hk.
Lavisse [la’vis], Ernest, fr. Historiker
f. 17. Dec. 1842., d. 1922, var 1880—83 Medhjælper
hos Fustel de Coulanges som Universitetslærer i
Paris og fik 1888 Professoratet i moderne
Historie ved det parisiske Univ.; 1892 blev han
Medlem af L’Académie française. L. hører til
den Skole af fremragende fr. Historikere fra
Tiden efter 1870. for hvem Historieforskningen
ikke blot er en Fagvidenskab, men som stræber
gennem deres Forfattervirksomhed at yde en
Indsats i deres Samtids politiske og kulturelle
Arbejde. Af L.’s Skr skal nævnes: Etudes sur
l’histoire de Prusse (Paris 1879), La Jeunesse
du grand Frédéric (1891), Le Grand Frédéric
avant l’avènement (1893), Trois Empéreurs:
Guillaume I, Frédéric III, Guillaume II (1888).
Sammen med Rambaud har han udg. Histoire
générale du IVe siècle à nos jours (1893 fl.),
skrevet af Specialister for hvert enkelt
Omraade, ligesom han har ledet Udgivelsen af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
